Tre syriske mænd befandt sig på en kro i den østrigske by Linz.
Den ene af dem følte trang til at gramse på en tilstedeværende kvinde, selv om hun var sammen med sin kæreste.
Da hun sagde til ham, at han skulle lade hende i fred, slog han hende.
Så dukkede tre kvindelige politibetjente tilfældigvis op på deres runde. Den forulempede kvindes kæreste udpegede den gramsende syrer og hans to venner.
De tre mænd var 21, 23 og 29 år.
Meget aggressive
Da de kvindelige betjente ville kontrollere syrernes papirer, blev de tre straks aggressive og råbte: ”Vi ikke lavet noget!” (”Wir nix getan!”).
Den 29-årige slog ud efter betjentene, men blev så overmandet og anholdt. Han satte sig dog så kraftigt til modværge, at en af betjentene blev skadet i ansigtet og på den ene hånd.
Derefter blev den 23-årige stadig mere aggressiv, og nu var det hans tur til at blive anholdt – men også han gjorde så heftigt modstand, at endnu en betjent fik beskadiget sin hånd.
Nu gik den 21-årige syrer i aktion. Han tog sit bælte af for at slå betjentene med det. Men behjertede gæster lagde sig imellem og fik standset manden.
Siden fik betjentene forstærkning af kolleger, der tog den 21-årige i forvaring. De tre syrere blev smidt i arresten.
Kvindesyn
Men de tre mænd nåede at få demonstreret deres kvindesyn på en meget håndfast måde:
De mente at have retten til at gramse på en vestlig kvinde på en kro.
Da hun sagde fra, blev hun slået.
Da tre kvindelige betjente greb ind, blev de tre syrere særdeles voldelige. Tilsyneladende respekterede de overhovedet ikke deres autoritet.
Man kan selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, hvad der foregik i hovederne på de tre syrere. Men deres handlinger mere end antyder, hvordan de ser på vestlige kvinder:
De skal tilfredsstille muslimske mænds lyster, og de skal ikke tro, at de kan bestemme noget.
Desværre ser vi også i Danmark stadig flere eksempler på dette kvindesyn.