Det er efterhånden vanskeligt at styre udenom islam. Også herude vestpå i Vestjylland.
Hvor vanskeligt det er, afspejles i flere oplevelser på fitnesscentre i løbet af de seneste år.
Fortroligheden forsvinder
Når der kommer mange mennesker med en anden kultur, bliver fortroligheden i det offentlige rum mindre.
En kultur afspejler sig i et hav af detaljer i hverdagen. En uudtalt kodeks for hvordan man omgås hinanden, for humor og small talks. Det giver en følelse af fællesskab, fortrolighed og tillid.
Det er derfor man holder af hverdagen, og det er en del af hygge ved for eksempel at træne i et fitness-center.
Men denne stemning bliver ændret, når der er mennesker, som kommer til fra en kultur med en anderledes adfærd: Mænd der snakker højt og ’fylder’ meget, kvinder, der er mere stille, men ‘støjer’ med deres islamisk tørklæde, de taler et fremme sprog – og der er ingen kontakt til danskerne.
Da jeg på et tidspunkt skulle ud i omklædningsrummet, hvor der også er toilet, for at fylde vand på min flaske, stod der en muslim med den ene fod oppe i håndvasken.
Han var i gang med at vaske fødder, der hvor jeg drikker vand, og det fik mig til at tænke på, hvor langt vi er fra hinanden.
Låner dommerens bade- og omklædningsrum
På et andet tidspunkt, i et andet fittness-center, hvor der også var tilknyttet skoler, svømmehal og sportsbaner lagde jeg mærke til en stor arabisk dreng ved dommernes bade- og omklædningsrum.
Dette bade- og omklædningsrum havde han helt for sig selv, så han kunne bade alene – ubeset.
Sammenlignet med de andre skoleelevers forhold var det ren luksus.
Det fik mig til at tænke på, om det er hensigtsmæssigt, at belønne religiøse særkrav?
Det er det ikke. Men det sker hver dag. Ikke kun i de store byer. Men også i Vestjylland, hvor jeg bor.
Muslimske særkrav bliver belønnet
Eksemplet viser problemerne med at finde ud af, hvordan man bedst integrerer en muslimsk indvandrer som den unge mand.
Det lyder måske som en lille ting. Men det er i virkeligheden her den helt grundlæggende værdikamp bliver udkæmpet.
Det er kampen mellem et demokratisk styret samfund og et religiøst styret samfund.
De rettro muslimer lægger hele tiden pres på de mindre religiøse muslimer for at følge islams regler.
Hvis der ikke bliver sat ind over for det, så bliver Danmark mere muslimsk.
Derfor skal det dansk samfund gøre det modsatte.
Samfundet skal stå fast på, at religion er en privat sag, og at det offentlige rum er neutralt og fri for religion.
Muslimer stiller i et væk krav om særbehandling i det offentlige rum: Krav om halalmad, tørklæder, adskillelse af mænd og kvinder ved svømning, med mere.
Det skal samfundet sige nej til og stå fast på, at der generelt skal være samme regler for alle.
Men det er ofte det modsatte, man gør i misforstået ‘godhed’ som med den arabiske dreng, der fik lov til at bade for sig selv.
Og så går det galt med integrationen, også her i Vestjylland.