Naturgas dækker i dag en femtedel af det danske energiforbrug, og gassen leveres via det landsdækkende 17.000 kilometer lange rørledningsnet til omkring 400.000 kunder. Herudover er der en betydelig eksport af naturgas til Sverige, Tyskland og Holland.
Hele opbygningen af naturgassystemet blev støttet gennem massive afgiftslempelser på naturgassen. Naturgasledningerne, der hovedsagelig blev etableret i 1980’erne, har nydt godt af blev de statslige afgiftslempelser, men er desuden finansieret over de gastariffer, som gaskunderne har betalt.
De milliardstore investeringer er efterhånden nedskrevet og gælden er snart betalt. Med det gældende hvile-i-sig-selv princip burde det skabe grundlag for reducerede gastariffer til gavn for kunderne. Det ville ikke være uden betydning for den halvdel af befolkningen i Danmark, der får dækket deres varmeforbrug direkte eller indirekte via naturgas.
Energinet køber DONGs gasdistributionsnet
Da det statsejede Energinet.dk den 10. maj 2016 købte DONG Energys gasdistributionsnet for 2,325 mia. kr. til overtagelse den 30. september 2016, hed det sig, at det var vigtigt, at staten bevarede kontrollen over den strategisk vigtigt gasdistribution. Anledningen var bestræbelserne på at pynte Dong Energy op forud for børsintroduktionen. DONG var derfor interesseret i at skille sig af med sit gasdistributionsnet, der omfattede omkring 122.000 kunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland.
Der var imidlertid ingen der tænkte på, at det måske ville have været rimeligt, hvis salgssummen på 2,3 mia. kr. var givet videre til gaskunderne, der over gastariffen allerede havde finansieret distributionsnettet!
Kritik
Beslutningen om at lade statens systemoperatør Energinet.dk overtage en del af Dongs kommercielle forretning, gav dermed anledning til alvorligt dilemma. Politisk er det besluttet, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtigt gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen. Det er imidlertid skatteborgerne, der i forvejen over deres energiregning havde finansieret det distributionsnet, som skatteborgerne som ejer af Energinet.dk købte i maj 2016.
Energinet.dk har ifølge seneste regnskab for 2016 passiver for over 44 mia. kr., hvoraf lang- og kortfristet gæld udgør 31,2 mia. kr. Med andre ord måtte Energinet.dk gældsætte sig yderligere for at overtage Dongs Gasdistribution.
Selskabets udgifter, herunder til renter og afdrag, overvæltes naturligvis på ledningstarifferne, som skatteborgerne/naturgaskunderne skal betale!
Energinet oplyser, at prisen på 2,3 mia. kr. for Dong Gasdistribution var ”konkurrencedygtig”. Det var godt at høre – danske skatteborgere er nemlig ikke forvænte med at slippe billigt fra regningen for den energipolitik, der har været ført i Danmark siden oprettelsen af Energiministeriet i 1979.
Når gaskunderne skal betale 2 gange
Det er heller ikke første gang, at danske skatteborgere får lov til at betale 2 gange for energiinvesteringer;
- Energinet.dk overtog 1. maj 2007 Dongs gaslager i Ll. Torup. Prisen dengang var 2,4 milliarder kroner.
- Den 20. oktober 2014 købte Energinet.dk det underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland for en pris på 2,25 milliarder kroner af DONG Energy.
Danske naturgaskunder har allerede én gang finansieret Dongs investeringer i gaslagrene, men fik altså lov til at betale igen. Samlet set kan lagrene i Ll. Torup og Stenlille opbevare cirka 30 procent af det danske gasforbrug.
Omkostningerne ved at opretholde lagrenes vigtige bufferfunktion, som tidligere blev betragtet som et strategisk aktiv for DONG Energy, blev inden børsintroduktionen børstet over på danske skatteborgere.
Købet af lagrene blev udadtil begrundet med, at gas er en afgørende del af den danske energisektor, og gaslageret understøtter forsyningssikkerheden. Men det bemærkelsesværdige er, at købet yderligere blev begrundet med, at også på den lange bane er gaslageret en vigtig del af fremtidens energisystem. Energinet.dk skal både sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv grøn omstilling, derfor er lageret i Stenlille vigtigt for Energinet.dk, hed det i oktober 2014.
Hvordan passer det lige sammen med det faste fortsæt om at udfase naturgassen til individuel varme i 2035 og et helt fossilfrit Danmark i 2050?
Gasdistributionen
Energinets køb af DONGs gasdistributionssystem gav i begyndelsen af 2016 også anledning til kritik fra sektoren, der mente at Energinet.dk ville havne i en dobbeltrolle som ansvarlig for hele energisystemet samtidig med, at det statslige selskab selv skulle drive et af aktiverne inden for gasdistribution.
Der er i energisektoren almindelig accept af, at det skal være en statslig myndighed, der skal være systemansvarlig og kontrollere den strategisk vigtige del af gasdistribution, dvs. transmissions- og fordelingsledninger og rørledningerne i Nordsøen. Men den øvrige distribution kunne udmærket varetages af andre selskaber inden for energiområdet.
Elselskaberne som ejere af gasdistributionen?
Allerede i foråret 2016 var Energinet.dk selv åben for en anden permanent løsning, og nu har elselskaberne SEAS-NVE, SE, Eniig og Energi Fyn meldt sig klar til at overtage hele det danske gasdistributionsnet i en milliardhandel.
Hvis gasnettet bliver konsolideret og drives samlet forventer selskaberne, at der kan hentes omkring 100 mio. kr. om året i synergieffekter.
Det lyder umiddelbart godt fordi det kunne danne basis for tarifsænkninger. Problemet er, at selskaberne samtidig skal have finansieret købet, og det vil med sikkerhed betyde, at gaskunderne igen kommer til at betale for gasrør, de allerede har betalt for én gang. Kunderne kan også skyde en hvid pind efter den tariflettelse, der ellers var udsigt til.
Naturgasprisen
Ifølge Energitilsynet betalte husholdningskunderne i 4. kvartal 2016 i gennemsnit 6,77 kr. pr m3 naturgas. Den rene gaspris udgjorde 1,82 kr., mens distribution og abonnement kostede 1,04 kr. Energiafgift, NOx-afgift og CO2-afgift udgjorde 2,57 kr. Nødforsyningstariffen var på 0,02 kr. og moms var på 1,32 kr.
