DR har undersøgt hvor ofte grundskolerne laver en underretning til myndighederne fordi skolen er bekymret over en elevs trivsel.
Det viser sig at der er enorme forskelle. Det skriver DR.
De muslimske friskoler laver meget få underretninger, viser tallene.
På muslimske friskoler laves der én underretning for hver 358. elev.
På kristne friskoler laves der én underretning for hver 77. elev.
I resten, fortrinsvis folkeskoler laves der én underretning for hver 34. elev.
En underretning til de sociale myndigheder sker hvis professionelle er bekymret for en mindreårigs trivsel for eksempel som følge af vold i familie, seksuelt misbrug, eller mangel på grundlæggende omsorg og ansvar for barnets eller den unges basale behov.
Lektor og forsker i kultur og medborgerskab Annette Haaber Ihle ”afviser, at de færre underretninger kan skyldes, at der er mindre at underrette om på de muslimske friskoler end i eksempelvis folkeskolen.
På de muslimske friskoler, hvor jeg har været, er der en ret stor gruppe af udsatte børn. Forældrene er ofte arbejdsløse eller har sociale problemer, mange er kommet hertil som flygtninge og kan være traumatiserede. Derfor kunne man godt forvente, at de har mindst lige så mange børn, der er udsat for overgreb eller omsorgssvigt.” (DR)
Kommunen er sidste udvej
På Al-Hilal Skolen der ligger på ydre Nørrebro har skolelederen lavet 3-4 underretninger på 15 år.
Skolelederen Aziz El-Wali siger, at han har nogle meget kompetente lærere, der i samarbejde med sundhedsplejersken og SSP-konsulenten tager sig af dårlige madpakker og våde bukser. Kommunen anses som sidste udvej, siger han. (DR)
Det ville være super godt hvis underretningsniveauet generelt var nede på muslimsk friskole-niveau. Det ville betyde at langt flere børn trives og ikke er i farezone for at komme ud i noget skidt.
Man må sige det kunne være interessant, at undersøge, hvordan sundhedsplejersker og SSP-konsulenter tilknyttet muslimske friskoler arbejder, siden de kan forebygge et så betragteligt antal underretninger.
Forskeren peger på, at problemer måske slet ikke når frem til de fremskudte offentlige medarbejdere.
”Der er stærkere sociale netværk, end der er i folkeskolerne. Forældrene går måske i kirke, moske eller etnisk forening sammen og har derfor bedre forståelse for hinandens situation. Lærerne er også involveret i det spind af relationer på kryds og tværs omkring skolen, og det kan betyde, at der opstår en kultur, hvor man ikke går til kommunen med mistanke om overgreb. Det kan også spille ind, at mange af forældrene kommer fra lande, hvor man med god grund har mistillid til staten,” siger hun. (DR)
Det er ikke en del af kulture at gå til myndighederne
Da Karen Høgh Larsen som nyuddannet lærer i 2012 fik job på en nu lukket muslimsk friskole i Københavns Nordvestkvarter, bemærkede hun, at flere af eleverne viste tegn på mistrivsel. Men skolen indviede ikke de sociale myndigheder i børnenes situation. Det skriver DR.dk.
“Jeg hørte ikke noget om underretninger, da jeg var på skolen. Men der var helt klart børn, som man kunne have lavet underretninger på. Vi havde børn med meget svære hjemmeforhold, der kom i skole uden vådt eller tørt og uden skoletaske. Så med den erfaring, jeg har i dag, ville jeg helt klart have lavet underretninger,” siger Karen Høgh Larsen, der i dag underviser på en folkeskole på Fyn.
Fysisk vold som en del af opdragelsesmetoden
Det kan ikke undre, at de troende muslimske fællesskaber, og dermed de muslimske friskoler ikke indblander kommunen. Det blev rigeligt dokumenteret i Tv2 dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”. Flere gange blev det dokumenteret, at moskeernes og foreningernes autoriteter advarede mod, at tage kontakt til myndighederne, fx i sager om vold i ægteskabet.
Her fremgik det altså, at der er muslimske autoriteter som underviser i, at det er i orden at revse børn og kvinder fysisk, fx hvis de ikke vil bede eller adlyde mandens eller klanens krav. Man kan næppe forestille sig, at de samme personer vil anmelde en ”bror” eller ”søster” for at opdrage efter profeten Mohammeds metoder.
Sharia-loven tillader, at mænd benytter sig af fysisk afstraffelse af kvinder. Ikke tæsk der giver varige men, men dog fysisk afstraffelse. Og sharia-loven tillader, at man må slå børn, som man må slå kvinder, fx hvis børnene ikke opfylde deres forpligtigelse med, at bede til Allah.
Troende muslimer har ofte stor respekt for netop den del af opdragelse, fordi det vil falde tilbage på dem selv, hvis børnene ikke vil bede. Det er muslimske forældres pligt, at børnene lærer at bede. Så forældrene vil blive straffet på dommedag hvis de har sjusket med børnenes religiøse pligter.
Uprofessionelle lærere
Det er givet, at dysfunktionelle muslimske familier i årtier har fået lov at gå under radaren, fordi deres muslimske fællesskaber har sørget for, at der ikke slap viden og bekymring ud til danskerne.
Og det er totalt urealistisk, at der skulle forekomme mindre vanrøgt blandt mere eller mindre troende muslimske familier. I så faldt er det meget mærkeligt at der er et stort behov for hemmelige hjem til muslimske unge der stikker af, fra det kontrollerende miljø.
Desværre peger forskeren på, at der kan være et problem med de lærere der arbejder på de muslimske friskoler.
”Lærerne er også involveret i det spind af relationer på kryds og tværs omkring skolen, og det kan betyde, at der opstår en kultur, hvor man ikke går til kommunen med mistanke om overgreb,” siger hun. (DR)
Hvis det forholder sig sådan, er det godt nok flovt og stærkt uprofessionelt. Lærerne på de muslimske friskoler svigter både børnene og det danske samfund som de er ambassadører for som rollemodeller i skolen.
