Tilskud til solceller er alle energiministres mareridt

Udskriv

I begyndelsen af januar kunne fagbladet Ingeniøren og dagbladet Politiken berette, at Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris.

 

Gentagne lovændringer på solcelleområdet betyder, at det nu er en udgift for Københavns Kommune at drive tre solcelleanlæg, som man opførte tilbage i 2013. Det oplyses således, at København over de næste ti år skal bruge 1,2 mio. kroner på at dække driftsunderskuddet fra de tre anlæg.

 

Forklaringen er, at kommuners solcelleanlæg – modsat regioners og statens – betragtes som et elværk og derfor skal udskilles i et særligt selskab, der så sælger strømmen tilbage til kommunens elforbrug på de skoler og svømmehaller, hvor solcelleanlægget er monteret.

 

Hvilket igen betyder, at skolen eller svømmehallen ikke kan få glæde af sin egenproducerede solcellestrøm uden afgifter og moms. I stedet skal kommunen købe strømmen, som den selv producerer tilbage – med afgifter.

 

De særlige regler for kommuner og solcelleanlæg blev meldt ud i 2013. Men da mange kommuner – som København – allerede havde sat solceller op på kommunale bygninger eller havde indkøbt solcellerne, blev det muligt at søge dispensation.

 

Der indkom mange ansøgninger og fordelingen blev afgjort med lodtrækning. 438 kommunale solcelleanlæg fik dispensation, men ikke de 3 anlæg i København.

 

Læs også
Energistyrelsen gør solceller dyrere – det forringer BoligJobordningen

De seneste eksempler fra København bekræfter, hvorfor tilskudsordninger til solceller er alle energiministres mareridt.

 

Kort før juleferien blev energiminister Lars Christian Lilleholt præsenteret for en uventet regning på 4,5 mia. kr. Så meget ville tilskuddene løbe op i, hvis uventede ansøgninger om støtte til solcelleanlæg svarende til 1.660 MW på en overgangsordning fra 2015 skulle imødekommes.

 

Redningen af Lilleholt (og statskassen) blev, at der i forbindelse med Folketingets behandling af et lovforslag om fremme af vedvarende energi, mandag den 19. december blev hastefremsat et ændringsforslag, der suspenderede overgangsordningen fra 2015 om pristillæg til sol.

 

Baggrunden er, at i 2015 blev ansøgningsproceduren for den hidtidige støtteordning ændret således, at man som ansøger skulle søge om tilsagn, inden man påbegyndte sit projekt. I den forbindelse blev der udarbejdet en overgangsordning.

 

Ordningen skulle sikre de personer, som havde handlet i tillid til den tidligere gældende lov og allerede påbegyndt deres projekt inden 1. juli 2015, men hvor anlægget først er nettilsluttet efter 1. januar 2016, og hvor dette ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

 

Læs også
Sort for det grønne Danmark

Den oprindelig støtteordning blev ophævet med virkning fra 3. maj 2016, så de nye problemer kommer fra de uventet mange ansøgninger om støtte efter overgangsordningen.

 

Uventet regning på 4,5 mia. kr. til solcelleanlæg

Energinet.dk kunne torsdag den 15. december 2016 meddele Energistyrelsen, at der var modtaget et meget stort antal ansøgninger på overgangsordningen målt i MW. Energistyrelsen måtte derfor den 16. december gå den tunge gang til minister Lars Christian Lilleholt og meddele ham, at hvis alle indkomne ansøgninger blev imødekommet, ville det over anlæggendes levetid koste de nævnte 4,5 mia. kr. i statslige pristillæg til elektricitet fremstillet fra solcelleanlæg.

 

Hasteindgrebet før jul har elementer af lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det kan bestemt ikke udelukkes, at der vil blive fremsat betydelige krav om erstatning fra alle de ansøgere, der blev afskåret fra støtteordningen. Eventuel erstatning vil bero på en konkret vurdering, der i sidste ende kan blive underkastet en domstolsprøvelse.

 

Lidegaards lovsjusk kostede over 5 mia. kr.

Det er langt fra første gang at støtten til solcelleanlæg har skabt problemer. Da den daværende entusiastiske energiminister Martin Lidegaard i 2012 etablerede en ny støtteordning til sol, løb det også løbsk. Tallene fløj dengang frem og tilbage i den betændte sag, men det endte med at regningen for Lidegaard lovsjusk landede på over fem mia. kr.

 

Læs også
Topministre flygter nu fra ansvaret i skandalesag

Lidegaards lukrative støtteordning var startskuddet til et privat solcelleboom uden sidestykke. Ved indgangen til 2012 havde 5.000 danskere et solcelleanlæg, mens 88.000 husstande efter knap 2 år havde solpaneler på taget.

 

Energistyrelsen forventede dengang, at de private anlæg ville medføre uventede udgifter på 4,8 mia. kroner. Dertil kommer en regning for de store solcelleanlæg på bar mark samt på taget af erhvervsbygninger, som klima- og energiminister Martin Lide­gaards lovsjusk åbnede for i foråret, selv om hans embedsmænd på forhånd havde tændt advarselslamperne.

 

Energistyrelsen vurderede, at alene solcelleparkerne på bar mark kan koste staten mellem 500 mio. kroner og en mia. kroner over de næste ti år. Samlet løb regningen for lovsjusket på solcelleområdet dengang op i mere end fem mia. kroner.

 

En væsentlig del af milliardregningen blev dengang ”betalt” ved at udskyde en række andre grønne initiativer, der ellers var aftalt ved det fantasifulde energiforlig i marts 2012.

 

Dengang slap klima- og energiminister Martin Lidegaard uhørt billigt med en næse for at have overset adskillige huller i solcelleloven og fejlinformeret Folketinget. Siden pudsede Statsrevisorerne Rigsrevisionen på sagen for at finde ud af, hvordan hullerne i støttelovgivningen kunne opstå. Selvom den daværende regeringstop med finansminister Corydon i spidsen forsøgte at spænde ben for Rigsrevisionens undersøgelse, blev den gennemført og endte med at koste Energistyrelsens direktør jobbet.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ