Hver gang der har været folkeafstemning om EU, er nej-siden blevet truet med al landsens ulykker for Danmark, hvis udfaldet af afstemningen bliver ”forkert”.
Sådan lød det ved Euro-afstemningen den 28. september 2000, hvor 52,2 procent stemte ”nej,” medens 47,8 procent stemte ”ja”. Et nej ville nærmest ruinere landet, lød det dengang.
Og sådan lød det også ved afstemningen om afskaffelse af retsforbeholdene den 3. december 2015, hvor EU-kritikernes antal var steget til 53,1 procent nej-sigere, medens tilhængernes antal tilsvarende var faldet til 46,9 procent ja-sigere.
Dengang hed det sig fra tilhængerne-side, at Danmark i tilfælde af et ”nej” ville blive enten sparket ud af Europol eller også få en så dårlig ordning, at landet under alle omstændigheder ville blive et paradis for internationale kriminelle og pædofile.
Danmark fik sin aftale med Europol den 29. april i år, og samme dag skrev Jyllands-Posten i sin leder blandt andet:
”Tilbage står hovedparten af ja-siden fra folkeafstemningen i december 2015 med ikke så lidt røde ører.
Men meget få røde ører i Folketinget forleden
Der var dog meget få røde ører, da Folketinget torsdag den 16. november debatterede Rigspolitichefens redegørelser, der var fremsendt som ligeledes en redegørelse fra justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
I redegørelsen konkluderer rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg blandt andet, at:
”I overensstemmelse med Rigspolitiets vurdering af den skitserede aftale fra december 2016, er det således samlet set fortsat Rigspolitiets vurdering, at aftalen med Europol på en række væsentlige områder er operativt tilfredsstillende for dansk politi.”
Der til kommer, at Danmark ikke engang fuldt ud vil udnytte, de muligheder, Europol-aftalen tilbyder.
Således har Danmark fået tilbudt otte danske forbindelsesofficerer, der døgnet rundt skal sikre, at dansk politi via telefonopkald får direkte og øjeblikkelig adgang til de samme informationer som hidtil, men Rigspolitiet har vurderet, at fire vil være tilstrækkelige til at opfylde behovet.
Men det var ikke nok for EU-partierne, som desperat forsøgte sig med nye dommedagsprofetier. Ikke et ord om, at de tog grueligt fejl under valgkampen, men tværtimod nye spådomme om, at dansk politi på det nærmeste vil være fortabte, når endnu et nyt søgesystem indføres i Europol
Det er det såkaldte QUEST-system, der giver en mere smidig adgang til Europol’s databaser. Det har hidtil kørt som et pilotprojekt i Spanien og er nu ved at blive indført generelt. Ifølge Rigspolitiet er det tvivlsomt, om Danmark vil få direkte adgang til det system.
Måtte erkende, at en enkelt telefonopringning er nok
Socialdemokratiet lagde på den baggrund da også ud med nye dommedagsprofetier:
” I den nye redegørelse her, som vi har fået tilsendt, er det, som de (politiet, red.) beskriver det, ikke længere i en nær fremtid, men meget, meget snart, at der vil være en væsentlig begrænsning af deres muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, fordi man allerede er i gang med at udrulle QUEST,” lød det blandt andet fra partiets ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen.
I Rigspolitiets redegørelse står der intet om en ”væsentlig begrænsning”, og det fik da også Enhedslistens Søren Søndergaard til at spørge:
”Nu er QUEST jo ikke et register, men et søgesystem, og derfor vil jeg bede den socialdemokratiske ordfører bekræfte, at man ved hjælp af en enkelt telefonopringning kan få adgang til præcis de samme oplysninger.”
Det kunne Peter Hummelgaard Thomsen:
”Det vil jeg sådan set gerne bekræfte, og det er også i overensstemmelse med det, som Rigspolitiet fortalte os ved det møde, vi havde i Justitsministeriet.”
Men Søren Søndergaard var ikke tilfreds:
”Jeg er glad for, at ordføreren kan bekræfte, at vi fortsat kan få adgang til præcis de samme oplysninger. Jeg mangler så også lige en bekræftelse af den anden del af spørgsmålet, nemlig at det kan ske ved hjælp af en enkelt telefonopringning,” lød det fra Enhedslistens ordfører.
Også det kunne Hummelgaard Thomsen bekræfte:
”Det kan jeg sådan set også godt bekræfte, for det er også i overensstemmelse med, hvad rigspolitiet sagde.”
Martin Lidegaard: Jamen politiet skal først finde en telefon
Den radikal ordfører, Martin Lidegaard, er åbenbart ikke klar over, at danske politibetjente er udstyret med mobiltelefoner.
”Som hr. Søren Søndergaard har sagt mange gange, vil der fortsat være adgang til de fælles registre, men den måde, man kan få adgang på, vil være meget anderledes,” sagde Morten Lidegaard og fortsatte:
”Jeg tror faktisk, det betyder noget, om man kan benytte den moderne teknologi og ligesom alle andre politimænd i Europa kan få kontakt hurtigt, eller om man sådan en anelse molboagtigt først skal finde en telefon.”
Den kunne Dansk Folkepartis ordfører, Kenneth Kristensen Berth ikke stå for:
” Det, der er molboagtigt ifølge hr. Martin Lidegaard, er jo sådan, som det har foregået indtil nu. Det har jo foregået på den måde alle steder, at man har taget telefonen og ringet op til nogen, der så har givet oplysningerne om Europol. Altså, hr. Martin Lidegaard forsøger at fremmane et billede af, at virkeligheden ser fuldstændig anderledes ud, end virkeligheden i virkeligheden gør.”
Glæder sig over forbeholdene og tilfredsstillende Europol-aftale
I sin ordførertale kunne Dansk Folkepartis ordfører, Kenneth Kristensen Berth, ikke dy sig for at stikke til ja-partierne omkring det faktum, at Rigspolitiet finder, at der ikke er behov for otte, men blot fire ansatte til at opfylde dansk politis behov for oplysninger i Europols EIS-register.
”Det forhold, at der kun er ansat fire personer indtil videre, viser jo i øvrigt også, at den debat, vi i Folketinget havde i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget om Europol den 20. april, hvor flere medlemmer af Tinget stillede spørgsmål ved, om de otte personer nu var tilstrækkeligt til at servicere politiet, nok ikke var helt så velfunderet i virkeligheden, som den måske burde have været,” sagde Kenneth Kristensen Berth blandt andet, og sluttede:
”Vi glæder os over, at danskernes rets- og udlændingeforbehold er i behold, og at Danmark har en, for nu at bruge Rigspolitiets egne ord, tilfredsstillende tilknytning til Europol.”
Og den bemærkning fik Martin Lidegaard helt op i det røde felt:
”Er der overhovedet ikke nogen grænse for, hvor langt Dansk Folkeparti i sit had til EU vil gå i forringelse af dansk politis mulighed for at forfølge terrorister?” ville den radikale ordfører vide.
De forringelser kunne Kristensen Berth ikke få øje på:
”Det, vi bare må konstatere, er, at vi har adgang til fuldstændig de samme oplysninger, efter at den her aftale er indgået, som før aftalen blev indgået. Og det var sådan set det, som Dansk Folkeparti understregede igen og igen i valgkampen, at vi ville få, og det har vi fået.”
Alle har en interesse i, at Danmark deltager
Hos Enhedslisten understregede partiet ordfører, Søren Søndergaard, at alle landene i Europol har en fundamental interesse i, at Danmark deltager:
”Og denne fundamentale grund er, at de andre lande i Europol og især da vores nabolande har nøjagtig den samme interesse i en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, som vi selv har,” sagde Søren Søndergaard og fortsatte:
”Hvis vi har interesse i at kunne trække oplysninger ud af systemet om kriminelle, som rejser gennem Tyskland på vej til Danmark, så har de tyske myndigheder naturligvis også interesse i at kunne trække oplysninger ud af systemet om kriminelle, som rejser gennem Danmark for at komme ind i Tyskland. Og den forståelse tror jeg også er utrolig vigtig i forhold til, hvordan vi behandler fremtiden.”
Søren Søndergaard sigtede her justitsminister Søren Papes (KF) bekymring for, om aftalen kan holde i årene fremover, og sluttede:
”Hvad angår dagens situation, kan vi med den her redegørelsesdebat markere, at vi har gennemført en god aftale, som politiet finder operationelt tilfredsstillende. Det er slet ikke så ringe endda, især ikke når man tænker på alle dommedagsbasunerne under kampagnen op til folkeafstemningen.”
Her kan du læse hele Rigspolitiets redegørelse:
http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/redegoerelse/R4/20171_R4.pdf
Og her kan du læse Jyllands-Postens leder om politikeres og eksperters trusler om pædofile og gangstere med videre: