De har deltaget i de mest afskyelige handlinger i Syrien og Irak.
De har kæmpet sammen med en terrororganisation, hvis speciale er halshugninger, voldtægter og andre hårrejsende forbrydelser mod menneskeheden.
For slet ikke at tale om krigsforbrydelser i almindelighed.
Men alligevel er det umenneskeligt at straffe hjemvendte IS-krigere hårdt.
Mener i hvert fald Alternativet, må man forstå.
Men et flertal i Folketinget mener noget andet.
Mister alle offentlige ydelser
Folketinget har netop vedtaget en lov, der betyder, at det i fremtiden ser sort ud for dem, der vender tilbage fra konfliktområder i Syrien og Irak uden først at have fået tilladelse til at rejse ud.
Uanset om de har deltaget i krigshandlinger eller ej, vil de blive straffet med fængsel.
Regeringen er gået med til at krav fra Dansk Folkeparti, som betyder, at de ikke kun får en fængselsstraffen. De bliver også frataget alle offentlige ydelse i tre år.
Det gælder alt fra kontanthjælp og førtidspension til eksempelvis boligydelser og feriepenge med videre.
I stedet for vil de i tre år blive sat på integrationsydelse.
”Vi ville gerne have taget også integrationsydelsen fra dem, men det stillede menneskerettighedskonventioner sig i vejen for. Allerhelst havde vi set, at de også var blevet nægtet indrejse,” lyder det fra Bent Bøgsted (DF).
Justitsminister Søren Pape Poulsen havde fremsat et lovforslag om ændringer i retsplejeloven vedrørende blandt andet blokering af hjemmesider og fratagelse af offentlige ydelser, hvis man drager ud som fremmedkriger.
Men efter førstebehandlingen af dette forslag, fik Dansk Folkeparti indført stramningerne.
”Så vi er tilfredse med, at vi fik lavet det sådan, at de også får frataget deres offentlige ydelser, når de vender hjem og bliver dømt,” siger Bent Bøgsted til Den Korte Avis.
Alternativet: Det er på kanten af menneskerettighederne
Det var dog langt fra alle, der var tilfredse med, at Bent Bøgsted efter Folketingets førstebehandling af det oprindelige lovforslag fik indføjet sanktionerne om fratagelse af alle offentlige ydelser i tre år.
Under andenbehandlingen den 1. juni rasede Alternativets ordfører, Carolina Magdalene Maier, over sanktionerne mod de hjemvendte terrorister.
”Det er på kanten af menneskerettighederne,” lød det fra ordføreren, som blandt andet fortsatte:
”Man kan spørge selv: Hvad gavner det? Når man har afsonet sin straf og kommer ud i samfundet, siger samfundet, at man i øvrigt ikke kan få offentlige ydelser i tre år. Hvor sender vi de mennesker hen?” lød det fra Carolina Magdalene Maier, som selv besvarede spørgsmålet:
”Mit bedste bud er, at vi sender dem lige lukt tilbage til der, hvor de kommer fra, for vi hjælper dem i hvert fald ikke på nogen måde til at komme ind på en anden bane.”
Jamen, der er jo ingen, der forhindrer dem i at tage et job
Den argumentation med, at de bliver ladt i stikken, hvis de ikke får offentlige ydelser, købte Bent Bøgsted ikke.
”Der er jo ikke nogen, der hindrer dem i at tage et job. Det kan de til enhver tid gøre. De kan tage et arbejde, og så er de jo ikke på integrationsydelsen. Så det er der ikke nogen, der hindrer dem i,” påpegede Bent Bøgsted.
På sin side havde Kenneth Kristensen Berth (DF) en helt anden kommentar til Carolina Magdalene Meirs bemærkning om, at Dansk Folkepartis sanktioner vil sende dem tilbage til, hvor de kom fra.
”Jeg tror, at vi er mange her og i befolkningen, der egentlig tænker, at når de der syrienkrigere først er dernede, så kunne de jo lige så godt blive dernede. Jeg tror ikke, der er ret mange danskere, der har et stort ønske om, at de er her i landet. For nu at sige det rent ud. Jeg har ikke,” understregede Kenneth Kristensen Berth.
Og så demonstrerede SF’s ordfører uvidenhed
Ud over de tre nævnte deltog kun SF’s ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, i debatten inden afstemningen.
Hun påpegede, at man også kan tage til Syrien for at kæmpe mod Islamisk Stat, og at Dansk Folkepartis forslag derfor også rammer, ”hvor man kæmper mod dem, der også er vores fjende,” som hun udtrykte det.
Det var der ingen, der kommenterede. Man nænnede formentlig ikke at belære hende om, at hendes bemærkninger var meningsløse i og med, at loven i forvejen var sådan indrettet, at det er strafbart at tage til konfliktområder i Syrien og Irak, medmindre man har fået tilladelse.
Ved den efterfølgende afstemning stemte kun Alternativet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti imod. De øvrige partier stemte alle for lovens vedtagelse.
