Ofte fremstilles den politiske situation i Danmark , i Europa og nu også i USA sådan, at det er de såkaldt højrepopulistiske bevægelser, der truer demokratiet og folkestyret. Frit oversat påstår diverse kloge hoveder på den måde, at truslen mod folkestyret faktisk kommer fra den brede befolkning selv (!)
Således har fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen på et tidspunkt udtalt, at folkeafstemninger ikke hører hjemme i et parlamentarisk styre. Underforstået at vi jo har et repræsentativt demokrati, hvor politikerne træffer beslutninger på folkets vegne. Så langt, så godt, hvis det var så enkelt. Bag holdningen gemmer sig imidlertid den opfattelse, at de vidende og de indsigtsfulde træffer beslutninger på den uvidende og snæversynede befolknings vegne (!).
Elitære politikere er problemet – ikke et ustyrligt folk
Problemet opstår således i det øjeblik, vi har en situation, hvor befolkningen ikke længere føler sig repræsenteret af de folkevalgte. Det kan der gøres noget ved, hvis politikerne ellers er åbne over for en dialog med almindelige mennesker med en hverdag, som ofte ligger meget langt fra den, politikerne selv oplever.
Hvis politikerne derimod på trods af det ene folkelige opråb efter det andet fremdeles bliver i deres lukkede rum, ikke lytter til de folkelige signaler og ikke vil erkende, at der er et behov for at justere kursen på afgørende områder, hvis man skal undgå en forståelseskløft, der avler mistillid og politikerlede – ja, så er disse politikere blevet elitære og dermed en trussel for, at sluserne åbnes for ukontrollable folkelige kræfter. Det kan føre til noget godt, men det kan også blive farligt for stabiliteten i verden.
Man er nødt til at tage alvorligt, at globaliseringen og multikulturalismen ikke ser ens ud for alle. At fædrelandskærlighed og nationalfølelse samt muligheden for at beholde sit job fylder meget hos det store flertal, uden at det nødvendigvis behøver at opfattes som bagstræberisk.
Halvdelen af den amerikanske befolkning stigmatiseres
Valget af Donald Trump som præsident i USA er et tydeligt eksempel på, hvordan den politiske elite konsekvent nægter at ankomme til virkeligheden, som den opleves af masser af mennesker – mennesker, der hverken er aggressive over for anderledes tænkende, fascister eller ekstremistiske populister.
I stedet for selvransagelse på det etablerede politiske parnas oplever man, at der rynkes på næsen, tales ned til helt aktuelt de amerikanere, der har stemt på den nye præsident, og i det hele taget lægges der af de politisk korrekte afstand til det åh så primitive valg, som uvidende og uoplyste amerikanere på gulvet af samfundet har truffet.
EU lukker sig om sig selv – ikke nationalstaterne
Det seneste udslag af dette fænomen har vi set i EU-sammenhæng. USA har således tilladt sig at kræve visum for nogle få EU-landes borgere – bl.a. Rumænien. USA har en regel om, at hvis der har været problemer med en vis procentdel af tilrejsende fra et givent land, så medfører det visumkrav. For langt den overvejende del af landene i EU gælder, at der ikke kræves visum for at rejse ind i USA. Hvordan regerer Europa-Parlamentet på det? – Mere primitivt og uklogt, end man kunne forestille sig.
Man vænner sig heldigvis aldrig til, hvad der kan komme af ”tosserier” fra denne forsamling. Jo, man anbefaler Kommissionen – det er den ikke-folkevalgte forsamling, der sidder med den endelige magt (!) – at fremover skal der være visumtvang for alle amerikanere, der ønsker at rejse ind i et EU-land. Hvad er det for et signal at sende til vores nærmeste allierede, som har reddet Europa fra selvmord to gange? Disse komplet uansvarlige såkaldte Europa-parlamentarikere burde sanktioneres med måske det værste af alt set med deres øjne, nemlig trækkes i løn!
Mens nationalstaterne i EU mindeligt beder magteliten i Bruxelles om tilladelse til forlængelse af en midlertidig grænsekontrol for at beskytte sig mod masseindvandring fra den tredje verden samt kriminelle bander udefra, så indfører EU på alle medlemslandes vegne visumtvang for alle amerikanske borgere. EU lukker sig om sig selv til stor skade for relationerne til det USA, vi alle er dybt afhængige af, og nationalstaterne er reduceret til lokalområder i den europæiske union.
Et føderalt og multikulturels Europa er uden demokratisk forankring
Befolkningerne har protesteret mod denne form for EU ved næsten hvert eneste af diverse folkeafstemninger og valg de senere år. I EU er politikerne totalt tonedøve. Det hele bliver dødsensfarligt, hvis man ikke snart anerkender, at et EU med folkelig forankring og uden et fatalt demokratisk underskud, er et EU, som omfatter et indre marked med et tæt handelsmæssigt samarbejde, men hvor nationalstaterne får det meste af den suverænitet tilbage, der er taget fra dem. En vision om et føderalt og multikulturelt Europa har vist sig at være uden demokratisk forankring.
Derfor vil en stædig fastholdelse af den kurs uvægerligt føre til et kæmpe kollaps. De europæiske befolkninger fortjener ikke at blive taget som gidsler for en tonedøv elites virkelighedsfjerne drømme. Ja til EU i form af et tæt samarbejdende Europa og ja til et fædrelandenes Europa. Nej til det føderale, centralistiske EU, der er og bliver en kolos på lerfødder. Det har Parlamentets seneste ageren sat en tyk streg under. Det danske folketing ville aldrig indføre visumtvang for USA. Nu tvinges vi måske til det af EU.(!).
