De mange migranter, der strømmer over Middelhavet til Italien, fylder meget i de danske medier for tiden.
Det er naturligt. Presset på Europas grænser og håndteringen af det har afgørende betydning for vores fremtid.
Et sammenbrud i Italien vil før eller siden også ramme Danmark.
Vi så, hvordan et sammenbrud i Grækenland og på Balkan i 2015 også medførte en dramatisk stigning i tilstrømningen til Danmark.
Så, jo. Der er god grund til, at danske medier er optaget af, hvad der sker i Middelhavet.
Så meget mere sørgeligt er det, at store dele af medierne fylder befolkningen med vrøvl.
Først og fremmest bliver to falske påstande kolporteret i én uendelighed. Ikke mindst på TV.
De er ikke flygtninge
For det første omtales de migranter, ser sejler fra Nordafrika over Middelhavet, i vidt omfang som ”flygtninge”.
Men langt de fleste af dem er ikke flygtninge. De er ikke forfulgte eller krigsramte. De drager mod Europa i håbet om at få en bedre økonomisk fremtid.
En talsmand for EU-toppen slog for nylig fast, at der for det meste er tale om økonomiske migranter.
Kommer fra bedrestillede lande
Størsteparten af de afrikanske migranter på Middelhavet kommer fra de bedrestillede lande i Afrika.
Det er typisk unge mænd fra vestafrikanske lande som Senegal, Nigeria, Elfenbenskysten og Gambia. Det er lande, som har forholdsvis demokratiske forhold og en pæn vækst.
Disse unge mænd kommer ikke strømmende, fordi de er dybt forarmede. De kommer strømmende, fordi de har drømme om at øge deres velstand.
Det er netop denne type unge mænd, som skulle hjælpe Afrika på fode. I stedet bliver de en stor belastning for de europæiske lande, når de forsøger at gøre deres urealistisk drømme til virkelighed.
Ved at kalde dem flygtninge forsøger Journalistisk Venstreparti at lægge et pres for, at vi skal tage imod den store strøm. Som om vi ikke har andet valg. Men det har vi.
Lukningen af Balkan-ruten
Den anden falske påstand, som man hele tiden hører, drejer sig om, hvad der skete, da tilstrømningen til Europa eksploderede i 2015-2016.
Dengang lykkedes det at få begrænset tilstrømningen ganske kraftigt.
Medierne bliver ved med at gentage en falsk påstand om, at det var EU’s aftale med Tyrkiet, der foretog opbremsningen. Det er forkert.
Strømmen blev i første omgang bremset ved, at en række lande på Balkan simpelt hen satte hælene i og lukkede af ved deres grænser. Dermed kunne migranterne ikke komme op gennem Europa.
Det er den såkaldte lukning af Balkan-ruten.
Derefter lavede EU aftalen med Tyrkiet, som yderligere bremsede tilstrømningen.
Migranterne må erkende, at de ikke kommer ind
Lukningen af Balkan-ruten og aftalen med Tyrkiet har haft samme effekt: Mange migranter har måttet erkende, at de ikke kan komme til de attraktive lande i Europa.
Det får en hel del til at opgive forsøget, så presset er blevet lettet.
Den samme effekt er man nødt til at opnå i forhold til strømmen over Middelhavet. Man må skabe en erkendelse blandt migranterne af, at det ikke nytter noget at forsøge at komme ind i Europa.
Det kræver politisk vilje og fasthed. Som den, Balkan-landene viste i 2016.
Her skader det, hvis medierne kolporterer vrøvl.
