Vin lindrer på en sur januar

Januar måned hører ikke til blandt årets muntreste kræver derfor en eller anden form for lindring. Det kunne være et glas vin eller to, men heller ikke meget mere, for der er ikke megen trøst at finde på bunden af en tom flaske.

 

Januar er også måneden, hvor der pustes lidt ud oven på forbruget af alt for mange penge på gaver og andre ekstravagancer, men det er ikke nyt for vort vinpanels indkøbere, og derfor er der gode tilbud at finde i den efterfølgende tekst.

 

Vin med bobler

 

Viñedos Emiliana, Organic Sparkling Brut, Valle Casablanca DO, Chile – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris 82,50 kr. I Kvickly og SuperBrugsen.

 

Der er altid en eller anden ting, der bør fejres, og det gør man bedst med en boblende vin som f.eks. dette chilenske svar på fransk Champagne. Vinen er en blanding af Chardonnay og Pinot Noir med pæne små, vedvarende bobler og en dejlig frugt med noter af papaya, ananas og moreller. Til fest i utide.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

Hvidvin

 

Weingut A. Christmann, 2015 Riesling Trocken, VDP Gutswein Bio, Pfalz, Gimmeldingen, Tyskland – Normalpris 159,95 kr. – Tilbudspris 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Tysk vin, når den er bedst, har verdensklasse, og som ambassadør emeritus for tysk vin vil jeg påstå, at denne Riesling ligger på dette niveau. Vingården ligger i en idyllisk enklave i udkanten af Neustadt og ledes af Steffen Christmann, som efter gennemgåede studier som både jurist og ønolog overtog den fra forældrene i 1996. Den drives 100 pct. biodynamisk efter filosoffen Rudolph Steiners principper.

 

Læs også
Gode vintilbud til kriseplagede danskere

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

  Quinta de La Rosa, 2014 Reserva Biancha, Duoro D.O.C., Pinhão, Portugal – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 105 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinhuset er kendt for sine portvine af høj karat, men i takt med tidsånden producerer det også en mindre mængde bordvine. Disse udmærker sig ved at være fyldige og mættede af frugt. Denne hvidvin er sat sammen af 60% Viasinhu druer og et mix af 40% lokale druer fra Duoro-dalen.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Weingut Dr. Loosen, 2015 Dr. L Riesling Off Dry, Mosel, Bernkastel, Tyskland – Normalpris 79,95 kr. – Tilbudspris 129 kr. for 2 flasker hos Menu Supermarked.

 

Tyske vinetiketter har aldrig været nemme at forstå, fordi de har været tilplastret med et utal ord, som man virkelig skulle være nørd for at tyde. Ordet Halbtrocken (halvtør) kunne man forstå, men så blev det afløst af ordet Feinherb, som kun tyskere forstår, og det er nu blevet internationaliseret til Off Dry. I bund og grund betyder det blot, at der er en restsukkermængde pr. liter mellem 10 og 30 g. Og det har denne dejlige Mosel-vin da også!

Læs også
Vin til bod, bøn og faste

 

Importør: GOBIvin, Brøndby.

 

Rødvin

 

Azienda Agricola Scagliola, 2015 Frem, Barbera d’Asti DOCG, Calosso, Piemonte, Italien – Normalpris 135 kr. – Tilbudspris 84,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Barberi-druen har i takt med kraftige prisstigninger på Barolo lavet på Nebbiolo fra samme vinområde oplevet voksende efterspørgsel. Smagen er en kombination af kraft, aggressivitet og blødhed, og sådan en vin kan vi godt lide at drikke. Servér den f.eks. til en kødret med trøfler.

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers.

 

Læs også
Med rødhalsen som køkkenskriver

Bodegas Hermanos Sastre, 2015 Viña Sastre, Ribera del Duero D.O., La Horra, Spanien – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 85 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Starten på vinhuset går tilbage til 1950’erne, da Severiano Sastre startede opkøb af jord i det vinområde, som i dag er berømt for Vega Sicilia og Dominio de Pingus.  Sammen med sønnen Rafael og dennes sønner Pedro og Jesús etablerede han en produktion af moderne spansk vin med udgangspunkt i næsten 70 år gamle vinstokke.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Societa Montedidio, 2015 Nero di Troia 13 Regia Maesta, Puglia IGT, Italien – Normalpris 139,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr.

 

Nero di Troia er efter druesorterne Primitivo og Negroamaro den vigtigste drue i Syditalien, og efter mange år i glemmebogen har dens gode vinøse egenskaber givet den et stort come back. Den har smag af blåbær og moreller tilsat en smule lakrids og peber. Den kræver et stærkt madmæssigt modspil.

 

Læs også
Vin til Påskens lammesteg

Importør: Vin med mere, Føvling.

 

Finca La Cañada, 2013 Aromaz, Tierra de la Castilla, Moral de Calatrava, Spanien – Normalpris 119 kr. – Tilbudspris 75 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinhuset med sine 75 hektarer stort marktilliggende ligger i 700 meters højde over havet i et område syd for Madrid. De varme dagtemperaturer mildnes af ditto kølige om natten, hvorved det er muligt for druerne at udvikle syre og aroma. Vinen er fremstillet på Tempranillo druer, der er plukket på gårdens bedste parcel – La Capitana.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Bodega Viu Manent, 2013 Gran Reserva Malbec, San Carlos Estate, Valle de Colchagua, Chile – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris 59,95 ved køb af 12 flasker.

 

Læs også
Kom marts du søde milde!

Vinhuset hører til i toppen blandt andre fornemme repræsentanter for kvalitetsvin i Chile, men udmærker sig ved at lave landets bedste vin på Malbec-druen. Det kan man i kraft af at eje Malbec-vinstokke plantet tilbage i 1800-tallet. Vinen her har dybde og flot frugtkoncentration.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Bodegas del Rosario, 2015 Des-Co-No-Ci-Da, Bullas D.O., Murcia, Spanien – Normalpris 89,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinens besynderlige navn, som oversat til dansk betyder ”det ukendte”, skyldes, at producenten gerne vil sætte fokus på druetyper, som forbrugerne i stort omfang ikke har kendskab til. Det gælder f.eks. druen Monastrell, som er 100% grundlag i vinen. Når man har smagt den, vil den aldrig mere være Desconocida, for den er god!

 

Importør: Andrup Vin, Esbjerg.

 

Bodegas Concha y Toro, 2015 Casillero del Diablo Reserva, Valle Central, Chile – Normalpris 69,95 kr. – Tilbudspris 39 kr. i Kvickly og SuperBrugsen.

 

Vinen er fremstillet på 100% Cabernet Sauvignon drue og fremstår blød og fyldig med duft og smag af solbær og sorte kirsebær samt noter af kaffe og mørk chokolade. Disse egenskaber gør den til en flot ledsager til røde bøffer eller godt krydrede sammenkogte retter. En rigtig kup-vin.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

Viña Santa Rita, 2015 120 Heroes, Cabernet Sauvignon, Valle Central, Chile – Kampagnepris 58,95 kr. i Menu og Spar butikker. På tlf. 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Vinen hører til blandt vinhuset Santa Ritas mange bedst sælgende dagligvine i den bedre kvalitet. Den hylder 120 helte fra den chilenske frihedskrig for selvstændighed fra Argentina i 1814, som søgte tilflugt i vinproducentens kældre. Velegnet til vinterens Gule ærter med kogt flæsk.

 

Importør: Amka, Randers.

 

Taster Wine, 2014 Fiorino, Toscana Rosso IGP, Chianti, Toscana, Italien – Normalpris 129,75 kr. – Tilbudspris 64,75 kr.

 

Vinen er en bulkvin, som er importeret til aftapning hos firmaet Taster Wine og videreleveret på flaske til Skjold Burne-kæden. Den er fremstillet på druetyperne Sangiovese, Merlot, Cabernet og forskellige lokaldruer, der vokser hos unavngivne vinbønder i Chianti, og som har set en forretning i at lave vin på bestilling i store mængder. Den udbydes næsten altid på tilbud.

 

Importør: Taster Wine/Skjold Burne, Brøndby.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…