En læser skriver: Jeg voksede op i København NV, der var et godt arbejderkvarter – nu er det forvandlet til muslimsk parallelsamfund

foto: Steen Raaschou
Udskriv

Tre nye skudepisoder på bare tre dage fik politiet til at indføre en visitationszone i Københavns NV-kvarter. Der er sandsynligvis krig mellem indvandrerbander, som ligger bag skyderierne.

 

Dermed har kvarter nået et nyt lavpunkt. Hele kvarteret har ændret sig til eet stort gettoområde.

 

Det gør ondt. NordVest kvarteret var engang en dejlig bydel. Men nu er det ved at blive sat over styr.

 

Jeg ved det, for jeg er selv vokset op i området, og jeg har gået på Grundtvigskolen, med dens stærke kristne relationer, så jeg ser ændringerne i et mere klart lys.

 

Den socialdemokratiske vision om det gode liv for arbejdere 

Fra tiden i begyndelsen af 40erne var dette område et resultat af socialdemokratisk omhu og fremsyn, med nyopførte etageejendomme med alle datidens moderne faciliteter, indlagt toilet og bad samt lyse og venlige omgivelser med forøgede afstande mellem de mange ens karreer.

 

Lejlighederne blev administreret af DAB og AAB, og det var et af Københavns bedst administrerede boligområder.

Læs også
Mor og datter på gade i Oslo – hvor er Norge på vej hen?

 

Stram styring og ordnede forhold.

 

Kulturchok

Sidst jeg var i området er nu 3 – 4 år siden, og ændringerne kom som et voldsomt kulturchok for mig.

 

Naturligvis bliver et boligområde slidt på 70 år, men jeg opfattede ikke nævneværdige ændringer i slutningen af 60érne, så nu tænker jeg på, hvorfor der er kommet denne ændring på under 50 år.

 

Der er mange mennesker på gaderne og i butikkerne med ikke-vestlig baggrund. Mange især kvinder med islamisk tildækning. En del i sort fra top til tå.

 

Læs også
Brandmænd bliver mødt med sten og truet i indvandrerghetto – nu rykker politiet ud for at beskytte dem

Jeg føler mig som fremmed i min gamle bydel.

 

Jeg ser det som en meget markant kulturel ændring, og at denne ændring er politisk skabt.

 

En politisk skabt ændring

I begyndelsen af halvfjerdserne for cirka 45 år siden startede socialdemokraterne med Anker Jørgensen i spidsen det politiske eksperiment: ”Fremmedarbejderne”.

 

I 45 år har svage folkevalgte ladet stå til og overhørt alle advarsler, ja nogle partier har endda OPFORDRET til øget indvandring. Det skulle øge antallet af arbejdstagere, men timelønnen blev trykket ned.

 

1. Først en opfordring til at komme,

Læs også
Skandale: 50 familier i indvandrerghettoen Tingbjerg modtager hver for 600.000 kroner i sociale ydelser om året

2. Så et løftet øjenbryn over hvor mange det blev til, og så

3. Bekymringerne over den manglende integration

4. nu vandrer alle, der har lyst, bare ind i Europa og videre til Danmark.

 

Fremtiden, som jeg ser den forme sig på demokratisk vis med muslimske partier i Folketinget:

 

  • Den kristne kirke mister sin status som statsreligion,
  • Den kristne kirke og det muslimske trossamfund deler i fælleskab statens støtte til religioner.
  • Folkeskolelovene bliver ændret, så parallelsamfundet styrkes,
  • Modermålsundervisning ændres til også at omfatte arabisk.

 

Se tilbage på hvad vi nåede på 45 år og lad os se hvad der sker de næste 50 år.

 

EET lyspunkt er der. Nogle folkevalgte er begyndt at stille nødvendige lovforslag og der findes nu en lille gruppe, der er begyndt at stemme for begrænsninger og for at bevare den danske kultur.

 

En lille gruppe, som ikke længere nøjes med i ord, at kritisere udviklingen, men som nu tør stemme efter deres kulturelle baggrund, selv om de risikerer, at blive kaldt for racister.

 

I 45 år har der dog været flertal for, at folkevalgte ignorerer udviklingen, men helt galt går det, når der kommer muslimske partier i Folketinget.

 

Til de folkevalgte, der tvivler på mine forudsigelser, vil jeg sige: LÆS Statistisk Årbog, og lad en aktuar fremskrive udviklingen ud fra de kendte grafer fra 1960 til 2017.

 

Prognoser for befolkningens sammensætning i fremtiden bør ikke kunne påvirkes af politiske hensyn.

 

Prognoserne skulle gerne være eksakt videnskab og det politiske systems mål må være, at skabe ændringer i en ønsket retning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ