—
Danskerne svingede Dankortene som aldrig før på årets Black Friday. Med en omsætning med Dankort på godt 2,117 mia. kr. blev dagen den største shoppedag nogensinde i Danmark.
Nets oplyser i en pressemeddelelse, at selv om fænomenet er ærkeamerikansk, får Black Friday år for år bedre og bedre fat i danskerne.
Black Friday 2017 blev den største af sin art nogensinde i Danmark – og danskerne shoppede således i fredags for 2,117 milliarder kroner inklusive den nethandel, der blev registreret på dagen.
Forbrugsfesten udsat
Der er således tegn på at danskernes forbrug igen er på vej opad. Mens forbruget i årene inden finanskrisen voksede med mere end tre procent om året, faldt de årlige vækstrater efterfølgende til under én procent og først i 2015 nåede man op på 1,9 procents vækst.
Umiddelbart er der ikke tegn på, at vi vender tilbage til de tidligere vækstrater i forbruget. Forbrugerne holder i disse år simpelthen mere på pengene end tidligere. Det sker på trods af stigende forbrugerforventninger, øgede indkomster og betydelige nettoformuer.
Problemet er, at formuen i form af pensioner og friværdi i fast ejendom ikke er likvid samtidig med, at de fleste husholdninger har verdensrekord i bruttogæld især knyttet til boligen – typisk 3 gange den årlige disponible indkomst!
Placering af det private forbrug
Tidligere var det grænsehandelen, der var det onde dyr i åbenbaringen, når detailhandelen klagede over stagnerende omsætning. Den geografisk barriere betød samtidig, at forbrugernes alternativer var begrænsede.
Bortset fra beboerne i grænselandet, måtte forbrugerne acceptere de priser, der blev krævet. Sådan er det ikke mere, og den manglende konkurrence rammer nu den danske detailhandel med fuld kraft.
Voksende net-handel
I tilgift til den voksende traditionelle grænsehandel skifter forbrugerne i stigende grad fra handel i fysiske butikker til online-handel, og vi vil snart inden for en række varegrupper se fysiske forretninger kæmpe for at overleve, mens netbutikkerne buldrer frem.
Det skønnes, at allerede i 2017 ligger godt 13 pct. af danskernes samlede forbrug ligger på nettet – og ventes i indeværende år at runde 130 mia. kr.
Når det danske privatforbrug i indeværende år runder én billion kroner -1.000 mia. kr. – vil en stigende del af forbruget tilfalde nethandlen, herunder den udenlandske del og dermed især understøtte væksten i udlandet.
Konkurrence fra udenlandske netbutikker
Danskerne kompenserer i stigende grad for de høje danske priser ved at handle i udenlandske e-butikker. Den tendens bliver bekræftet af tal om brug af betalingskort fra Betalingsrådet under Nationalbanken, der viser, at danskerne lægger en stadig større del af forbruget i udlandet: I 2011 brugte vi 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev brugt på betalingskortet. I 2015 var det steget til 11,50 kr. og til 12,50 kr. i 2016.
I alt brugte danskerne i 2015 over 56,4 mia. kr. på betalingskort i udlandet – herunder i netbutikker, og det tal var allerede i 2016 steget til 65,6 mia. kr. Der er ingen tvivl om, at tallet fortsat vil stige i de kommende år.
Allerede nu er der imidlertid tegn på, at udenlandske netbutikker har erobret omkring 25 pct. af den danske internethandel svarende til en omsætning på 25 – 30 mia. kr. Konkurrencen kommer i særdeleshed fra internationale mastodonter som Amazon, Asos og Zalando.
Nye varegrupper på nettet
Coop Danmark har vurderet, at 17 pct. af danskerne inden for to år vil købe størsteparten af deres dagligvarer på nettet. København og hovedstadsregionen er ikke overraskende den landsdel, hvor den største andel af danskere handler ind på nettet. 25 pct. af københavnere har allerede nu prøvet onlineindkøb af dagligvarer.
De udenlandske netkonkurrenter i Tyskland og Sverige drager ud over det generelt lavere prisniveau også fordel af den lavere tyske og svenske moms på fødevarer.
Danske forbrugere kan uden problemer få transporteret varer med lav tysk eller svensk moms lige til døren overalt i landet. Butikken modtager kundens bestillinger på nettet, men er samtidig behjælpelig med kontakt til transportfirmaer, der kan transportere varerne til kundens dørtrin.
Planlov og manglende konkurrence
Regeringens lempelser af planloven havde angiveligt til formål at skabe et større råderum for lokale hensyn, øge konkurrencen og skabe vækst i det såkaldte udkantsdanmark.
Desværre betød presset fra Danmarks Naturfredningsforening og deres støtter i København og Nordsjælland, og fra organisationer som De Samvirkende Købmænd, at planlovens detailhandelsbestemmelser ikke blev ophævet. Der skrues lidt op for de tilladte størrelser på de større centersupermarkeder og dagligvarebutikkerne. De må nu være op til 5.000 kvadratmeter.
Når der stadig er restriktioner, er det for at undgå de såkaldte hypermarkeder, som kunne have øget konkurrencen mærkbart, men selvfølgelig til ugunst for mindre konkurrerende butikker i små og mellemstore byer. For specialbutikker såsom skoforretninger, butikker med hårde hvidevarer eller andre lignende forretninger er størrelsesbegrænsningerne dog helt ophævet.
Danskerne må leve med de højeste priser i EU
Selv med justeringerne af planloven er realiteten, at den begrænsede konkurrence, kartelaftaler og ”mestergrise” ikke er gratis for de danske skatteborgere. Det danske dagligvaremarked er præget af, at der fortsat er op mod 3.000 fysiske butikker. Faktisk er butikstætheden her i landet blandt de højeste i Europa. Hovedårsagen til, at danskerne betaler 39 pct. mere for fødevarer og andre dagligvarer end stort set alle andre EU-borgere, er at offentlige myndigheder og planlovgivningen aktivt modvirker konkurrence. Det betyder – som påpeget af Produktivitetskommissionen – en omkostning i form af lavere produktivitet og højere priser.
Resultatet er, at vi i Danmark – trods al snak om vækst og beskæftigelse – har de højeste forbrugerpriser i hele Europa. Samtidig er der risiko for at en stadig større del af den danske efterspørgsel vil rette sig mod udenlandske netbutikker med endnu mere katastrofale konsekvenser for vækst og beskæftigelse i Danmark.
