Regeringen overvejer at støtte væbnet kamp i Afrika

Foto: Privat/arkiv
Udenrigsministeren siger til Politiken, at Danmark måske skal levere økonomisk støtte til en afrikansk styrke.

 

Regeringen overvejer netop nu, om Danmark skal levere økonomisk støtte til en ny militær styrke, der skal sættes ind mod menneskesmuglere og terrorister i fem lande syd for Sahara.

 

Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til Politiken.

 

Styrken har navnet G5 Sahel Joint Force. Den har “direkte relevans for Europa og dermed for Danmark”, skriver ministeren i en mail til avisen.

 

– Det er derfor positivt, at de fem lande har taget initiativ til en fælles styrke, og vi gør os også konkrete overvejelser om mulig dansk støtte, skriver Samuelsen.

 

G5 Sahel Joint Force skal efter planen bestå af 5000 mand. Soldaterne skal komme fra de fem deltagende lande: Tchad, Niger, Mali, Mauretanien og Burkina Faso.

 

Styrken skal være operationsklar om få måneder. EU betaler 375 millioner kroner til den fælles styrke.

 

Det er uklart, hvor alle pengene til styrken skal komme fra. EU og de fem lande har tilsammen skudt 750 millioner ind, men der skal bruges lidt over tre milliarder.

 

Udenrigschef Federica Mogherini forventer, at den både vil bekæmpe terrorister og menneskesmuglere.

 

Hun opfordrer EU’s medlemslande til at give et bidrag i forsøget på at standse migranterne, inden de når frem til Middelhavet, hvor de begiver sig ud på den farefulde færd til Europa.

 

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen, er interesseret.

 

Venstre er også åben over for forslaget, mens Dansk Folkeparti er mere skeptisk.

 

Signe Marie Cold-Ravnkilde, postdoc på Dansk Institut for Internationale Studier, tror ikke meget på, at styrken vil være effektiv i kampen mod menneskesmuglere.

 

Blandt andet fordi de fem regeringer reelt har ganske andre prioriteter end at bekæmpe menneskesmugling.

 

– Regimerne i de fem lande opfatter de radikale islamister som en trussel mod deres overlevelse. Menneskesmuglingen er derimod ikke noget stort problem for dem. Tværtimod er regimerne i nogen grad fedtet ind i den industri, og de har en økonomisk interesse i, at den fortsætter, siger hun til Politiken.

 

/ritzau/

Del på Facebook