I Danmark skal skatter ifølge Grundloven udskrives ved lov af Folketinget. Ikke desto mindre udskriver private energiselskaber efter aftale med regeringen nogle uigennemskuelige afgifter på forbrugernes energiregning.
Det fremgår ikke engang tydeligt, hvad der betales og hvorfor. Det er måske meget godt – i hvert fald tyder kontrollen på at energiselskaberne ofte ikke aner, hvad pengene er brugt til og hvad effekten har været!
Det er ikke småpenge vi taler om – i 2014 var det ca. 1 mia. kr. og sidste år løb regningen til energiforbrugerne op i 1,6 mia. kr.
Ny energispareaftale
Uvæsenet har stået på i årevis, og nu har energiselskaberne og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt ifølge Ingeniøren efter lang tids forhandling aftalt, at trafikken skal fortsætte i de næste 5 år.
Det, det drejer sig om, er den kontroversielle energisparaftale, der går ud på, at energiselskaberne skal finde årlige besparelser på 10,1 PJ i en periode frem til og med 2020. Besparelseskravet skal ses i forhold til et samlet årligt bruttoenergiforbrug i Danmark på 756 PJ.
Rigsrevisionen vil kulegrave
Den årlige opkrævning på 1,6 mia. kr. fra energiforbrugerne bruger selskaberne blandt andet til at udbetale tilskud til energibesparende projekter hos private og virksomheder. Problemet er, at den årlige stikprøvekontrol viste, at der var fejl i 37 procent af de undersøgte projekter.
Samtidig er der ingen sikkerhed for, at de tilskud til energibesparelser, som ordningen dækker over, reelt har nogen effekt. Med de høje afgifter er der i forvejen et stort incitament til at spare på energien, og derfor går tilskuddet højst sandsynligt til besparelser, som ville være foretaget alligevel.
Det er baggrunden for at Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen kulegrave hele ordningen.
Sparemålet
Det samlede energisparemål på 10,1 PJ fordeles sådan, at fjernvarmen skal spare 4,1 PJ, elsektoren 3,62 PJ, naturgassen skal spare 2,1 PJ og olieindustrien skal reducere med 0,3 PJ.
Med den nye aftale sikres det at der kan gives støtte til store og små varmepumper og solvarmeanlæg op til en vis størrelse. Fra sektoren er der kritik af tilskudsmulighederne til aktiviteter, herunder kollektive solvarmeanlæg, der ville blive etableret under alle omstændigheder.
Intet loft over regningen til forbrugerne
Det er bemærkelsesværdigt, at den aftale, som energiminister Lars Christian Lilleholt har indgået med energiselskaberne, ikke har indbygget et loft over den samlede regning til forbrugerne. Ordningen kostede forbrugerne 1,6 mia. kr. i 2015 og de samlede omkostninger for 2016 kendes endnu ikke.
Energiforbrugernes eneste sikkerhed er, at aftalen kan opsiges med et års varsel, hvis udgifterne ”løber løbsk”! Det er en ringe trøst – erfaringen viser, at det er mere reglen end undtagelsen, at omkostningerne ved den danske energipolitik er helt ude af kontrol.
