KOMMENTAR: Hvis hele Danmark skal have glæde af økonomisk vækst og fremgang, mener Dansk Industri den 8. maj 2017, at det offentlige skal gøre en indsats for at bedre infrastrukturen, kommunerne skal belønnes for at skabe arbejdspladser, de kommunale jobcentre skal samarbejde om større erhvervsområder, uddannelsen styrkes og de lokale og regionale effekter af politiske forslag skal systematisk vurderes.
Offentlig forskning og øgede offentlige udgifter
Dansk Industri har tidligere været ude med håndfaste opfordringer til regering og Folketing om at gøre noget. Det er ejendommeligt, at forslagene fra Dansk Industri altid indeholder krav om øgede offentlige udgifter. Hvis Danmark skal være en vindernation inden for digitalisering og industriproduktion og have det maksimale ud af den såkaldte ”fjerde industrielle revolution”, skal regeringen øge bevillingerne til forskning. Sådan lød opfordringen fra Dansk Industris såkaldte Topmøde tirsdag den 27. september 2016.
Opfordringerne er bestemt relevante, men hvorfor er det kun det offentlige, der skal gøre noget? Væksten i Danmark er tæt på at gå helt i stå. Mens sammenlignelige lande som Sverige oplever vækst og fremgang og for længst har indhentet det efterslæb, der opstod efter finanskrisen i 2008-09, hænger Danmark stadig i bremsen. Samtidig kan vi konstatere, at Danmark rasler ned på World Economic Forums rating af nationernes konkurrencekraft – hvor vi før lå helt i top sammen med USA og Schweiz, er vi i rapporten for 2016-17 nede på en 12. plads.
Faktum er, at Danmarks offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse, forskning og udvikling og jobskabelse siden 2007 er steget og befinder sig på det højeste niveau nogensinde.
Lave private investeringer i FoU
Problemet er, at den private sektors investeringer er i samme periode stagneret i både kroner og ører og i forhold til bruttonationalproduktet, BNP: De private investeringer i forskning og udvikling udgjorde 2,0 procent af det danske BNP. Det placerer Danmark på en syvendeplads i forhold til erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.
Det ville være særdeles ønskeligt, hvis de private investeringer i forskning og udvikling kunne øges, således at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling målt i procent af BNP.
Selvom den økonomiske vækst lader noget tilbage at ønske, forekommer det, at mange virksomheder i disse år har en ganske pæn indtjening, aktiekurserne er høje og der udbetales store udbytter til ejerne. I den situation er det bemærkelsesværdigt, at de private investeringer er historisk lave.
Det er det virkelige problem!
Når støjen fra de idelige krav om øgede offentlige udgifter, ville det være nyttigt, hvis Dansk Erhverv, Dansk Industri, IDA, Københavns Universitet og virksomheder som Novo Nordisk, Simens og Haldor Topsøe kunne delagtiggøre os i deres forslag til hvordan de private investeringer i FoU-aktiviteter øges.
Konkret forslag om skattefradrag
Foreløbig har 12 topledere i det private erhvervsliv (Anders Runevad,, CEO, Vestas,, Jesper V. Christensen,, CFO, Danfoss,, Mikael Geday, CFO, Grundfos,, Bjerne S. Clausen, CEO, Haldor Topsøe,, Jukka Pertola, CEO, Siemens Denmark,, Anders Hedegaard, CEO, GN Store Nord,, Gitte Aabo, CEO, LEO Pharma,, Per Asmussen, CEO Kamstrup, Anders Götzsche, CFO, Lundbeck, René Schneider, CFO, William Demant Holding A/S, Søren Westh Lonning, CFO, Chr. Hansen Holding A/S, og Flemming Jørgensen, Manging Director, DuPont Scandinavia) i en kronik den 17. april 2017 konkret foreslået, at skattefradraget for forsknings- og udviklingsaktiviteter, der foretages på dansk grund øges.
Det vil øge både BNP, eksporten og beskæftigelse og dermed bidrage til vækst og velfærd i Danmark.
Sådanne konkrete forslag er mere værdifulde end de idelige krav fra Dansk Industri om øgede offentlige udgifter.
