En bus holder på busstationen fredag aften i Haderslev på vej til Aabenraa.
Chaufføren vender sig om og kigger på en passager, som ser ud til at småsove.
Det får passageren til at tænde helt af. Han går op og tager fat i kravetøjet på chaufføren og råber nogle ting på arabisk. Han spytter også på chaufføren. Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Lindholdt, til Ekstra Bladet.
Buschaufføren kan også arabisk. Han har fortalt politiet, at han blev kaldt flere nedværdigende ting, ligesom han blev truet med en ordentlig omgang prygl.
Gerningsmanden til overfaldet beskrives som mellem 40 og 50 år, 185 centimeter, arabisk udseende med grå stænk i håret og med et kraftigt overskæg. Manden havde muligvis også skægvækst på hagen.
Racisme: Araber, der ser ned på afrikaner
Chaufføren er en afrikansk mand. Og det kan være forklaringen på det voldsomme overfald og de grove og truende bemærkninger.
– Der er muligvis nogle racistiske undertoner i det, manden siger til chaufføren, forklarer vagtchefen til EB.dk.
Det sker jævnligt, at der er konflikter mellem forskellige grupper af indvandrere. Det kan være tyrkere og kurdere. Sunni og shiaer. eller arabere og afrikanere.
Det har tidligere været beskrevet, at arabere ser ned på afrikanere. For eksempel blev en somalisk dreng på en skole på Lolland udsat for en meget grov og voldelig behandling af arabiske børn.
Masseindvandring bringer ikke kun øget vold til Danmark. Men også konflikter fra ikke-vestlige lande, som vi ellers ikke har mærket noget til.