Når en asylansøger får opholdstilladelse i Danmark og dermed flygtningestatus, er det ikke ensbetydende med, at dermed kun er én flygtning mere, der kan slå sig ned i Danmark.
Tværtimod kan denne ene helt automatisk hurtigt blive til flere takket være familiesammenføringer.
Således fik i alt 7.444 personer ifølge Udlændingestyrelsen asyl i Danmark sidste år, men tallet dækker langt fra det samlede antal flygtninge, der sidste år reelt fik opholdstilladelse i Danmark.
Dertil kommer således i alt 4.312 personer, som kom til Danmark for at blive familiesammenførte med asylansøgere, der havde fået opholdstilladelse. Det drejede sig sidste år om i alt 1.425 ægtefæller og 2.887 børn under 15 år.
Over femten tusinde i løbet af fem år
Den Korte Avis har gennemgået Udlændingestyrelsens fortegnelser over familiesammenføringer år for år i den femårige periode 2012 – 2016, og omfanget af familiesammenføringer på flygtningeområdet er overraskende.
Fra 2012 og til og med 2016 fik i alt 30.918 personer asyl i Danmark, men hermed stoppede antallet af flygtninge med opholdstilladelse ikke.
Som følge af familiesammenføringer kom yderligere 16.669 flygtninge til Danmark i samme periode. Af dem var de 5.764 ægtefæller, medens de i øvrige i alt 10.905 var børn under 15 år.
Familiesammenføringerne er strammet for især syrere
De asylansøgere, der opfylder betingelserne for at få asyl ifølge betingelserne i FN’s Flygtningekonvention fra 1951 som personligt forfulgte på grund af race, religion, politisk overbevisning med videre, har et konventionskrav på familiesammenføring, så snart de har fået opholdstilladelse. Det er de såkaldte konventionsflygtninge.
De regler gælder imidlertid ikke for langt hovedparten af de syriske flygtninge, da de som primært krigsflygtninge, og derfor ikke er omfattet af FN’s Flygtningekonvention.
De skal efter de seneste stramninger på flygtningeområdet nu vente i tre år, inden de i modsætning til de såkaldte konventionsflygtninge kan få tilladelse til familiesammenføringer.
Svært for indvandrere at få familiesammenføring
Medens flygtninge har et automatisk krav på familiesammenføring, er det straks vanskeligere for indvandrere, altså folk, der kommer til Danmark for at arbejde.
De skal opfylde en lang række krav såsom 24-års regel, økonomisk sikkerhedsstillelse, danskkundskaber, gældfri i forholde til krav fra staten, begrænset periode på kontanthjælp med videre for at få familiesammenføring.
I den fem års periode fra 2012 og til og med 2016, som Den Korte Avis har undersøgt, blev der givet tilladelse til i alt 33.307 familiesammenføringer inklusive ægtefæller og børn.
Det drejer sig heraf om 18.591 ægtefællesammenføringer, hvoraf de 5.764 var til flygtninge, medens den største andel på 10.804 ægtefællesammenføringer var til danske og nordiske statsborgere med bopæl her i landet.
De resterende ægtefællesammenføringer var ligeligt fordelt mellem indvandrere fra tredjelande og EU-borgere med henholdsvis 1.021 og 1.002 tilladelser i den nævnte femårige periode.
Udover ægtefæller blev i alt 14.716 børn familiesammenført i perioden 2012 – 2016. Langt hovedparten af dem, eller i alt 10.905, blev som nævnt familiesammenført med flygtninge.
Udviklingen fortsætter
Tilbage står, at udviklingen fortsætter.
Allerede i løbet af årets to første måneder er der blevet givet ægtefællesammenføring til i alt 216 flygtninge plus 386 børn, oplyser Udlændingestyrelsen.
Ligeledes vil der i løbet af et par år komme en bølge af familiesammenføringer til de syriske flygtninge, der nu er underkastet reglen om tre års ventetid, inden en familiesammenføring kan komme på tale.
