Frankrig: Forskel i støtte til præsident Hollande og kandidat Fillon, og den forskel er hårrejsende

Google Maps

Den republikanske kandidat til det franske præsidentvalg, tidligere premierminister Francois Fillon, er fortsat i modvind på grund af de lønninger, han har givet sin kone Penelope Fillon og en søn og en datter for sekretærhjælp.

 

To trediedele af franskmændene ønsker ifølge meningsmålinger, at han skal trække sig tilbage som kandidat. Flere partifæller i Nationalforsamlingen og Senatet giver udtryk for det samme. Det gør også formanden for partiet MoDem, Paus borgmester Francois Bayrou, som selv har en præsident i maven. Dog ikke denne gang.

 

Francois Fillon agter ikke at lade sig vælte af “Penelopegate”. Mange af hans støtter i partiet Les Républicains demonsrerer i flere byer for, at nu bør menneskejagten standses..

 

De har gode argumenter i kampagnen, Også nogle særdeles kontante.

 

“Le Canard Enchainé” undlod i sine afsløringer af Fillons rundhåndede støtte at oplyse, at Penelope Fillon faktisk er jurist. Hun blev fremstillet som ubeskæftiget og hjemmegående husmor.

 

Fordelt over otte år har hun fået 4.000 euros månedligt for advokatbistand til en deputeret, og det sprænger ikke lønloftet i fransk politisk liv.

 

Hvis vælgerne fortsat synes, at det er eksorbitant, kan de sammenligne med, at præsident Francois Hollande siden maj 2012 har modtaget 9.895 euros om måneden til sin hoffrisør, den 46-årige Olivier B.

 

Det svarer til en fransk ministerløn. Hvis man lægger skatteborgernes samlede betaling i 66 månder af Hollandes fem års  regeringstid, når man op på den hårrejsende sum af 65.307 euros. 490.000.000 kroner eller en halv milliard i danske kroner til statschefens hårpleje.

 

Ikke mindre hårrejsende bliver det af, at den socialistiske præsidents omkostninger til frisør faktisk blev afsløret af Le Canard Enchainé for et par år siden. Men bladet ønskede i denne omgang  ikke at krumme et hår på Hollandes hoved. Det står enhver frit for at gætte hvorfor.

Del på Facebook