Gennem de sidste 16 år i perioden 2000 og til og med 2015 er danske statsborgerskaber især i den første del af perioden blevet uddelt med rund hånd.
Således har i alt l23.826 udlændinge i den periode fået tildelt dansk statsborgerskab, fremgår det af et svar fra integrationsminister Inger Støjberg (V) til formanden for Folketingets Retsudvalget, Peter Skaarup (DF).
Grunden til forespørgslen fra Peter Skaarup skyldes, at retsudvalget ville have oplyst, hvor mange af de udlændinge, der har modtaget statsborgerskab i den nævnte periode, siden hen er blevet sigtet for kriminalitet.
Det kunne Rigspolitiet ikke svare på
I sin besvarelse til Peter Skaarup oplyser Inger Støjberg, at hun har forsøgt at indhente tallene hos Rigspolitiet, som imidlertid ikke er i stand til at oplyse dem.
Således skriver Rigspolitiet til integrationsministeren, at:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ud fra politiets systemer elektronisk at udarbejde den efterspurgte redegørelse, da politiet ikke er bekendt med, hvem der tildeles dansk statsborgerskab.”
Derudover, hedder det videre i Rigspolitiets redegørelse,
”Så er det ikke teknisk muligt i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at se historiske nationalitetsdata. Hvis en udenlandsk statsborger opnår dansk statsborgerskab, vil pågældende ved automatisk synkronisering med det Centrale Person Register i POLSAS blive anført som dansk statsborger.”
Brandægerligt, lyder det fra Peter Skårup
Hos Dansk Folkeparti forklarer Peter Skaarup, at spørgsmålet skyldtes et ønske om at undersøge virkningerne af tildelinger af statsborgerskaber.
”Jeg havde håbet, at vi kunne få en oversigt over kriminalitetsudviklingen, så vi havde et grundlag for at vurdere, om udlændinge, der har opnået dansk statsborgerskab, viser sig at være mindre kriminelle end tilsvarende udlændinge fra de samme lande, som bor her i landet med en opholdstilladelse som eksempelvis flygtninge,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:
”Det er simpelthen brandærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre.”
Peter Skaarup oplyser, at han nu vil undersøge, om det fremover er muligt lave et system, som gør det muligt politiet automatisk at kunne registrere, om et CPR-nummer dækker over et tildelt statsborgerskab.
Flest statsborgerskaber til somalier, irakere og tyrkere
Som en del af besvarelsen til Peter Skaarup har Integrationsministeriet udarbejdet en oversigt over tildelingen af statsborgskaber siden år 2000 og frem til år 2015 med angivelse af de ti størst nationaliteter, der har fået dansk statsborgerskab i den pågældende periode.
Det viser sig, at tre nationaliteter har fået lidt over en tredjedel af samtlige 123.826 tildelte statsborgerskaber i den pågældende periode.
Det drejer sig om 16.075 tyrkere, 15.302 irakere og endelig 11.847 somaliere, som hermed sammenlagt har fået 43.224 statsborgerskaber i den pågældende periode.
Statsborgerskabsprøven har trods alt begrænset antallet
Den indfødsretsprøve, som efter krav fra Dansk Folkeparti blev gennemført under VKO-flertallet, har haft den ønskede virkning og begrænset uddelingen af danske statsborgerskaber kraftigt i forhold til tiden inden, prøven fik premiere i 2007
I de første syv år fra år 2000 og til og med 2006 blev der uddelt 87.594 statsborgerskaber. Rekordåret var Poul Nyrups sidste år som statsminister, hvor der alene i år 2000 blev uddelt ikke færre end 19.323 statsborgerskaber.
I de efterfølgende ni år fra 2007 med indfødsretsprøve og til og med 2015 faldt uddelingen af danske statsborgerskaber med langt under det halve til 36.232 uddelinger.
Nu vil Dansk Folkeparti have en grænse på tusinde om året
Selvom der i forhold til tidligere år er sket en kraftig opbremsning i tildelingen af statsborgerskaber, er det alligevel alt for mange, der på den måde bliver danske statsborgere, understreger Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, som også er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg.
”Jamen vi vil have en maksimumgrænse på tusinde om året, som for eksempel gives til dem, der har klaret sig bedst ved indfødsretsprøverne,” siger Christian Langballe til Den Korte Avis og fortsætter:
”Vi mener det altså alvorligt, og derfor bliver det heller ikke mere med Dansk Folkepartis stemmer, når der fremover skal uddeles statsborgerskaber. Når den nye uddeling kommer til marts, så stemmer vi imod, da jeg allerede nu kan se, at antallet bliver langt over tusinde.”
Har fremsat beslutningsforslag om en øvre grænse
Dansk Folkeparti havde den 9. februar i år et beslutningsforslag om fastsættelse af den øvre grænse på et tusinde årligt til behandling i Folketinget.
Her stod Dansk Folkeparti helt alene med sit forslag, men fra regeringens side var der dog trods alt en erkendelse af, at det er nødvendigt med yderligere stramninger efter de seneste i 2015, hvor kravene til at opnå dansk statsborgerskab blev strammet.
Således understregede integrationsminister Inger Støjberg (V) under debatten, at:
”Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil skærpe betingelserne for at opnå statsborgerskab yderligere, og at regeringen derfor senere i år vil præsentere et udkast til en ny indfødsretsprøve,” lød det fra Inger Støjberg, som fortsatte:
”Jeg ser i den forbindelse frem til selvfølgelig også at drøfte det udspil med Dansk Folkeparti, og jeg er meget sikker på, at enderne kan nå sammen, når vi nu skal diskutere, hvordan vi kan skærpe reglerne.”
Langballe: Vi står fast på kravet om grænsen på tusinde
Hos Dansk Folkeparti havde indfødsretsordfører Christian Langballe i går følgende kommentar til integrationsministerens udmelding.
”Jamen, vi er da helt med på stramninger og ser frem til, hvad ministeren har at byde ind med, men det betyder altså ikke, at vi fraviger vort krav om en absolut øvre grænse på tusinde uddelinger af danske statsborgerskaber om året,” understreger Christian Langballe til Den Korte Avis.
Han præciserer endnu engang, at det fremover ikke bliver med Dansk Folkepartis stemmer, hvis der årligt skal uddeles mere end tusinde statsborgerskaber.
