Danske butikker taber kampen mod udenlandsk nethandel

Colourbox

Mange julegaver blev i år købt på nettet. mange flere end sidste år, lyder den foreløbige vurdering. Og sådan er det også resten af året.

 

Danskernes handel på nettet voksede markant i første kvartal af 2016 i forhold til første kvartal 2015. Samtidig er omsætningen i de fysiske butikker langt fra prangende, og det er således ikke så overraskende, at detailhandlen føler, at den er under pres.

 

Placering af det private forbrug

Forbrugerne holder i disse år mere på pengene end tidligere. Det sker på trods af stigende forbrugerforventninger, øgede indkomster og betydelige nettoformuer. Problemet er, formuen i form af pensioner og fast ejendom ikke er likvid samtidig med, at de fleste husholdninger har verdensrekord i bruttogæld – typisk 3 gange den årlige disponible indkomst!

 

Resultatet er, at der tegner sig et billede af en varig stigning i den private opsparingskvote og en langvarig ændring af danskernes forbrugsmønstre. Forbrugerne synes således at være blevet mere prisbevidste.

 

Mens forbruget i årene inden finanskrisen voksede med mere end tre procent om året, faldt de årlige vækstrater efterfølgende til under én procent og først i 2015 nåede man op på 1,9 procents vækst. Der er ikke umiddelbart tegn på at væsentlige stigninger i det private forbrug i det kommende år.

 

Tidligere var det grænsehandelen, der var det onde dyr i åbenbaringen. Den geografisk barriere, betød samtidig at forbrugernes alternativer var begrænsede. Bortset fra beboerne i grænselandet, måtte forbrugerne acceptere de priser, der blev krævet. Sådan er det ikke mere, og den manglende konkurrence rammer nu den danske detailhandel med fuld kraft.

 

Voksende net-handel

I tilgift til den voksende traditionelle grænsehandel skifter forbrugerne i stigende grad fra handel i fysiske butikker til online-handel, og vi vil snart inden for en række varegrupper se fysiske forretninger kæmper for at overleve, mens netbutikkerne buldrer frem. Det skønnes at godt 10 pct. af danskernes samlede forbrug på omkring 965 mia. kr. ligger på nettet – og nethandlen er stigende og ventes i indeværende år at runde 100 mia. kr.

 

Dansk Industri forudser, at det danske privatforbrug runder én billion kroner – 1.000 mia. kr. – i 2017, men en fortsat del af forbruget vil tilfalde nethandlen, herunder den udenlandske del og dermed især understøtte væksten i udlandet.

 

Allerede nu har fire ud af ti tøjforretninger underskud ifølge Deloittes modeanalyse baseret på offentliggjorte regnskaber frem til december 2014, og tøjmærket Bruuns Bazaar måtte i marts 2016 indgive en konkursbegæring. Det er den fjerde danske tøjkæde, som går konkurs i løbet af kort tid. Uno Danmark med 35 butikker i Danmark, Sverige, Norge gik konkurs i begyndelsen af marts og fik kort tid efter følgeskab af modekoncernen Bruuns Bazaar. Tøjkæden Moss Copenhagen med 12 butikker gik konkurs i marts måned.

 

Til gengæld melder digitale aktører som dansk-svenske Boozt.com og Miinto.com om tocifrede vækstrater.

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

 

Udenlandske netbutikker erobrer omsætningen

Danskerne kompenserer i stigende grad for de høje danske priser ved at handle i udenlandske e-butikker. Den tendens bliver bekræftet af tal om brug af betalingskort fra Betalingsrådet under Nationalbanken, der viser, at danskerne lægger en stadig større del af forbruget i udlandet:

 

I 2011 brugte vi 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev brugt på betalingskortet. I 2015 var det steget til 11,50 kr. I alt har danskerne i 2015 brugt over 55 mia. kr. på betalingskort i udlandet – herunder i netbutikker, og det tal vil stige i de kommende år. Man kan derfor håbe, at Betalingsrådet under Nationalbanken snarest finder anledning til at offentliggøre nye tale for danskernes brug af betalingskort.

 

Allerede nu er der imidlertid tegn på, at udenlandske netbutikker har erobret omkring 25 pct. af den danske internethandel svarende til en omsætning på 25-27 mia. kr. Konkurrencen kommer i særdeleshed fra internationale mastodonter som Amazon, Asos og Zalando.

 

Tøj, sko og smykker er den næststørste kategori for e-handel på omsætning kun overgået af rejser og kulturoplevelser. Den omsætning, der går til udlandet, vil også stige, fordi nethandelen omfatter flere og flere varegrupper. Det er i stigende grad attraktivt at handle også helt almindelige dagligvarer i udenlandske netbutikker.

 

Dagligvarer på nettet

Coop Danmark har i efteråret 2016 vurderet, at 17 pct. af danskerne inden for to år vil købe størsteparten af deres dagligvarer på nettet. København og hovedstadsregionen er ikke overraskende den landsdel, hvor den største andel af danskere handler ind på nettet. 25 pct. af københavnere har allerede nu prøvet onlineindkøb af dagligvarer.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

De udenlandske netkonkurrenter i Tyskland og Sverige drager ud over det generelt lavere prisniveau også fordel af den lavere tyske og svenske moms på fødevarer. Danske forbrugere kan uden problemer få transporteret varer med lav tysk eller svensk moms lige til døren overalt i landet. Butikken modtager kundens bestillinger på nettet, men er samtidig behjælpelig med kontakt til transportfirmaer, der kan transportere varerne til kundens dørtrin.

 

Noget bør gøres

Hvis den fysiske detailhandel i Danmark ikke skal miste hele omsætningen til udenlandske netbutikker er det på høje tid med innovativ udvikling af dansk detailhandel.

 

Netmediet Finans kan da også oplyse, at nethandel får butikscentre til at opruste som aldrig før. Landets storcentre udbygger i de kommende år for 3,9 mia. kr. og skal i højere grad blive til mødesteder med restauranter og aktiviteter for at konkurrere med den stigende internethandel.

 

Den private foretagsomhed bør dog ikke fritage politikerne fra at handle. Der er et påtrængende behov for politisk handling, der kan øge konkurrencen i dansk engros- og detailhandel.

 

Planloven

Sommerens aftale om en lempelser af planloven havde til formål at skabe et større råderum for lokale hensyn, øge konkurrencen og skabe vækst i det såkaldte udkantsdanmark. Desværre betød presset fra Danmarks Naturfredningsforening og deres støtter i København og Nordsjælland, og fra organisationer som De Samvirkende Købmænd, at planlovens detailhandelsbestemmelser ikke blev ophævet.

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

 

Politikerne skruer med aftalen lidt op for de tilladte størrelser på de større centersupermarkeder og dagligvarebutikkerne. De må være op til 5.000 kvadratmeter store mod 3.500 kvadratmeter i dag. At der ikke blev givet helt los sker for at undgå de såkaldte hypermarkeder, som kunne have øget konkurrencen mærkbart, men selvfølgelig til ugunst for mindre konkurrerende butikker i små og mellemstore byer. For specialbutikker såsom skoforretninger, butikker med hårde hvidevarer eller andre lignende forretninger er størrelsesbegrænsningerne dog helt ophævet.

 

Omkostningerne ved en rigid planlov og manglende konkurrence

Selv med justeringerne af planloven er realiteten, at den begrænsede konkurrence, kartelaftaler og ”mestergrise” ikke er gratis for de danske skatteborgere. Det danske dagligvaremarked er præget af, at der fortsat er op mod 3.000 fysiske butikker. Faktisk er butikstætheden her i landet blandt de højeste i Europa. Hovedårsagen til, at danskerne betaler 39 pct. mere for fødevarer og andre dagligvarer end stort set alle andre EU-borgere, er at offentlige myndigheder og planlovgivningen aktivt modvirker konkurrence. Det betyder – som påpeget af Produktivitetskommissionen – en omkostning i form af lavere produktivitet og højere priser.

 

Resultatet er, at vi i Danmark – trods al snak om vækst og beskæftigelse – har de højeste forbrugerpriser i hele Europa. Samtidig er der risiko for at en stadig større del af den danske efterspørgsel vil rette sig mod udenlandske netbutikker med endnu mere katastrofale konsekvenser for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…