Lad os få politikere, der kender livet, ved, hvad de taler om, og ved, hvad de vil

Colourbox

Vender man blikket mod dansk politik i disse år, er det en mudret affære. Måske hænger det sammen med den betænkelige udvikling, vores folkestyre har gennemløbet.

 

Tidligere var det et typisk mønster, at en samfundsborger havde sit virke på arbejdsmarkedet som enten selvstændig eller lønmodtager i en kortere eller længere årrække. Via den erhvervs- og livserfaring, som man fik i bagagen, voksede et politisk engagement og et holdningsmæssigt ståsted efterhånden frem, hvorefter skridtet blev taget til at søge opstilling til at beklæde en politisk tillidspost.

 

Skift fra det ene parti til det andet hørte til undtagelsen, ligesom der var knap så meget gang i trafikken ind og ud ad dørene til diverse ministerkontorer, som det er tilfældet i dag.

 

Tidligere miljøminister Ida Auken fandt f.eks. ud af, at hun ikke var folkesocialist, men derimod socialliberal, så hun skiftede fra SF til De Radikale. Mon hun dybt nede i sin politiske sjæl altid har været radikal, eller var det en pludselig åbenbaring forårsaget af SF’s vælgernedtur og udtræden af regeringen?

 

Eller hvad med Jens Rohde, der efter at have været engageret Venstre-politiker smækkede med døren og ligeledes fandt hen til den lune radikale rede og i dag er mere radikal end selv den mest naive og selvgode af slagsen.

 

Man kunne blive ved, men lad det blive ved disse få eksempler. Det er ikke fordi, der i sig selv er noget galt i efter moden overvejelse at skifte parti og dermed grundholdning, hvis man ellers måtte være i besiddelse af noget så ”gammeldags”!

 

Læs også
Indvandrerbanderne skal tvinges til at standse skyderierne – men kampen mod banderne skal føres helt til bunds

“Den nødvendige politik” – hvad den så end består af…

 

Når der er grund til at problematisere de mange partiskift og de mange udnævnelser af unge endnu ubefæstede sjæle til ansvarstunge ministerposter, som forudsætter en vis portion erhvervs- og livserfaring fra den hverdag, der er de fleste danskeres, og som diverse ministres beslutninger er med til at sætte rammerne for, så er det fordi, det afspejler en ny politisk virkelighed.

 

Ideologierne er på tilbagetog til fordel for ”den nødvendige politik”, hvad den så end måtte bestå af. Det bestemmes af, hvad et flertal kan blive enige om. Derfor får vi politiske beslutninger på eksempelvis vitale områder som uddannelse og skat, som absolut ikke afspejler nogen nødvendighed, men derimod afspejler en generel mangel på klare politiske målsætninger og prioriteringer.

 

Det kommer mere til at handle om for en given regering at blive siddende, end det handler om at få gennemført det, man finder er rigtigt for Danmark. Jeg ved godt, at det er demokratiets vilkår, at forskellige holdninger skal bøjes mod hinanden. Jeg ved også godt, at kompromisets kunst er en del af det politiske arbejde. Men når det degenererer til at blive kompromiset for kompromisets egen skyld, ender vi en blindgyde, der er skadelig for et sundt og levende folkestyre.

 

Ingen reformer på skatteområdet – kun småjusteringer

 

Læs også
Danskerne: Thulesen Dahl har mest magt i dansk politik

Lad mig nævne skatteområdet som det mest tydelige eksempel på, hvordan borgerne svigtes, når røde og blå for enhver pris skal enes om en såkaldt reformløsning. Vi har ikke i Danmark i nyere tid haft noget, der bare ligner en reform på skatteområdet. Vi har derimod oplevet en række småjusteringer, der hver gang har gjort skattesystemet en tand mere indviklet.

 

Som en landsdækkende avis skrev i en lederartikel forleden: Det bør være sådan, at enhver, der har bestået matematik ved folkeskolens afgangsprøve, selv kan regne sin skat ud og i øvrigt forstå den regning, vi får fra SKAT.

 

Vi har verdens højeste skattetryk, der for manges vedkommende lægger beslag på mere end halvdelen af den enkeltes indtægt. Men regningen, vi skal betale, er uigennemskuelig for det store flertal. Det er ikke et frit retssamfund værdigt. Tænk hvis private firmaer sendte lige så uigennemskuelige fakturaer ud til kunderne?

 

Den direkte vej fra universitetets frokoststue til Snapstinget ikke befordrende for et sundt folkestyre

 

Ingen regering og intet politisk flertal i Folketinget har på noget tidspunkt formået at gøre noget ved denne ulykkelige situation. Det er personlige karriereambitioner og politiske studehandler, der har blokeret for det.

 

Læs også
Video: De to politikere er med i et talkshow, men det ender med slåskamp for åben skærm

Vi styres i dag af politikere, der for manges vedkommende har uddannet sig til at være det, og som tager den direkte vej fra universitetets frokoststue til Snapstinget – eller fra eksamensbordet til ministertaburetten, om man vil!

 

Kors og bånd og stjerner – men fatal mangel på politisk format

 

Derfor den mudrede politiske grød på midten. Derfor en politisk praksis formet af en politikertype, der ligesom Jørgen Reenberg så rammende fremstiller det i den legendariske ”Admiralens vise”, er ”liberal, socialistisk, højresindet, radikal. Jeg stemte altid med den største flok, for de tanker, andre tænkte, var mig mer’ end nok –  Stå aldrig til søs, lad de andre stå, så ender du med kors og bånd og stjerner på!

 

Forhåbentlig er vi ikke kommet så vidt, når det gælder en fatal mangel på ærlig politisk format, at ”Admiralens vise” bliver vores nye nationalsang? Lad os i stedet holde fast i ”Der er et yndigt land” og gøre det ved på stemmesedlen at lede godt efter politikere, som efter vores mening har mod til at forfægte deres holdning og ståsted, når de er blevet valgt til deres tillidspost.

 

Vi har et stort ansvar som vælgere både ved det nært forestående kommunalvalg og ved kommende folketingsvalg.

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…