EU-Kommissionen presser på med bankunionen

Kommissionen fremsatte i 2012 forslag om en bankunion, der skulle omfatte et fælles tilsyn med bankerne (Single Supervisory Mechanism – SSM) og en fælles afviklingsmekanisme for nødlidende banker (Single Resolution Mechanism – SRM) inklusive en fælles afviklingsfond. Bankunionen omfatter dermed i princippet et fælles regelgrundlag, et fælles banktilsyn, en fælles afvikling af kriseramte banker og en fælles indskydergarantiordning.

 

Problemet er, at trods betydelige fremskridt siden finanskrisen er den fælles og solidariske garantiordning for indskyderne endnu ikke er på plads. Bankunionen er derfor ikke i stand til fuldt ud at spille den tiltænkte buffer-rolle i en velfungerende europæisk økonomisk og monetær union i tilfælde af finansielle kriser og dermed er der stadig risiko for at europæiske skatteydere igen kan blive ramt.

 

Som det udtrykkes i EU-Kommissionens meddelelse er tiden nu inde til at fuldende de sidste elementer i EU’s bankunion i 2018, så medlemslandene hurtigst muligt bliver bedre i stand til at modstå økonomiske chok: ”The moment to take bold but realistic actions is now, mending the roof while the sun is still shining and while the European economy is experiencing a sustained recovery”.

 

Kommissionens forslag

Derfor har EU-Kommissionen onsdag den 11. oktober 2017 i et forsøg på at speede processen op spillet ud med en række forslag.

 

Et af de hovedelementer, der stadig mangler i bankunionen, er en fælles europæisk indskydergaranti til at sikre bankkunders penge i tilfælde af krak. Ikke mindst Tyskland har strittet imod. Den tyske modstand bunder i frygt for at komme til at betale for dårlig økonomisk styring i italienske og græske banker.

 

Derfor foreslår EU-Kommissionen nu en gradvis indfasning af den fælles indskydergaranti, hvor man i første fase skal nøjes med at sikre penge nok til de nationale garantiordninger, der findes i hele EU. Først når der er ryddet op i de nødlidende lån, som banker i flere medlemslande, stadig trækkes med, skal man ifølge det nye forslag overgå til en fælles ordning, hvor man solidarisk deler risikoen. Det må antages at en mere gradvis indfasning vil kunne godkendes også af lande som Tyskland.

 

Oprydning i dårlige lån

EU-Kommissionen bebuder samtidig et stort udspil i begyndelsen af det nye år for at komme dårlige og nødlidende lån til livs. Den vil den blandt andet foreslå et lovpligtigt forsigtighedsprincip, hvor de fælles tilsynsmyndigheder om nødvendigt kan stille større kapitalkrav til enkelte banker for at sikre sig mod tab.

 

Indtil alle elementer i bankunionen er realiseret er det i sidste ende EU’s skatteydere, der er bagstopper i forhold til de europæiske banker. Hvis der inden skulle ske så mange krak på samme tid, at den fælles afviklingsfond løber tør for midler, er det skattepenge, der bliver tyet til. Når bankunionen er fuldt ud realiseret, kan pengene til bagstopperen kan ifølge Kommissionens plan komme via eurozonens redningsfond, der kan videreudvikles til en europæisk valutafond.

 

Målet med bankunionen er i sidste ende at øge tilliden til de europæiske banker ved at spænde et omfattende sikkerhedsnet ud under hele sektoren.

 

Læs også
Bør Danmark tilslutte sig Bankunionen?

EU-Kommissionen understreger samtidig, at bagstopper og sikkerhedsnet vil være udgiftsneutralt, fordi banksektoren skal betale pengene tilbage igen.

 

Skal Danmark gå med i bankunionen?

De 19 EU-medlemmer, der deltager i euro-samarbejdet, er automatisk medlemmer af bankunionen. Danmark har som bekendt en undtagelse og dermed ret til at stå uden for. De øvrige lande, herunder Sverige, er i princippet forpligtede til at tilslutte sig eurosamarbejdet, når de opfylder betingelserne.

 

Nationalbanken og Det Økonomiske Råd har anbefalet, at Danmark tilslutter sig Bankunionen.

 

Bankernes organisation, Finans Danmark, har hidtil været splittet mellem de største bankers fuldtonede ønske om dansk tilslutning og de mindre bankers skepsis.

 

Hvad bliver konsekvensen, hvis vi står uden for bankunionen?

Det kan bestemt ikke udelukkes, at renten vil ligge højere end ellers. Det er samtidig Nationalbankens opfattelse, at selvom vi står uden for bankunionen vil det alligevel blive nødvendigt at hæve kapitalkravene til de større banker. Hertil kommer, at Danmark næppe på egen hånd ville være i stand til at håndtere kriser i de større danske pengeinstitutter.

 

Læs også
Regeringen åbner for ja til den europæiske bankunion

Det er positivt, at regeringen nu i det mindste er parat til at overveje fordele og ulemper ved deltagelsen i bankunionen. Der ventes en endelig dansk beslutning i efteråret 2019.

 

Nærmere om EU-Kommissionens udspil kan læses i pressemeddelelsen på dansk herHele meddelelsen kan læses (på engelsk) her.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…