I øjeblikket behøver man slet ikke tænde for TV, for kanalerne DR1, DR2 og TV2 kører udsendelse efter udsendelse med diverse TV-værter om præsident Donald Trumps præsidentielle dekret om sikkerhed for USA mod terror ved et 3-måneders forbud mod indrejse i USA for visse lande.
Har man set én af udsendelserne, har man sådan set set dem alle. Den eneste lille forskel, man måske kan observere, er, at nogle af TV-værterne og de indkaldte såkaldte eksperter er venstreorienterede, andre venstreekstremister.
Forargelsen over dekretet er til at tage og føle på. Dette på trods af, at mig bekendt har ingen harceleret over, at med et israelsk pas eller et israelsk indrejsestempel i sit pas er der adgang forbudt i omkring 16 muslimske lande. Også Danmark deler verdens lande op i grupper, nemlig asyllandegruppen, migrantlandegruppen og turistlandegruppen. Der er store forskelle på kravene til udstedelse af visum til statsborgere i de forskellige grupper.
Kriterierne for placering af folk i landegrupper er, om de, der har fået visum, ofte søger asyl, og om erfaringen har vist, at det er næsten umuligt at slippe af med dem igen ved afslag på asyl eller opholdstilladelse. Se http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/uui/bilag/114/663148/index.htm (pkt. 5.4. vedrørende asyllandegruppen – se ligeledes pkt. 5.5. vedrørende migrantlandegruppen).
Asylproducerende landes religiøse flertal er for en stor dels vedkommende muslimer. I 2009 var følgende lande i asyllandegruppen: Afghanistan, Algeriet, Irak, Iran, Kosovo, Nigeria, Pakistan, Somalia, statsløse palæstinensere og Syrien. I 2013 blev yderligere til denne gruppe tilføjet Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Sri Lanka, Sudan og Sydsudan. Se pkt. 8.4.2. https://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/7e56ba1b-2007-4762-91e7-5bb001839b85/0/notat_om_visumpraksis_15012013.pdf
At det ikke udelukkende er lande med muslimsk flertal, der er nævnt i disse landegrupper, og at ”muslim”, selv hvor dette er tilfældet, overhovedet ikke er nævnt, har måske været årsagen til den udeblevne medieeksplosion.
Trump og M-ordet
Hvor Danmark i asyllandegruppen placerer nationaliteter, der oftest søger asyl ved indrejse, og at det er meget svært at slippe af med dem igen ved afslag, begik Trump den fejl, at ikke alene er de syv lande, der fik midlertidigt indrejseforbud på tre måneder, alle muslimske lande, men tillige vovede han at udtale M-ordet. Ellers var der nok ikke mange amerikanske medier, der havde pisket stemningen op.
Man skulle måske tro, at et land, der har været udsat for så grusomt et terrorangreb fra muslimer med omkring 3.000 døde, ville stå sammen i taknemlighed over, at en præsident så det som sin fornemmeste pligt at sætte landet og dets borgeres sikkerhed først og ikke lade nogen indrejse, før deres baggrund var grundigt undersøgt. Og så lade hensynet til andre lande komme i sidste række.
Men det er vestreorienterede ikke enige i. Så vi har været vidne til, at de reagerer på nøjagtigt samme måde som i de europæiske lande. Voldelige demonstrationer med indbygget hærværk, plyndring og overfald.
Efter at en dommer har erklæret dekretet ulovligt, har vi set flere rørende scener fra lufthavnene, hvor familiemedlemmer til muslimer har fået tilladelse til indrejse uden at skulle afvente et ekstra sikkerhedstjek. En muslimsk mand tog imod sin 74-årige mor i kørestol og spurgte retorisk: ”Er der nogen, der tror, at min mor er terrorist?” Næh, det er der nok ikke nogen, der tror, hvilket uden tvivl også ville være blevet konstateret ved sikkerhedstjekket.
Den korte hukommelse
Når et terrorangreb er overstået, samles folk med fakler, der knuses en tåre, og der lægges blomster og bamser ved terrorstedet. I Danmark har man gudhjælpemig sunget ”Imagine” (den med ingen grænser) med deltagelse af Danmarks daværende statsminister. ”Altid frejdig når du går” ville måske have været mere passende.
Og så er det hele glemt igen af dem, der blot var med ”i følget” som staffage. Og man er parat til den samme tur igen og igen med fakler, blomster, bamser og afsyngelse af Imagine.
De, der er ramt af terrorismen, og som enten har været tæt på eller er blandt dem, der har mistet deres kære, glemmer det aldrig.
