Unge nordafrikanske mænd har ingen chance for at få asyl, alligevel bruger Danmark mange penge på dem

Taha på 17 år, Moad på 16 år og Yassin på 15 år bor på Center Sandholm i Nordsjælland.

 

Her skal de egentlig slet ikke være. De kan ikke få asyl og burde tilbage til Algeriet og Marokko, hvor de kommer fra. Men det sker ikke. Tværtimod får de undervisning, et sted at bo og lommepenge. Betalt af de danske skatteydere.

 

Taha, Moad og Yassin er kun tre ud af en stor gruppe mindreårige fra Nordafrika.

 

Utilpassede og kriminelle unge

Afdeling 22 er en særlig afdeling for mindreårige uledsagede asylansøgere, som ikke kan rummes andre steder. Fællestræk for de unge er stofmisbrug, prostitution og kriminalitet, samt at de kommer fra lande hvor der ikke er krig. Ingen af disse unge nordafrikanere har opnået asyl i Danmark.

 

Ifølge Berlingske kommer de nordafrikanske unge især fra Marokko, Algeriet, Tunesien og Libyen og de siger de er 16-17 år gamle. De rejser rundt i Europa, og når de kommer til et nyt land, beder de om asyl, men ofte rejser de videre før deres sag er færdigbehandlet.

 

”Det er unge knægte helt uden hæmninger. De står ikke i vejen for et slagsmål, og mange har – som politiet også har konstateret – et stort misbrug, som de bl.a. finansierer med prostitution, butikstyverier, overfald og røverier.” siger funktionsleder i Røde Kors, Jannich Bisp, som er chef for afdelingen for uledsagede mindreårige på Center Sandholm. (Berlingske)

 

En rapport fra Arbejdstilsynet beskrev i september 2016, hvordan unge nordafrikanere på Center Sandholm havde truet de ansatte. I rapporten omtales »en knytnæve i ansigtet« på en ansat, spark »mod ansigtet«, »kvælertag«, brug af »knive og sakse« som stikvåben og voldsomme trusler mod personalet, ligesom det fremgår af rapporten, at op mod 75 procent af drengene har et misbrug. I Radio24syv sammenlignede Fængselsforbundet efterfølgende forholdene på den særlige afdeling for mindreårige med en bandeafdeling i et fængsel, skriver Berlingske.

Behandling og undervisning

Jannick Bisp fortæller også, at nogle af de unge har opholdt sig så længe i Europa, at de taler spansk, fransk, tysk og svensk.

 

De unge nordafrikanske mænd har været kendt i asylsystemet siden 2009, men nu forårsager de så store problemer, at Jannich Bisp opfordrer til, at nogen tager ansvar for drengene.

 

”Vi er nødt til at gøre opmærksom på, at vi står med denne gruppe meget sårbare unge,” siger han og uddyber:

Læs også
Skruen uden ende: Nu har antallet af familiesammenføringer overhalet asyltallet med næsten tusinde

 

”Min vurdering er, at omkring halvdelen har brug for egentlig behandling. Men hver gang vi nærmer os med gode hjerter og tilbyder hjælp, forsvinder de. Drengene vil os ikke. Det foregår udpræget på deres præmisser,” siger Jannich Bisp. (Berlingske)

 

De unge bliver tilbudt daglig undervisning. Generelt møder meget få op.

 

Da Berlingske besøger stedet sidder to drenge og lytter til læreren, den 43-årige Farid. På et whiteboard står der »Hvad hedder du?«, hvorefter det er oversat til arabisk. »Hvor kommer du fra?« står der i næste linje.

 

De unge nordafrikanere får udbetalt 117,50 kroner i lommepenge hver anden uge, mens de bor på Center Sandholm.

Det store antal unge nordafrikanere og andre uledsagede mindreårige er en hård og dyr belastning for det danske asylsystem. Systemet er ved at blive sat “skatmat” siger en repræsentant for Røde Kors, som Berlingske har talt med 22.1.

 

Alligevel får problemet lov til at vokse. Danmark er ikke det eneste land, som lader stå til og undlader at sende de mindreårige tilbage til de nordafrikanske lande de kommer fra.

 

Læs også
Zhang blev overfaldet og døde – mange overfald på kinesere i indvandrertætte områder

Hvad laver Røde Kors?

Det er naturligvis meget meget tragisk, at børn i diverse lande vokser op under stærkt traumatiserende forhold. Men det danske samfund har hverken kapacitet til eller ansvar for at redde deres fremtid.

 

Og som Jannick Bisp selv påpeger, så er disse unge nordafrikanske mænd langt fra motiverede for at hjælpe sig selv. I hvert fald ikke på den måde som et samfund som vores fungerer med pligter, ansvar til gengæld for rettigheder og ydelser.

 

Men man må også spørge, hvordan det kan gå til, at asylansøgere der notorisk ikke får opholdstilladelse i Danmark eller EU, alligevel bliver tilbudt diverse hjælpeprogrammer?

 

Ifølge myndighederne er det tilsyneladende svært at sende gruppen af unge nordafrikanere tilbage til hjemlandet og/eller det europæiske land hvor de er registreret første gang.

 

Det kan undre, for der er jo mange sanktionsmuligheder, hvis et land ikke vil modtage sine egne borgere. Og indenfor EU må man sige, at det er en formel sag.

 

Trægheden må snarere handle om, at der reelt ikke er vilje til, at sende dem tilbage.

Læs også
“Selvfølgelig snyder folk om deres alder her, det er sikkert flertallet der gør det”, siger Abdallah – migranter har fundet en ny måde til at komme ind i Europa

 

Ifølge Berlingske er trægheden med til, at svække opbakningen til asylsystemet.

 

Avisen bringer en kritisk kommentar til den måde politikere og myndigheder undlader at handle.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…