En mand rejste med to afskårne menneskearme i kufferten: Men det havde han en god og helt legal grund til, viste det sig

Colourbox

Det hører så absolut til sjældenhederne, at personalet ved en sikkerhedsscanner konstaterer, at der i en kuffert ligger to afskårne menneskearme.

 

Det var ikke desto mindre, hvad sikkerhedspersonalt på en rutebilstation i byen Duyun i Kinas sydvestlige provins Guizhou afslørede i sidste uge, skriver BT med henvisning til det asiatiske medie, straitstimes.com

 

Kuffertens ejer, en 50-årig mand med efternavnet Zheng, blev øjeblikkeligt arresteret af politiet med en mordmistanke hængende over hovedet.

 

Armene tilhørte mandens bror
På politistationen forklarede den anholdte Zheng, at armene tilhørte han bror, som havde fået dem amputeret efter en alvorlig ulykke.

 

Ifølge kinesisk tradition skal alle kroppens dele begraves samme sted for at sikre sig, at den afdøde er hel efter døden.

 

Derfor var Zheng på vej til hjembyen med broderens amputerede arme, så de var klar til at blive begravet sammen med broderen, når han døde.

 

Politiet fik efterfølgende bekræftet hans historie på det hospital, hvor broderen var blevet behandlet, hvorefter manden med broderens arme i kufferten blev løsladt.

 

I Kina må ikke køre med ligdele i rutebiler
Efter at Zheng var blevet løsladt, opstod der imidlertid et nyt problem.

 

Personalet på rutebilstationen nægtede at lade Zheng fortsætte turen med broderens afhuggede arme i kufferten.

 

I Kina skal man af hygiejniske årsager have tilladelse til at transportere dele af menneskelig med rutebiler, og det havde Zheng ikke.

 

Hvordan han så herefter fortsatte rejsen mod hjembyen for at sikre, at broderen kunne blive begravet sammen med sine to arme, når den tid kom, melder historien intet om.

 

Du kan læse hele historien i BT her:
http://www.bt.dk/udland/klar-laest-kinesisk-mand-stoppet-med-menneskearme-i-kufferten

 

Del på Facebook