Valgkampen frem mod det tyske valg til Forbundsdagen den 24. september er i gang.
Lørdag blev forbundskansler Angela Merkel valgt til CDU’s spidskandidat i det nordøstlige Tyskland med valgkreds i Vorpommern.
I Merkels tale ved den lejlighed indgik en sætning, som med sikkerhed vil komme til at spille en stor rolle i valgkampen:
”Folket er enhver, der lever i dette land.”
Nationalt fællesskab
Dette er en meget vidtgående sætning. Den går faktisk ud over rammerne for den tyske forfatning, hvor blandt andet asylansøgere, migranter på tålt ophold og udenlandske statsborgere ikke er defineret som tyskere.
Men nok så afgørende er det, at Merkels sætning bryder med mange menneskers forestillinger om, hvad et nationalt fællesskab vil sige. Det gælder i Tyskland og i det øvrige Europa, herunder Danmark.
Normalt vil man sige, at en nation bindes sammen af fælles historie, fælles kulturgrundlag, fælles værdier, fælles sæder, skikke og traditioner og en fælles følelse af samhørighed og indbyrdes solidaritet.
Hvis man ikke er født ind i denne nationale sammenhæng, forventes det, at man tilegner sig den i betydeligt omfang og dermed gør sig til en del af fællesskabet.
Når ”tysk” og ”dansk” er skældsord
Det giver ikke nogen mening at diskutere, nøjagtig hvor meget den enkelte skal tilegne sig af det fælles gods for at blive en del af det nationale fællesskab.
Men når store grupper lever i parallelsamfund fjernt fra de bærende værdier i landet, er de kun tyskere, danskere osv. i den allermest overfladiske forstand. I parallelsamfundene trives ligefrem hadefulde holdninger til disse værdier. ”Tysk” eller ”dansk” er skældsord.
Man kan ikke skabe et velfungerende samfund på det grundlag.
Mange muslimer i Tysklands store tyrkiske befolkningsgruppe ser sig selv mere som tyrkere end som tyskere. Deres loyalitet ligger mere hos Tyrkiet og præsident Erdogan end hos Tyskland og kansler Merkel.
Mange muslimer har et fjernt eller tvivlsomt forhold til kvinders ligestilling, demokrati og ytringsfrihed.
Hvis de bare får lov til at udvide deres parallelsamfund, mens de kaldes tyskere, underminerer man gradvis det fundament, som det moderne Tyskland er bygget på.
”Vi er kun bundet af Allahs bog Koranen”
Som et eksempel kan man tage Tysklands kæmpestore tyrkisk-islamiske organisation Ditib, der har et omfattende netværk af moskeer i landet.
Det er for nylig kommet frem, at imamer i denne organisation spionerer for Erdogan. Samtidig har TV-stationen NDR afsløret, at radikale og demokratifjendtlige holdninger trives i Ditib.
Formanden for en af organisationens moské-foreninger skriver for eksempel på nettet: ”Demokrati er ikke bindende for os. Vi er kun bundet af Allahs bog Koranen.” Og et andet citat: ”Jeg spytter de tyrkere og kurdere i ansigtet, der ikke lever islamisk”.
Til lykke til Angela Merkel med disse indbyggere i Tyskland, der ifølge hende er nøjagtig lige så meget tyskere som alle andre.
Der ser ud til at komme flere og flere af dem. Men skal man tro Merkel, har det ingen betydning for, hvad Tyskland er og står for.
Den holdning, der skabte massetilstrømningen
”Folket er enhver, der lever i dette land.” Merkels famøse sætning lægger op til, at man kan slå dørene op for snart sagt alle, der gerne vil til Tyskland, uden at det går ud over den sammenhængskraft, der definerer et folk.
Dette ekstreme standpunkt understreger, at Merkel ikke har ændret grundholdning, siden hun i 2015 udløste den massive asylstrøm til Tyskland og det øvrige Europa.
Hvorfor have en stram styring af tilstrømningen, når alle, der kommer, per definition vil være en del af det tyske, det danske, det østrigske folk?
Angela Merkel vil føre valgkamp på den linje, der skabte massetilstrømningen – hun er en katastrofe for Tyskland og for Europa.