I denne uge er der utroligt mange gode kup at gøre hos de førende danske vinhandlere, som Den Korte Avis samarbejder med. Der er bobler fra Støvlelandet, hvidvin fra New Zealand og Østrig og rødvin fra hjemlige og oversøiske kontinenter. Bedre og kan det næsten ikke blive.
Boblevin
Cantina Vigna Dogarina, 2016 Prosecco, Treviso DOC, Campodipietra di Salgareda, Veneto, Italien – Normalpris 119 kr. – Tilbudspris 89 kr. ved køb af 3 flasker.
Denne ekstratørre Prosecco er et fremragende alternativ til franske boblevine, men mangler lige det sidste for at kunne konkurrere med Champagne. Til gengæld er prisen uforskammet god. Og så er meget vundet. Druen, der anvendes, hedder Glera, men lokalt anvendes navnet Prosecco. Duften er en blanding af fersken og nyslået hø, og det boblende skum gør smagsløgene muntre.
Importør: Propperiet, Brædstrup.
Hvidvin
Seifried Estate, 2014 Sauvignon Blanc, Rabbit Island, Nelson, New Zealand – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Seifried Estate er den ældste vingård på New Zealands sydø og blev etableret i 1973 af østrigeren Hermann Seifried, der havde en uddannelse som ønolog. Trods advarsler fra alle vinkyndige og nej fra banker til lån fik han med midler fra den lokale kirke gennemført sit projekt. Og vinen, som gården producerer, er bare helt i top, og har dannet skole på de fjerntliggende øer.
Importør: Theis Vine, Charlottenlund.
Weingut Hans Nittnaus, 2016 Grüner Veltliner Selection, Burgenland, Østrig – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 150 kr. for 2 flasker.
På godset har der været dyrket vin i mere end 300 år af samme familie, og i dag drives og ejes det af Christine og Hans Nittnaus sammen med sønnerne Andreas og Hans Michael. Markerne ligger på østsiden af Neusiedler See og profiterer af et helt specielt mikroklima, som giver vindervine hvert år.
Importør: GOBIvin, Valby.
Rødvin
Bodega Antigal, 2010 Aduentus Classic, Maipo Valley, Mendoza, Argentina – Normalpris 209,95 kr. – Tilbudspris 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Antigal-vingården blev etableret i 1897 som Winery og Estates, der i dag råder over 4 vingårde. Vinen holder 14,8 pct. alkohol og er fremstillet på 40% Malbec, 30% Merlot og 30% Cabernet Sauvignon druer. Farven er rubinrød og smagen et orgie af frugt, som spænder fra hindbær og kirsebær over sorte figner til brombær. En superfin vin til et godt stykke kød.
Importør: Vin med Mere, Kolding.
Azienda Agricola Diego Conterno, 2011 Monguglielmo, Lange Rosso DOC, Monforte d’Alba, Piemonte, Italien – Normalpris 189 kr. – Tilbudspris 159 kr. ved køb af 3 flasker.
Bag vinen står en af Piemontes dygtigste vinmagere, Diego Conterno. Her har han stukket Nebbiolo og Barbera druer sammen og frembragt en virkelig genial vin, som smager fortræffeligt. Druerne gærer og modnes separat i 24 måneder i 500 liters fade, hvorefter de blandes i rette forhold alt efter, hvad årgangen forlanger for at blive perfekt.
Importør: Vinslottet, Greve.
Bodegas Asenjo & Manso, 2014 M Seleccion Especial, Ribera del Duero DOC, La Horra, Burgos, Spanien – Normalpris 169 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker.
Bodegaen var oprindelig et sted, hvor familierne lavede vin for sjov, og det havde man gjort, siden Metusalem var ung. Men så besluttede de nuværende ejere, Jesus Asenjo og Carlos de Pedro Manso, at nu skulle de være alvor. 130 år gamle vinstokke var ikke legetøj. De to venner engagerede den avantgardistiske kvindelige ønolog, Natalia Calleja, til at starte projektet op fra bunden. Nu producerer bodegaen 150.000 flasker på årsbasis. Alle laves på Tinta del Pais, som også kendes som Tempranillo.
Importør: D’Wine, Aalborg.
Del Cantina Terre del Barolo, 2011 Barolo DOCG, Castiglione Falletto, Piemonte, Italien – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 99,95 kr. ved køb af 12 flasker.
2011 var en rigtig god årgang i Piemonte, og selvom vinen smager godt nu, kan man sagtens vente med at drikke den et par år eller tre, men så heller ikke længere. Som alle andre baroloer er den fremstillet på Nebbiolo-drue, der både giver et kraftfuldt, men samtidig også et raffineret og forfinet glas vin.
Importør: Philipson Wine, Kokkedal.
Cantine Varvaglione Vigne & Vini, 2015 Zinfandel, Primitivo del Salento IGP, Apulien, Italien – Kampagnepris 99 kr. – Forhandles af www.shobr.com. På telefon 86 41 96 00 oplyses nærmeste forhandler.
Italienerne gør det ikke nemmere for forbrugerne, når de giver navnet Zinfandel til en vin, der er lavet på apulsk Primitivo-drue. Zinfandel er noget, der er forbundet med Amerika og ikke med Syditalien. Forvirringen er opstået, fordi nogle forskere har fundet ud af, at de to drue-typer er genetiske fætre. Den ene – Zinfandel – stammer fra Østrig-Ungarn under navnet Zierfahner og er kommet herfra til Californien med munke. Den anden – Primitivo – har i Apulien fået navnet, fordi druen modner før de andre. Den aktuelle vin smager forbilledligt til grillet kød.
Importør: Amka, Randers.
Cantine Dezzani, 2015 Casa di Aragona, Salento IGT, Apulien, Italien – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 55 kr. ved køb af 6 flasker.
Vinen er fremstillet af druesorterne Negroamaro, Primitivo og Syrah, som har vokset i Syditalien. Det færdige produkt er hældt på flaske i Piemonte i Norditalien på et tapperi, som drives af vinhuset Dezzani og vinhuset Angelo Rocca & Figli. Det er en vin, som pifter dagligdagen op, og som er velegnet at drikke til grill, pasta og pizza.
Importør: Megavin, Odder.