I dag kl. 1940 indgik der anmeldelse til Nordjyllands politi fra en bilist der på Ny Nibevej i Aalborg så en person på gangbroen over Ny Nibevej. Gangbroen hedder Vestervangsstien.
Kort inden bilisten kørte ind under broen blev der kastet en ca. 10 cm genstand ned på vejen og denne genstand ramte bilen på kofangeren, hvorved der skete en mindre skade på den forreste kofanger.
Bilisten, en 21 årig mand blev selvfølgelig chokeret over at der blev kastet en genstand ned fra broen – som ramte hans bil. Han bremsede straks og kørte ind til siden. Ingen kom til skade ved manøvren.
En bagved kørende bil havde ligeledes set en person kaste en genstand ned fra broen.
Flere patruljer blev straks sendt til stedet for at forsøge at udfinde gerningsmanden. Der var ingen tilstede på broen ved politiets tilstedeværelse.
Der er pt. kun et sparsomt signalement af gerningsmanden: mand, lav højde, mørkt tøj og sort capHundepatruljen har foretaget søgning på Ny Nibevej og broen.
På Ny Nibevej udfandt hundepatrulje en basketball som der var frisk fært på og denne bold blev beslaglagt til sagen. Det er dog usikkert om dette er den kastede genstand idet forurettede og vidnerne ikke kan bekræfte at det drejer sig om en bold.
Politiet vil i sagen anledning efterlyse gerningsmanden – herunder opfordre person/beboere i nærområdet som mangler en basketball til at henvende sig til Nordjyllands politi på tlf. 114.
Politiet kan ikke afvise at det drejer sig om et barn der har kastet en genstand ud over broen.
Pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi