**** 4 stjerner ud af 6
PATERSON er instrueret af amerikanske Jim Jarmusch (født 1953). Han er ikke bare instruktør, men spiller på et bredt register som skuespiller, manuskriptforfatter, producer og klipper. Han laver film uden om Hollywood, hvilket afspejler sig i hans filmiske virkemidler, der velgørende skiller sig ud fra hovedstrømmen.
Originaliteten gælder også for den seneste film, der kan karakteriseres som en hverdagshistorie med stille eksistenser og problemer i småtingsafdelingen. Alt leveret i dvælende fortællestil, langsom kameraføring og adstadig klipperytme. Et anti-drama.
Handlingen
Stedet er byen Paterson i New Jersey, USA og tiden nutid. Hovedpersonen hedder også Paterson (Adam Driver) og er buschauffør. Strukturen er enkel: Vi følger 7 dage i Paterson og hans kone Lauras ((Golshifteh Farahani) liv og begynder med arbejdsugens første dag, mandag. Hver dag lægger ud med, at ugedagen skrives bogstav for bogstav i skråskrift over lærredet.
Det viser sig, at mandag er svær at skelne fra tirsdag, der er vanskelig at holde ude fra onsdag osv. Rutinerne er de samme: Paterson vågner ved sit indre ur ca. 6.15, ser på klokken og vender sig om i sengen og kysser Laura godmorgen. Fra første færd er det tydeligt, at han elsker sin smukke, livfulde og projekt-orienterede hustru højt.
Så står han op, kommer i tøjet, spiser morgenmad, spadserer af sted til arbejde, sætter sig i førersædet på sin faste bus og når at skrive et par digtlinjer i den medbragte notesbog før dagens første afgang. Også i frokostpausen sætter han ord på siden, mens han indtager sin medbragte mad. Ombord på bussen får han indblik i en række menneskeskæbner ved at lytte til passagerernes samtaler.
Når han vender hjem til parcelhuset efter arbejdstid, venter Laura ham med middagsmaden. Derpå lufter Paterson hund, og på aftenvandringen slår han altid vejen ind omkring den samme bar og drikker en enkelt øl. Derpå hjem i seng, og så venter en ny dag efter samme mønster.
En hyldest til hverdagslivet
Det lyder kedeligt, men er det ikke. Forholdet mellem Paterson og Laura er rørende, fordi de er to mennesker, som bare vil hinanden det bedste og har succes med det. Til trods for deres forskellighed.
Filmen er en hyldest til hverdagslivet og til poesien, såvel i digtekunsten som i dagliglivets mange små gøremål og detaljer. Adskillige scener er fint krydret med humor, og de monotone gentagelser viser sig alligevel ikke bare at være gentagelser.
Det er velgørende igen og igen at blive skuffet i forventningen om, at nu må der da ske noget dramatisk – det kan da ikke hele tiden være så konflikt- og begivenhedsløst. Men jo, det kan det, og filmen mestrer at vise det store i det små.
Én indvending
Kun én indvending, der til gengæld er ret stærk. Scenen, hvor Paterson møder en japansk digter-entusiast, er alt for konstrueret. Det er ellers lykkedes for Jarmusch at balancere på en knivsæg med en række skæbnetræf, men her kammer det over og skurrer i både øjne og ører.
Men 4 stjerner er heller ikke dårligt, og biografgængeren er – igen – i godt selskab med en Jarmusch-film.
Længde: 118 minutter
- Medvirkende: Adam Driver, Golshifteh Farahani m. fl.
- Instruktør: Jim Jarmusch
- Manus: Jim Jarmusch
- Premieredato: torsdag d. 5. januar
