Den 26. maj begynder Ramadanen. Den varer til den 24. juni. Dagen efter den 25. juni begynder Eid som varer et døgn.
Det sætter allerede nu sit præg på områder i Danmark, hvor der bor mange muslimer.
Der er skilte med ting man kan købe og oplysninger om indsamlinger.
Det hele er henvendt til muslimer i et muslimsk parallelsamfund.
Det meste af teksten er på arabisk.
Og det er Røde Halvmåne, som blandt andet står for indsamlingen.
Røde Halvmåne er hjælpeorganisationen i de muslimske lande. Her måtte man ikke bruge Røde Kors, fordi ‘kors’ kunne misforstås, sagde man.
Kors i Røde Kors har intet med kristendom at gøre.
Trods det Internationale Røde kors advarsler og modstand indførte muslimer for over hundrede år siden deres eget mærke – Røde Halvmåne på deres ambulancer til nødstedte.
De ville åbenbart – som sharia foreskriver – sætte et skel mellem muslimer og andre.
Det Internationale Røde Kors kæmpede længe for at undgå grænser som etnicitet og religion i hjælpearbejdet, men det lykkedes ikke at bevare organisationen samlet.
For nogle år siden lancerede muslimer i Danmark en ny nødhjælpsorganisation, Danish Muslim Aid (DM-Aid).
Hjælpen ud af landet skal åbenbart – som navnet fortæller – fortrinsvis gå til muslimer. Mange kristne i Mellemøsten kunne ellers godt have brug for hjælp efter muslimske terrorangreb.
Jeg kommer til at tænke på Eugen Rogan historiker professor i Oxford, der er aktuel med bogen Arabernes Historie, som i JP den 8. maj stillede spørgsmålene:
Hvor mange muslimske lande er der overhovedet fred i?
Hvorfor vil unge muslimer til et vestligt land?
” ( …) der kan ikke herske demokrati der, hvor religionen kræver indflydelse på regeringen”
Kisten Damgaard, kulturpsykolog
a
