Misbrug af Danmark
Af Jørgen Mejrup
Islam har rodfæstet sig – også i Danmark. De mørke kræfter udnytter, at der jo er religionsfrihed i Danmark.
Men islam er ikke en religion, som vi forstår en religion.
Det er en undertrykkende og barbarisk ” lovreligion,” der i sin natur ikke hører hjemme i Danmark.
Den må aldrig erstatte dansk lovgivning – eller få indflydelse på den!
Regeringen og Folketinget har snorksovet. De har ikke forstået, at den stigende islamisering i Danmark er et led i muslimernes kamp for et verdensherredømme, hvor de, der ikke underkaster sig og bliver rettroende, slås ihjel.
En undersøgelse fra det tyske socialforskningsinstitut viser, at flertallet af muslimer i EU ikke ønsker at integrere sig i de europæiske retsstater, men foretrækker Sharia indført i stedet.
Ved at bilde befolkningen i ikke muslimske lande som Danmark ind, at Islam er en uskadelig religion, så har islamisk lov tiltusket sig adgang til at fremme egne regler i det demokratiske og kristne Danmark.
Politikerne burde for længst have grebet ind, som Grundloven jo giver mulighed for. Grundloven blev vedtaget for at beskytte dansk religion, kultur, livsstil, adfærd og lovgivning.
Hvorfor bruger politikerne ikke Grundloven? Skyldes det berøringsangst eller uenighed blandt landets førende jurister?
Grundlovens paragraf 78 stk.2 siger klart og utvetydigt, at:
“Foreninger, som virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.”
Men hvad gør politikerne — ingenting.
Hvis deres passivitet bunder i juridisk usikkerhed, så kan Folketinget beslutte en ny lovgivning, der forbyder Sharia og militant islamisme.
Samfundsdebattøren Asger Aamund siger det meget præcist i et offentliggjort interview:
“Vi er på vej til at ende som en livstræt kulturnation, der altid ræd for mørkets magt vakler af sted mod den selvvalgte afgrund. Men dog skulder ved skulder. Så går det jo nok alt sammen.”
Ej blot til lyst
Af Kaj Spangenberg
Rikke Andersen offentliggjorde på Facebook et foto af en blotter, der foran Dagli’Brugsen i Nyråd ved Vordingborg havde krænket hendes datter engang i oktober sidste år.
Blotteren blev anholdt af to af Rikke Andersens FB-venner og fik en bøde på i alt 2500 kr. for krænkelsen. Rikke Andersen fik derimod en bøde på 5000 kr. for at have krænket blotteren ved at vise et foto af ham på Facebook. Men 10. marts afgjorde Retten i Nykøbing Falster, at hun ikke skulle betale bøden alligevel, fordi anklagemyndigheden havde begået en ”fodfejl”.
Sagen slutter muligvis ikke her, men det har ikke noget med blotteren at gøre. Han sag aldrig slutter.
Ifølge Wikipedia er ”en blotter en person, oftest en mand, der fremviser sine kønsorganer eller onanerer på offentlige steder eller foran fremmede mennesker.
De fleste eksperter mener, at blottere ikke er farlige, men er ganske uskadelige, og nogle mener, at forholdet bør afgøres med bøde, men der er også nogle, der mener, at blotteriet kan være starten på en karriere som svær sexkriminel, eller at man bør skride tidligt ind med behandling for blotterens egen skyld.”
Uanset hvad, så er den omtalte blotter ikke en sexforbryder, men en syg person, som får seksuel udløsning ved at vise sit lem for andre. Hans adfærd er ”ej blot til lyst”, men en alvorlig sjælelig forstyrrelse, som bør behandles humant.
Modsat pædofile, der også er syge personer, men hvis adfærd er farlig – endog livsfarlig for børn – så er blotteren aldeles uskadelig. Han skræmmer kun.
Den slags har Rikke Andersen ikke vist forståelse for, og det kan man nok ikke bebrejde hende. Men offentligheden bør kunne sætte affæren ind i den rette sammenhæng og ikke lade sig skræmme til hetz imod syge blotteren.