Lave renter – i hvert fald frem til oktober

På et pressemøde torsdag den 7. september 2017 i Frankfurt am Main fastslog Mario Draghi, chef for den europæiske centralbank, ECB, at der er udsigt til lave renter i eurozonen i en rum tid endnu. Mario Draghi meddelte, at det på dagens møde i bankens styrelsesråd (Governing Council) var besluttet at fastholde centralbankens renter uændrede. Det betyder, at renten for ”refinancing operations” fortsat vil være 0 pct., renten på ”marginal lending facility” vil være 0,25 pct. og renten på ”deposit facility” – europæiske bankers indeståender i ECB –  vil være minus 0,4 pct.

 

Opkøbsprogrammet fortsætter

ECB’s store opkøbsprogram bliver der heller ikke ændret på i denne omgang. Centralbanken vil nemlig lade seddelpressen køre, så den fortsat kan købe værdipapirer til en værdi af 60 mia. euro om måneden. Det store opkøbsprogram vil fortsætte frem til udgangen af december i år – eller længere, hvis ECB finder det nødvendigt, hvilket vil blive overvejet nærmere på det næste møde i styrelsesrådet i oktober 2017.

 

Under alle omstændigheder er det fortsat inflationsudviklingen i euroområdet, der er styrende for ECB, og man synes at være indstillet på at fortsætte med fastholde en lav rente og stimulere likviditeten indtil banken ser en vedvarende tilpasning i inflationsudviklingen mod knap 2 pct., som er ECB’s inflationsmål. ECB.

 

Ingen tilkendegivelser om euro-kursen

På pressemødet i Frankfurt var der betydelig interesse for de seneste stigninger i kursen på euro i forhold til amerikanske dollars. I løbet af 2017 er kursen steget fra 1,05 euro pr. dollar til godt 1,20. Valutakursen er angiveligt en kilde til bekymring i ledelsen af ECB, men Mario Draghi afviser konsekvent at udtale sig om valutakurser, og han har derfor ikke tilkendegivet hvad banken eventuel vil gøre. Under alle omstændigheder må man regne med, at ECB følger udviklingen på valutamarkederne tæt.

 

Finansmarkederne hungrer efter nyheder

Det kan konstateres, at Mario Draghi på dagens pressemøde ikke rigtig gav de finansielle analytikere noget nyt at arbejde med. De må simpelthen væbne sig med tålmodighed.

 

For 2 uger siden blev de finansielle markeder ligeledes skuffet, da der ikke fremkom epokegørende nyt fra centralbankmødet i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming.

 

Fra torsdag den 24. til lørdag den 26. august 2017 var Jackson Hole centrum for alle verdens økonomiske iagttagere. The Federal Reserve Bank of Kansas City har i 40 år været vært for et utal af centralbankchefer, der mødes til det årlige økonomiske symposium, der i år havde overskriften “Fostering a Dynamic Global Economy”.

 

Det bemærkelsesværdige ved konferencen er, at mens The Kansas City Fed dækker omkostningerne ved selve mødet, må alle deltagere inklusive pressefolk betale et deltagergebyr. Udover deltagergebyret må alle deltagere selv dække udgifterne til rejse, ophold og eventuelle rekreative aktiviteter, de måtte ønske at deltage i.

 

Det er måske manglen på fribilletter, der betyder at deltagelsen fra Danmark er behersket. Nationalbankdirektør Lars Rohde har deltaget og tilbage i 2012 deltog Per Callesen fra Nationalbanken.

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

 

Den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen

Opmærksomhed omkring formanden for det amerikanske centralbank system, Federal Reserve, Janet Yellen var som altid enorm. Yellen har under hovedtalen på central bank-konferencen traditionelt signaleret retningen af den amerikanske pengepolitik. I betragtning af den relativt stabile økonomiske situation i USA med pænt stigende aktiekurser, positiv beskæftigelse og en vigende dollarkurs, der øger amerikanske virksomheders konkurrenceevne og øger afkastet af udenlandske investeringer, blev der i år ikke tale om dramatiske udmeldinger. De finansielle markeders forventninger om 1 eller 2 mindre renteforhøjelser i USA i resten af 2018 blev hverken be- eller afkræftet.

 

Både Janet Yellen og Den Europæiske Centralbanks præsident, Mario Draghi, talte først og fremmest om regulering af banker og de finansielle markeder.

 

Janet Yellen, hvis embedsperiode udløber den 3. februar 2018, adresserede direkte Trump-administrationens tilkendegivelser om lempelser i de skrappe reguleringer, der blev indført i USA efter finanskrisen. Fed-formanden forsvarede generelt de skridt, der blev taget siden nedgangen i finansmarkedet i 2008, og hun opfordrede til, at eventuelle justeringer i reguleringerne skulle være ”beskedne”.

 

Mario Draghi i Jackson Hole

I en tale, der bredt sigtede på at forsvare globaliseringens fordele, sagde Mario Draghi, at det er afgørende, at åbne politikker for international handel og global finansiering suppleres reguleringer, der har til formål at sikre, at globaliseringen bliver ”retfærdig” og sikker. Draghi påpegede, at i en situation hvor centralbanker massivt støttede økonomien med ekspansive pengepolitikker, kunne det være særligt farligt, at slække på reguleringen.

 

Iagttagere noterede, at den kombinerede effekt af Yellens og Draghis taler var et direkte angreb på de kræfter, der målbevidst arbejder for deregulering af de finansielle sektorer.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

Centralbankchefernes komplementære taler kommer på et tidspunkt, der meget vel kan være i slutfasen af Janet Yellens embedsperiode ved roret i den amerikanske centralbank. Præsident Donald Trump forventes ikke at genudnævne hende, når hendes ledelsesperiode udløber i begyndelsen af februar 2018.

 

Betydningen for Europa uafklaret

Det var første gang i 3 år at chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Mario Draghi, deltog i mødet i Jackson Hole. Forud for mødet blev der intens spekuleret på, om Draghi ville sende signaler om reduktioner i Den Europæiske Centralbanks obligationsopkøbsprogram, da euroområdet måske er blevet mindre afhængig af stimulansen fra den Quantitative Easening, QE.

 

Mario Draghi skuffede alle analytikerne, som herefter har set frem til Styrelsesrådsmøde i ECB den 7. september 2017, hvor de – igen – blev skuffede.

 

Tysklands valg den 24. september 2017

Sagen er, at ECB næppe vil gøre noget, der kan skabe uro på denne side af det tyske forbundsvalg den 24. september 2017.

 

Prisstigningstakten i euro-området ligger i øvrigt stadig noget under målet på 2 pct. selvom der er visse positive signaler om den økonomiske udvikling i Sydeuropa. Den franske nationalbankdirektør, Francois Villeroy de Galhau, har imidlertid kryptisk udtalt, at ECB bliver nødt til at “tilpasse intensiteten” i den ekspansive pengepolitik i lyset af fremskridtene mod dens inflationsmål på knap 2 procent og det økonomiske opsving. Hvad det kommer til at betyde, får vi måske oplysninger om efter det næste møde i ECB’s Governing Council i oktober.

Læs også
Industriens mangel på medarbejdere overgår tiden før finanskrisen

 

Den Europæiske Centralbanks pressemeddelelse efter mødet i Governing Council den 7. september 2017 kan læses på: https://www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2017/html/ecb.mp170907.en.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…