Den 39-årige mand var et tilfældigt offer, som et par bandemedlemmer havde udset sig som skydeskive.
Søndag aften ved 23-tiden blev han beskudt af to personer, som passerede ham på knallert. Hans tilstand var i går, mandag, fortsat kritisk, efter at der var blevet affyret syv eller flere skud mod ham, oplyser Københavns Politi.
Der er tale om skudepisode nummer 25, siden de første skud blev løsnet på Amager den 12. juni. Altså én skudepisode om dagen lige siden det første blev rapporteret på Amager.
I en række af tilfældene er det tilfældige personer, der har været ofre.
Blandt dem en sagesløs 17-årig dreng, der blev ramt i foden den 4. august, efter at to personer på en scooter havde affyret adskillige pistolskud mod ham.
Bandepakke stoppede ikke skyderierne
I slutningen af marts i år vedtog et flertal i Folketinget justitsminister Søren Pape Poulsens (KF) bandepakke under overskriften: ”Bander bag tremmer”.
”Det er en jernnæve mod organiseret kriminalitet,” sagde Søren Pape ifølge Ritzau, da han præsenterede pakkens indhold med blandt andet stærkt skærpede straffe for skyderi.
Store dele af pakken trådte i kraft den første weekend i juli. Alligevel har skuddene lige siden braget i de indvandrertætte kvarterer på Nørrebro.
Nu er justitsministeren af samme grund ude med endnu et tiltag. Den 11. august præsenterede Søren Pape Poulsen en plan med yderligere 12 punkter til bekæmpelse af bandekriminalitet med blandt andet en bevilling på 60 millioner kroner årligt.
Pengene skal blandt andet bruges til ansættelse af 50 nye medarbejdere i politiet, hvoraf de 25 skal arbejde med forebyggelse, medens de øvrige 25 skal være specialister i behandling af digitale spor.
Derudover tales der om højere straffe. Ligeledes skal mulighederne for at indsætte militæret i bevogtningsopgaver undersøges.
Men det hjælper ikke, viser svenske erfaringer
Efter at man i Sverige for to år siden iværksatte en koncentreret indsat mod bandekriminaliteten i landets indvandrertunge kvarterer, har svensk politi nu offentliggjort en rapport om resultatet af indsatsen.
En indsats, der meget ligner den, som Folketinget har sat i værk, og som i en stort opsat artikel i den norske avis Aftenposten blev betegnet således:
”Svensk politi skulle tage kontrollen over udsatte bydele tilbage fra kriminelle. To år senere er situationen blevet endnu værre”
Af rapporten fremgår det, at problemet først og fremmest ligger i indvandrertætte kvarterer med parallelle samfundsstrukturer, som gør det vanskeligt for politiet at arbejde.
Antallet af disse såkaldt ”specielt udsatte områder” er i løbet af de to år, hvor svensk politi skulle tage kontrollen tilbage, steget fra 15 til 23.
Eller sagt på en anden måde: Hovedproblemet ligger i en fuldkommen forfejlet udlændingepolitik.
Banderne opfattes som et alternativ til politiet
”Når banderne etablerer sig i lokalmiljøet, kan de blive opfattet som en alternativ magtfaktor til myndighederne,” skriver Aftenposten med henvisning til rapporten og fortsætter:
”Den brutale vold og den korte vej til at bruge den skaber frygt i miljøet og gør, at mange ikke tør samarbejde med politiet.”
Øget politiindsats kan ikke klare problemet
I lighed med de danske aktuelle tiltag med øget politiindsats, forsøgte Sverige sig også for to år siden med den metode.
Men i løbet af de to år steg kriminaliteten ifølge svensk politis egen undersøgelse voldsomt. Skydevåben er mere udbredte end før, og gennem de sidste to år er brugen af håndgranater øget markant i Sverige.
”Volden mellem de kriminelle er blevet grovere. Nu skyder de for at dræbe. Tidligere blev de fleste ramt i knæ og fødder og så videre. Nu skyder de i hovedet,” fortæller Frida Nordlöf fra politiet i den stockholmske forstad Järva til Aftenposten.
Det er i Järva, ti procent af alle drab i Sverige bliver begået, og ofrene er ikke altid medlemmer af rivaliserende bander.
Af rapporten fremgår det, at nogle bliver skudt, fordi de udfordrer den kriminelle underverden. Andre bliver dræbt eller slået til plukfisk, fordi de siger nej til at hjælpe de kriminelle
Udover en stigning i bandekriminaliteten er eneste synlige resultat af den øgede politiindsats, at man fik registreret yderligere otte specielt udsatte områder.
”Det er vores sted, vi vil ikke have politiet her”
I februar i år gik det verdenspressen rundt, da en række biler blev stukket i brand i den stockholmske forstand Rinkeby. Her blev politiet udsat for så voldsomme angreb, at man måtte trække sig tilbage og overlade scenen til banderne og deres medløbere.
Den slags optøjer oplever bydelen omtrent en gang om året. Mindre optøjer, som kan vare fra nogle minutter til nogle timer, sker meget ofte.
”Det er ofte en modreaktion til en politiaktion. De (banderne, red.) vil vise, at ”det her er vores sted, vi vil ikke have politiet her”. Det kan ske, fordi en nøgleperson er pågrebet, eller at vi har beslaglagt en stor mængde narkotika eller penge. Den slags optøjer har vi hver måned hele året,” fortæller Frida Nordlöf til Aftonbladet.
Fra Sverige til Danmark
Hidtil har man endnu ikke i Danmark oplevet svenske forhold, hvor det helt åbenlyst ifølge politiet er banderne, der fungerer som politi i de store ghettoer.
Til gengæld er der den parallel til Danmark, at det er ghettoerne, der fungerer som rugemaskiner for nye bandemedlemmer helt ned til 14-års alderen.
”De bliver kriminelle så frygteligt tidligt. De tror de skal tjene en masse penge. For en 14-årig er det et stort beløb at få 500 kroner for et indbrud,” fortæller Frida Nordlöf til Aftenposten og fortsætter:
”De ser op til bandernes ledere, som mange af dem frygter og dermed ’respekterer’”.
Den onde cirkel kan kun brydes ved, at banderne stækkes totalt, men desværre tyder meget på, at det langt fra er tilfældet.
Den eksplosive udvikling i de københavnske skyderier mod tilfældige ofre, efter at store dele af regeringens bandepakke trådte i kraft i starten af juli, kan meget vel tolkes som bandernes besked til samfundet:
De vil demonstrere, hvem der har magten.
Ligesom de gør i Sverige, når politiet har gennemført en aktion.
Du kan læse hele artiklen i Aftenposten her:
