Indlæg fra læserne – 19. juni

 

En kunstner med en græsslåmaskine?

 

Nu er det malede græs ved Aros (heldigvis) ved at forsvinde. Muligvis har en græsklippemand klippet græsset (Gud velsigne ham for det!)

 

I den forbindelse er en presseansvarlig fra Aros vred, siger hun.
Jamen hør, hov, fik vi ikke at vide, at hvis vi ikke forstod
“kunstværket” var vi ikke kunstkyndige. (Hær)værket var lavet
for at “provokere og fremtvinge reaktioner.”

Det er så sket: en ægte kunstkender har klippet det væk – det vil
ikke blive savnet. Så hvad er egentlig problemet for denne
presseansvarlige?

Henrik Pedersen

 


 

Man man kan godt være dansker og muslim på en og samme tid – men man kan ikke være dansker og en god muslim samtidig

 

KOMMENTAR: Man kan godt være dansker og muslim på en og samme tid, men man kan ikke være dansker og en god muslim samtidig.

 

Kristne rødder

Det skyldes, at det at være dansker er dybt rodfæstet i kristendommen. En dansker har som alle andre vesterlændinge med kristne rødder et ganske særligt menneskesyn.

 

Her er mennesket centralt, unikt og værdifuldt, og det handler om at være gode ved hinanden. Når det kniber, så er der støtte og vejledning at finde i kristendommen – i Jesus og Gud Herren.

 

Hovedformålet er at støtte og hjælpe mennesket til at holde “næsen i sporet” – næstekærligheden. Det gode gøres gældende for enhver pris, hvor svigt og ondskab takles ved at vende den anden kind til og tilgive.

 

Islamiske rødder

Læs også
Påskeudstilling med Kurt Westergaard på Sostrup Slot

Sådan er det ikke i islam. Her er det islam, Allah og Muhammed der er central. Her er det enkelte menneske og dets bekvemmelighed uden betydning, og det er gruppen – familien – klanen der tæller. Frem for at være unikke som personer, er det i stedet den religiøse konformitet der er vigtig.

 

Topprioriteten i liv med dette syn er at leve underkastet og lydigt til Allahs velbehag for religionens skyld. Islam er i sig selv hovedformålet, ikke mennesket, og der er gennemgående ikke tale om støtte og vejledning, men om diktat. Om ordrer. Retningslinjerne er udstukket præcist og detaljeret, og båndlægger muslimens liv.

 

Livets formål

Meningen med livet for en muslim er en helt anden end for en kristen. Mens kristendommen er til for menneskets skyld, så er mennesket i islam til for islams skyld. De to livsformål er diametralt modsatte. I en islamisk verden er den enkeltes lykke irrelevant – ja, faktisk er selve ordet menneskesyn absurd i en muslimsk verden.

 

Absurd i en god muslims verden, vel at bemærke. I den verden vender man ikke den anden kind til. Tværtimod så er næstekærlighed erstattet med had rettet mod alle ikke muslimer – såkaldte vantro. Frem for at tilgive næsten og se andre anderledes mennesker som ligestillede, så er retningslinjerne, at de skal enten slavebindes, omvendes eller “slås på halsen”.

 

Også barnets tarv er et absurd begreb. Forestiller man sig en sagsbehandler der kommer ud til en typisk muslimsk familie og taler om barnets tarv, så er det simpelthen “goddag mand økseskaft”.

 

For en muslimsk familie er formålet med opdragelsen selvfølgelig ; at forme det ny menneske sådan, at det bliver en god muslim. Det er livets formål. Andet vil være en skandale og bringe skam over familien og ødelægge familiens ære. Det handler ikke om at skabe en hel harmonisk lykkelig empatisk person. Det handler ene og alene om, at skabe en god muslim. For husk på, at det hele er for islams skyld. Formålet er islam.

Læs også
Jeg var til ‘forpremiere’ på blasfemi-udstillingen Billedstorm – og jeg var ikke imponeret

 

Det kristne og det islamiske værdisæt er uforenelig

I løbet af 700-tallet opstod islam som modsvar til kristendommen. Den blev til som følge af Allahs åbenbaringer til Muhammed, der i sin færd fra Mekka til Medina gjorde islam endnu mere modsatrettet, fjendtlig og krigsideologisk. Derfor er islam i den grad kristendommens antistof, og det er derfor det er umuligt at leve i overensstemmelse med de islamiske regler og de kristent rodfæstede frihedsværdier og det kristne menneskesyn samtidigt.

 

Det er derfor integration er en umulig. Man kan ganske enkelt ikke være en lydhør god muslim, og det vi forstår ved at være dansker samtidigt. Det er en umulighed, for det er to komplementære værdi-fundamenter og to modsatrettede menneskesyn, og de er helt og aldeles uforenelige.

 

Enten eller

Hvis en muslim er dansker, så er vedkommende en dårlig muslim, for en dansker er et menneske der betragter alle mennesker som ligestillet. En dansker syntes, at man skal være gode ved hinanden selvom vi er forskellige, at religionen er til for menneskets skyld, at tanken, ordet og tegningen er fri, at det er mennesket der udstikker reglerne, at alle bestemmer lige meget, og at det er “her det sner”, dvs at det drejer sig om livet på jorden nu og her, fremfor efterlivet i døden.

 

En dansker har som Naser Khader, Mersiha Cocovic, Jaleh Tavakoli, Latifa Ljørring og flere andre dårlige muslimer taget de danske værdier til sig og elsker Danmark og dansk kultur. Det har mange af muslimerne i Danmark ikke, hverken i første, anden eller tredje generation. Faktisk går det generelt dårligere og dårligere og mod yderligere disintegration – yderligere fjendtlighed.

 

Hvis man vil være dansker må man vælge, og lægge nogle af de islamiske værdier på hylden. Enten er man en god muslim og en ikke-dansker, eller også er man en dårlig muslim og dansker. Vælger man ikke-dansker, ved for eksempel at sende ens børn på genopdragelse for at udslette alt dansk i den efterfølgende generation, så har man valgt Danmark fra. Så skal man finde sig et islamisk samfundssystem at bo i.

Læs også
En mand har slået græsset i Mindeparken i Aarhus, så akrylmalingen er næsten væk – kunstmuseet Aros burde hædre manden som stor kunstner

Steffen Wernberg-Møller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…