Der har været en del debat om det forslag til vedtagelse, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti stemte igennem i Folketingssalen i sidste uge. Lad mig starte med at slå fast: Det var en god dag, da Folketinget officielt meldte ud, at danskere ikke bør være i mindretal i nogle områder i Danmark.
Det er mig en gåde, at nogen her til lands kan være imod det eller kan finde på at problematisere det. For forslagsteksten er indlysende rigtig, og i Dansk Folkeparti mener vi, at forslaget viser, at Folketinget trods alt har lidt føling med, hvad der sker ude i fædrelandet.
Der har ligeledes været debat om den del af teksten, hvor Folketinget med bekymring konstaterer, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent. Men hvordan kan det skabe forargelse, at Folketinget forholder sig til virkeligheden og udtrykker bekymring for, at der i visse områder er flere med ikke-vestlig baggrund end med dansk baggrund?
Tallene er offentligt tilgængelige, og det siger sig selv, at det er mere vanskeligt for en person med ikke-vestlig baggrund eller med indvandrerbaggrund i det hele taget at blive integreret, hvis danskere er i mindretal frem for i flertal.
Så er der dem, der mener, at forslaget opdeler folk på baggrund af etnicitet. Her hopper kæden helt af. En ikke-vestlig indvandrer defineres jo netop sådan, fordi vedkommende er indvandret fra et ikke-vestligt land, ikke fordi vedkommende er sort eller hvid. Flere har også argumenteret for, at Folketinget skulle have skrevet, at etniske danskere var i mindretal, men så havde Folketinget jo lige præcis opdelt folk ud fra etnicitet, og danskhed er netop ikke et spørgsmål om etnicitet.
Det er et spørgsmål om kultur og traditioner. Det er interessant at tænke på, at de eneste, der ikke har rejst debatten om etnicitet, er de partier, som står bag forslaget. Derimod er det venstrefløjen, der har rejst debatten om etnicitet.
At vi ligeledes har haft lejlighed til at diskutere danskhed en gang til på grund af vores forslag er kun glædeligt, for det giver mig anledning til atter at slå fast, at vi i Dansk Folkeparti definerer det danske folk ud fra nogle bestemte elementer såsom sproget, traditionerne, frihedsrettighederne og ikke mindst de kristne højtider.
Og bare lige for god ordens skyld, så kan en person med indvandrerbaggrund naturligvis tage det danske til sig og dermed blive dansk. At påstå, at andet er blevet sagt, er manipulation, og det har jeg bemærket, at DR’s P1 og Enhedslisten er gode til at tage sig tid til.
Nogle mener desværre også, at formuleringen i forslaget er klodset. Det mener jeg imidlertid ikke, den er. Faktisk mener jeg, at den er klar og præcis.
Men selvom man mener, at formuleringen er klodset, så har det vel i virkeligheden ingen betydning for selve indholdet, og dét at Folketinget udtrykker bekymring for beboersammensætningen visse steder i kongeriget – i øvrigt en beboersammensætning, som gør integrationen vanskelig, fordi beboer med dansk kultur og danske normer er i mindretal. Den del af debatten forekommer mig at være meget mystisk.
Der er også dem, der mener, at vi generaliserer, når vi skriver ikke-vestlige indvandrere. Og ja, det er en generalisering. Og hvad så? En gang imellem er det nødvendigt at generalisere i den offentlige debat. Så kan man altid nuancere tingene i den løbende diskussion. Det forekommer mig i øvrigt vanskeligt at forstå, at venstrefløjens generaliseringer derimod synes at være i orden.
Ingen finder det eksempelvis problematisk, at andre politiske partier mener, at alle, der er født i Danmark, er danskere. Dette må imidlertid også siges at være en generalisering.
Skulle vi tage debatten en gang til, så ville Dansk Folkeparti mene og skrive det samme igen, for hvad i al verden skulle vi ellers skrive? At det er godt, når andelen med indvandrerbaggrund overstiger 50 procent? Eller skulle vi skrive, at det er uproblematisk, når danskere kommer i mindretal? Hold nu op!
Når venstrefløjen og enkelte lettere forvirrede borgerlige politikere farer frem, som de gør, så afslører de sig selv som nogle, der først og fremmest lever af at være i opposition til Dansk Folkeparti. Hvorfor kommer de ikke selv på banen med deres egne klare bud på, hvordan Danmark om 50 år skal håndtere et stadigt mere opdelt samfund, hvor vi alle lever hver for sig, fordi den ikke-vestlige indvandring har været for voldsom. Er det i virkeligheden det Danmark, venstrefløjen ønsker sig?
Dansk Folkeparti vil have, at landets politikere forholder sig til virkeligheden, og det gør et politisk flertal med den nævnte formulering. Vi er også tilfredse med, at følgende afsnit runder det berømte og berygtede forslag til vedtagelse af:
“Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre med en politisk målsætning om at reducere antallet af asylansøgere og antallet af familiesammenførte, der kommer til Danmark.” Det betyder, at regeringspartierne har forpligtiget sig til at indføre yderligere stramninger. Dem ser Dansk Folkeparti frem til at udmønte sammen med regeringspartierne.
Vores forslag har udløst en stor mediedebat. Men mange diskutere noget andet end de problemer vi forsøger at løse. De deltager i en forskruet politisk korrekt debat, hvor manipulation åbenbart er det stærkeste argument. Tankevækkende.
Martin Henriksen, MF. Udlændinge- og integrationsordfører. Dansk Folkeparti
