Forleden kom det frem, at mere end hvert femte nyfødte barn i Danmark i 2016 havde en mor med indvandrerbaggrund.
En stor del af disse mødre kommer fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande. I 2016 kom langt det største antal fra Syrien og Tyrkiet.
Det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe udtrykte på sin glæde over denne udvikling.
På TV2 News forklarede hun, at den kunne styrke dansk økonomi, fordi vi på den måde fik langt flere mennesker, der kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Kæmpemæssig underskudsforretning
Der var bare en lille ’detalje’, som den flagrende Stampe havde glemt i skyndingen:
Et lands økonomi har ikke gavn af at modtage en masse migranter, hvis de koster samfundet langt mere, end de yder. Og det er tilfældet i forbindelse med den store ikke-vestlige tilstrømning til Danmark.
Alt for mange af dem, der kommer, lever af danskernes penge, på offentlig forsørgelse. Alt for få arbejder. Det er en kæmpemæssig underskudsforretning for det danske samfund.
Der er taget en række politiske initiativer i et forsøg på at ændre dette. Men det er langt fra lykkedes.
Tilstrømningen dræner os for penge, der kunne være gået til øget velstand og velfærd.
Da Politiken bragte en ’sensation’
Zenia Stampe er ikke den første i politisk korrekte kredse, der prøver at sælge illusionen om, at de seneste års strøm af flygtninge er til gavn for vores økonomi.
I maj sidste år gjorde det venstreorienterede dagblad Politiken sig således til grin med lignende fantasier.
Avisen bragte en ’sensation’ på sin forside: ”Flygtninge vil gavne økonomien”. I artiklen hævdede man, at Finansministeriet havde regnet sig frem til, at flygtninge på længere sigt ville betyde en forbedring og ikke en belastning af dansk økonomi. (5.5.16)
Den Korte Avis gjorde opmærksom på, at dette var usandt. Falske nyheder.
Finansministeriet rykkede da også ud med et dementi, hvor man knastørt skrev: ”Dette er ikke et retvisende billede.”
Finansministeriet talte tværtimod om flygtningestrømmen som en merudgift ”i al fremtid”.
Og så var Finansministeriets tal endda i den meget positive ende, fordi de drejede sig om at belyse, hvad der ville ske, hvis regeringens målsætning gik i opfyldelse.
Denne målsætning går ud på at få hver anden flygtning i arbejde efter tre år. Men så langt øjet rækker, er der ingen udsigt til dette. Ifølge de seneste tal er ikke engang hver tredje flygtning i arbejde efter tre år.
Nye ordninger med ringe resultat
For at opfylde målsætningen indgik regeringen sidste år en aftale med arbejdsmarkedets parter, hvor man lancerede to ny ordninger.
Det ene var integrationsuddannelsen, IGU. Den kombinerer uddannelse og arbejde til en lærlingeløn. Målgruppen for dette initiativ er på 14.960 personer. Foreløbig har man kun fået … 271 flygtninge i gang.
Den anden ordning går ud på, at en virksomhed kan få en bonus af staten på op til 40.000 kr., hvis den ansætter en flygtning i et almindeligt job. Siden nytår er der kun kommet sølle 52 ansøgninger.
Selv Politiken bringer i øjeblikket (udmærkede) artikler om, hvor dårligt det går med at få flygtninge i arbejde. Indirekte ligger der måske en vis erkendelse af, at man har været langt ude.
En del af problemet
Andre lande kender også til de enorme problemer med at få flygtninge i arbejde og den store økonomiske belastning, det giver.
Det er absurd at bruge økonomien som et argument for, at vi bør glæde os over de mange migranter, der er strømmet til Danmark fra ikke-vestlige, især muslimske lande.
Den store tilstrømning skaber helt uholdbare tilstande i vores samfund. Og flygtningenes bidrag til økonomien er ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet.
