KOMMENTAR: Så fik vi et maskeringsforbud nr. 2. Vi havde ganske vist i forvejen maskeringsforbud nr. 1, men et nyt forbud skulle jo kaldes noget. Og når det ikke må kaldes dét, det reelt drejer sig om, nemlig et forbud mod yderligere islamisering i Danmark, personificeret ved den islamistiske umenneskelighedsklædning, så lyder maskeringsforbud vel glimrende.
Om politikerne generelt er så komplet uvidende om islam, som de lader, står hen i det uvisse.
Ved de ikke, hvad denne ideologi på få årtier har gjort mod vores tidligere så frie samfund, eller om de bare er bange for at krænke det herrefolk, de har importeret, må henstå i det uvisse.
Venstrefløjspartiernes modstand
Da maskeringsforbud nr. 1 i sin tid blev vedtaget, himlede Det Radikale Venstre op.
Nu ville også folk, der beskyttede sig mod vinterkulden med et tørklæde op om ansigtet blive antastet af politiet.
Dette argument blev partiet så glad for, at det blev taget frem og støvet af igen, dog nu med den tilføjelse, at det også ville gå ud over folk med lovpligtig motorcykelhjælm. Kan de radikale ikke se forskellen på islamiseringsdragten og beskyttelse mod kulde og kraniemuffe, burde de måske gå til Louis Nielsen.
De andre venstrefløjspartier havde også besynderlige forklaringer på, hvorfor et forbud på burka/niqab var en dårlig idé. De mobile telte skulle i stedet så at sige ”tales af dem”.
Bare lidt mere demokratiundervisning. Så skulle det såmænd nok gå – hen ad vejen, ad åre, en skønne dag.
Liberal Alliance vendte på en tallerken, for Paris er vel en messe værd. Men indtil da stod Liberal alliance sammen med Enhedslisten. De var enige om, at hvis kvinderne ikke lov til at promovere den islamiske ideologi, ville manden slet ikke give dem lov til at forlade hjemmet.
De to partier havde dog vist nok forskelligt udgangspunkt for deres bekymringer over de indespærrede kvinder.
Enhedslisten – religion-er-opium-for-folket partiet – har et svagt punkt for islam, så længe det kun er de muslimske kvinder, der pakkes ind.
Liberal Alliance er fuldstændig ligeglad med symbolikken i burka/niqab. De har ingen anelse om, hvad islam er. De vil bare have kvinderne ud af hjemmet og ud på arbejdsmarkedet.
Det kunne være interessant, hvis Liberal Alliance ville oplyse, hvor mange kvinder med kun øjenvipperne fri, der er i job. Èn, fem, ti, nul? Og ved samme lejlighed oplyse: Hvem forsørger disse kvinder? Manden eller skatteyderne?
Fælles for alle venstrefløjspartierne (herunder efterkommere fra Det Radikale Venstre) var enigheden om, at dehumaniseringen af muslimske kvinder er ”uacceptabel”. Det er et ofte anvendt politikerudtryk for noget, befolkningen skal tro, de ikke bryder sig om, men som er dem så inderligt ligegyldigt, at de ikke har i sinde at røre ved det med en ildtang.
Ligeledes er der bred enighed om, at da det jo er forbudt at tvinge nogen til noget, er det manden, der skal straffes, ikke de stakkels undertrykte kvinder. De skal derfor bare melde manden eller mandlige familiemedlemmer til politiet. De indespærrede kvinder kan vel gribe mobiltelefonen. Politiet er kun et klik væk.
Ikke kun De Radikale og Enhedslisten men også SF og Alternativet puster sig op som principfaste humanister.
Men når det gælder kan de ikke holde sammen på en tankerække. Deres argumenter mod burkaforbud er hovedløse og latterlige. Og de er et svigt at undertrykte kvinder, som de påstår, at de støtter.
Gad vide, om venstrefløjspartierne lever på den samme planet som os andre.
Burkaforbud bliver kaldt symbolpolitik
Skulle nogen være i tvivl, er symbolpolitik en ført politik, som andre partier ikke bryder sig om. Det er et godt skældsord, der er beregnet på at lukke munden på dem, man er uenig med.
Ordet skal simpelthen stoppe ethvert forsøg på at tage sig af et voksende problem for samfundet, indtil det er vokset alle over hovedet og ikke kan stoppes. Så derfor bør man bare lade problemet ligge og håbe på det bedste.
Det omvendte af symbolpolitik er rettidig omhu. Det skete i forbindelse med forbudet mod indhyllede dommere. Ingen af dem var endnu dommere, men faren for, at det ville ske, var overhængende. Også det blev af venstrefløjspartierne kaldt for symbolpolitik.
Det er nok lidt flot at kalde burka/niqab-forbudet for rettidig omhu, da det kun er med bævende sendrægtigt mandsmod m/k, at loven er blevet underskrevet flere år for sent.
De tager det da ikke af
Så skulle reporterne ud på gaden og spørge de muslimske kvinder, hvis hals og hår var godt beskyttet mod reporternes manglende seksualkontrol, om, hvorvidt de mente, at dette burka/niqab forbud ville have nogen effekt.
Næh, lød det grinende, de tager det da ikke af. Det svar var mikrofonholderne helt tilfredse med.
Det var en hån mod en af Folketinget vedtaget lov, men et svar man kunne forvente. For enhver lov, der er vedtaget af Folketinget, er ugyldig for en islamist.
Og når islamisterne gennem flere årtier er vænnet til, at danske myndigheder bøjer nakken, når der stilles krav eller offerkortet trækkes, venter vi sikkert forgæves på en straf, der kan mærkes.
Først den dag, de første udvises for forstyrrelse af den offentlige orden med deres islamiseringspropaganda, kan vi forvente resultater.
Lidt sjov skal vi da have
Det forlyder, at flere politikere har moret sig med forskellige forslag til forbud: ”Hvad bliver det næste? Cowboybukser? Stiletter? Læbestift? BH?”.
Men nej, det næste bliver de 30 gr om hovedet, hvad enten det dækker hår og hals eller breder sig ud over bryst og ryg. I første omgang skal forbuddet gælde børn og mindreårige unge samt alle ansatte inden for det offentlige. Vi kan jo kalde det maskeringsforbud nr. 3. Bare for ikke at krænke nogen.
