Det vakte voldsom debat, da Aros Kunstmuseum i maj lod en kunstner oversprøjte en del af Mindeparken i Aarhus med rød og hvid akrylmaling.
Vrede borgere protesterede over, hvad de så som ødelæggelse af den forårssmukke natur.
Men museet, kunstnere og politikere – med borgmesteren i spidsen – belærte kritikerne om, at der var tale om et spændende kunstnerisk projekt.
Nu er dette kunstneriske projekt dog allerede ved at være forsvundet igen.
Nogen har nemlig slået græsset i Mindeparken! Og nu er der ikke meget tilbage af akrylmalingen. Det skriver Århus Stiftstidende (Ritzau).
Aros Kunstmuseum burde sådan set betragte græsslåningen med begejstring og udnævne den til endnu et spændende kunstnerisk projekt. Men det gør man sjovt nok ikke. Man er tværtimod fortørnet.
”Debatskabende”
Da akrylmalingen i maj måned blev sprøjtet på græsset, forklarede man ellers de vrede borgere, hvorfor der var tale om et vigtigt projekt.
Mærkeligt drejede ingen af forklaringerne sig om, hvilke kunstneriske kvaliteter akrylmalingen havde.
De begrundelser, man gav, var udelukkende politiske. Man forsvarede svineriet i parken med, at det skabte opmærksomhed om forurening og miljøpolitik.
Man erklærede, at kunstværket var ”debatskabende”, og så var alt åbenbart sagt.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) mente således, at værket kunne skabe debat om, hvornår man skulle gribe ind i naturen – for eksempel ved at slå græsset.
Nu bliver kunsteksperterne og politikerne ramt i nakken af deres egne argumenter fra dengang.
Giv ham en pris
Manden, der har slået græsset, har netop sat en debat i gang om, hvornår man bør slå græsset og dermed gribe ind i naturen.
Så hvis ethvert indgreb i naturen, der er debatskabende, er stor kunst, så er denne mand – og den, der har truffet beslutningen – store kunstnere.
Aros Kunstmuseum burde drage konsekvensen og tildele manden med græsslåmaskinen en kunstnerisk pris.
I modsætning til akrylmalingen vil det ny kunstneriske projekt sikkert nyde stor opbakning fra borgerne i Aarhus.