I Danmark er der almindelig fordømmelse af Erdogan – alligevel hænger debatten om Tyrkiet-konflikten fast i politisk korrekthed

Udskriv

Tyrkiets præsident Erdogan vækker stor forargelse i Danmark og andre EU-lande.

 

Man fordømmer hans angreb på demokratiet, og man er hovedrystende over hans groteske beskyldninger mod Holland, Tyskland og Østrig for at være ”fascister”, ”nazister” og ”racister”.

 

Men selv om kritikken af Erdogans aggressioner er klar og utvetydig, hænger mediernes dækning og debatten om Tyrkiet-konflikten alligevel fast i politisk korrekthed.

 

Det gælder især på to punkter.

 

Fjendtlighed over for vores demokratiske værdier

Kendsgerningen er, at Erdogans ekstreme synspunkter har opbakning fra mange af de tyrkiske indvandrere, som har slået sig ned i Europa. Efter al sandsynlighed gælder det et flertal af dem.

 

Berlingske bringer i dag de officielle stemmetal fra det seneste parlamentsvalg i Tyrkiet, som fandt sted den 1. november 2015.

Læs også
Hun blev sexoverfaldet af iraker, så gik hun rasende til modangreb – men hos den politisk korrekte dommer mødte manden stor forståelse

 

I Holland stemte lige knap 70 procent af de tyrkiske indvandrere på Erdogans parti AKP. I Tyskland var det lige knap 60 procent. I Danmark var det lidt lavere, men dog over 50 procent (50,1). Og AKP var langt det største parti.

 

I den aktuelle krise tyder meget også på, at Erdogan har stor opbakning blandt tyrkerne i Europa.

 

Dette har ikke et klap med integration at gøre. Det er tværtimod udtryk for fjendtlighed over for vores samfund og dets demokratiske værdier.

 

Men i store dele af medierne og den politiske debat bliver denne kendsgerning kraftigt nedtonet. Forklaringen må være politisk korrekthed.

 

Handler ikke om ytringsfrihed

Læs også
Nyt program i DR: ‘Dicte tester mode i Iran’ – et svigt af de iranske kvinder, som kæmper for frihed

Samtidig skaber flere medier det indtryk, at EU-landene krænker de tyrkiske ministres ytringsfrihed ved at forhindre dem i at komme ind og holde valgmøder.

 

Dette er en klassiker i den politiske korrekthed: Vores samfund påtager sig skylden for alle mulige problemer.

 

Men konflikten om valgmøderne har ikke et klap med ytringsfrihed at gøre.

 

Et lands ministre har ikke ret til efter forgodtbefindende at rejse ind i et andet land og holde valgmøder dér med sine landsmænd. De kan ikke påberåbe sig ytringsfriheden.

 

Her er tale om et forhold mellem regeringer. Og det forhold er reguleret af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser fra 1961.

 

Læs også
Tyrkistes ambassadør satte sig godt til rette: Så kom han med et uhørt groft og uforskammet angreb – helt i Erdogans ånd

De internationale regler

I konventionen gøres det klart, at repræsentanter for en fremmed magt ikke har ret til at blande sig i et andet lands indre anliggender. Og det er modtagerlandet, der afgør, hvad der må betragtes som indblanding – inden for konventionens regler.

 

Man ser jævnligt, at politikere fra ét land holder valgmøder i et andet land. Som regel er det ukompliceret. Men det er vel at mærke ikke ministre, der kommer – altså officielle repræsentanter for et andet land.

 

Hvis ministre fra Tyrkiet kræver adgang til at holde valgmøder i Holland, Tyskland eller Danmark, er modtagerlandet i sin fulde ret til at afvise det.

 

Det vil være helt naturligt at gøre dette, hvis man i modtagerlandet ser de udenlandske ministres politiske ærinde som konfliktfyldt og spændingsskabende.

 

Tyrkiske ministre er ikke ofre

Dette har særlig tydeligt været tilfældet i Holland under valgkampen, men det gælder også andre lande. En regering i et EU-land kan og bør afvise tyrkiske ministre, der vil rejse ind for at komme med opviglende budskaber til indvandrere.

 

Man kan tænke sig andre tilfælde, hvor et fremmed lands repræsentant for eksempel rejser ind og holder taler for at puste til krav fra nationale mindretal. Det gjorde den franske præsident de Gaulle i den fransktalende canadiske provins Québec i 1967 – og det vakte bestyrtelse.

 

Så fri os for snakken om, at de tyrkiske ministre er ofre for angreb på ytringsfriheden.

 

De tyrkiske ministre er blevet behandlet efter reglerne for, hvordan suveræne stater skal omgås hinanden inden for et internationalt retssamfund.

 

I Tyrkiet er der ikke noget officielt forbud mod, at udenlandske politikere fører valgkamp i landet. Men de får aldrig lov til at komme ind. Hykleri uden lige.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article162784376/Erdogan-hat-beim-internationalen-Recht-etwas-falsch-verstanden.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ