Det borgerlige flertal i Folketinget vedtog for nylig en udtalelse i Folketinget, som har vakt en del diskussion.
Baggrunden var, at der nu er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 procent.
Flertallet udtrykte bekymring over dette og fortsatte: ”Det er Folketingets opfattelse, at danskerne ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.”
Denne bekymring drejede sig om tilstrømningen til Danmark fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande. En tilstrømning, som var meget voldsom i 2015.
Netop nu er denne tilstrømning blevet dæmpet noget. Men presset vil med stor sandsynlighed vokse igen. Og den tilstrømning, vi allerede har fået, sætter sit præg på Danmark.
Spørgsmålet, der aldrig stilles
Dermed rejser sig spørgsmålet: Vil en fortsat stor tilstrømning fra disse lande være en fordel for Danmark eller vil den være et problem?
Hvis man er i tvivl om svaret, kan man for eksempel tage en studietur over Øresund til Malmø. Man skal bare sørge for at tage en skudsikker vest med.
Men sjovt nok stilles det vigtige spørgsmål aldrig i de politisk korrekte danske medier. Det skyldes nok, at de ikke har lyst til at få svaret frem.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik udgiver en meget nyttig årlig publikation. Den seneste hedder: ”Indvandrere i Danmark 2016”. Her kan man sammenligne ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med danskere og vestlige indvandrere:
Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere står langt oftere uden for arbejdsmarkedet og lever på offentlig forsørgelse.
De har meget dårligere uddannelse.
De har betydeligt højere kriminalitet, herunder voldskriminalitet.
Blandt de ikke-vestlige indvandrere ligger migranter fra den muslimske verden gennemgående i den tungeste ende.
Parallelsamfund
Samtidig medfører migrationen fra den muslimske verden andre alvorlige problemer:
Dannelsen af store parallelsamfund, der skaber dyb splittelse i befolkningen.
Styrkelse af kvindeundertrykkende holdninger.
Styrkelse af holdninger, der er negative over for frihed, herunder ytringsfrihed, og demokrati.
Styrkelse af holdninger, der ønsker samfundet regeret efter islamiske regler – sharia.
Men man vil praktisk talt aldrig høre politisk korrekte journalist referere til disse kendsgerninger.
Afsporing
De politisk korrekte er oplært i, at større tilstrømning per definition er noget, man skal gå ind for.
De stiller aldrig spørgsmålet, om det er godt eller dårligt at få flere parallelsamfund, mere kriminalitet, mere kvindeundertrykkelse, mere sharia.
De vil slet ikke diskutere den store tilstrømning. Derfor lader de, som om debatten om Folketingets udtalelse handler om noget helt andet.
De gør det til et spørgsmål om, hvad der skal til for at blive dansker. Og de afkræver folk, der ønsker en stram udlændingepolitik, detaljerede svar på, hvornår man er dansker.
Dette er en total afsporing.
Det tør de politisk korrekte ikke
En del migranter går ind i det danske samfund. Alt for mange gør det ikke.
Men debatten drejer sig ikke om at rende rundt med et målebånd for at afgøre, lige præcis hvornår det enkelte menneske er dansker: ”Denne person spiser aldrig frikadeller – er han så dansker?”, ”Denne person har aldrig været i en kirke – er hun så dansker?” Og så videre i den dur.
Opgaven er at tage stilling til tilstrømningen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Hvis man mener, at massiv tilstrømning fra disse lande er positiv, så må man forklare befolkningen, hvorfor man mener det. Men det tør de politisk korrekte jo ikke.
Hvis man derimod mener, at en sådan massiv tilstrømning er dårlig, er opgaven klar: Man må løse problemet ved bremse denne tilstrømning.
Det er virkeligheden bag den udtalelse, som Folketingets flertal kom med. Den har intet at gøre med, hvor mange frikadeller den enkelte skal spise for at være rigtig dansker.
