Intet er for småt, og intet er for dumt til at blive brugt, når det gælder Trump

Arkiv, skærmdump You Tube

Af Bent Jensen, professor emeritus

 

Trumps USA har intet at gøre med Orwells ”1984”.

 

Orwell beskrev i fiktionsform en totalitær politistat, USA er et levende demokrati. Politikere og medier har løjet til alle tider. Det virkeligt interessante i USA efter Trumps valg til præsident er, at politiske kræfter i USA i samarbejde med villige medier vil suspendere demokratiet, når vælgerne stemmer forkert.

 

Danske medier og politikere er tavse, formentlig fordi de selv sympatiserer med disse kræfter. Også i de europæiske lande er befolkningen jo til besvær.

 

Der foregår i denne tid et fantastisk politisk drama i USA, som i sin kerne drejer sig om, hvorvidt vælgerne i et demokrati har ret til at vælge ”forkert”. Det mener stærke kræfter i USA ikke, men det hører vi stort set intet om i danske medier.

 

De er i stedet optaget af modeordet ”fæjk njus” – som om politikere ikke altid har løjet, og som om medier aldrig tidligere har bragt forkerte oplysninger og forskellige opfattelser af virkeligheden.

 

Obama overvågede faktisk Trump

I en JP-artikel 16.04. om Orwell og Trump hedder det om sidstnævnte, at han ”lyver om alt fra terrorangreb i Sverige til beskyldninger om, at Obama aflytter hans telefon i Trump Tower”.

 

De to eksempler var uheldige. Trump talte ikke om terrorangreb, og Obama og hans folk overvågede faktisk Trump og hans stab i månedsvis.

 

Lang tid før Trump blev valgt, har politiske modstandere og dele af det centrale bureaukrati i samarbejde med villige toneangivende medier forsøgt at diskreditere ham.

 

Han er søgt fremstillet som anti-semit, racist, kvindehader, skattesnyder og en gammel gris. En skjult båndoptagelse fra Trumps yngre år blev fundet frem og afspillet. Hans kone er angiveligt tidligere prostitueret. Kort sagt: Den afstumpede og kriminelle mand måtte standses.

 

Den groveste beskyldning, som nu har kørt i døgndrift i otte måneder, går ud på, at Trump har en hemmelig forståelse (”collusion”) med Putin, og at Trump kun blev valgt, fordi russerne påvirkede valget – ”hacked the elections”.

 

Rapport bestilt og betalt af Trumps modstandere

Intet er for småt eller for dumt til at blive brugt. Trump fik russiske ludere til at tisse i en hotelseng, som Obama havde sovet i, hed det i en ”rapport”, som var bestilt og betalt af Trumps politiske modstandere og strikket sammen af en afdanket privatdetektiv i London.

 

Et andet ”bevis” for Trump-Putin sammensværgelsen er, at de begge lyver. I så fald burde Hillary Clinton jo også være en oplagt kandidat til en forståelse med Putin.

 

Trump om jobbet som præsident: »Jeg troede, det ville være nemmere«

 

I de seneste uger har en politisk aktivist, Evelyn Farkas, der præsenteres som ”forsker”, og som i 2016 var tilknyttet Clintons kampagne som rådgiver, ufrivilligt kastet lys over emnet. Allerede i oktober 2016 udtalte hun offentligt, at hvis ”vi” ikke fik ”det rigtige resultat” ved præsidentvalget, ville Trump ”blive afsat ret hurtigt.”

 

Hun gengav utvivlsomt Clinton-tilhængernes syn på sagen. I oktober blev der iværksat en hemmelig overvågning af Trump og hans nærmeste folk.

 

Hvilket chok: Amerikanerne stemte forkert!

Men i november stemte amerikanerne så forkert, og i januar i år blev Trump indsat som præsident.

 

Det var et chok og en ydmygelse for hans modstandere i politik og medier, der havde hånet og afskrevet ham. De har lige siden på alle fronter arbejdet på at få ham afsat. De kan og vil ikke acceptere, at valget er gået rigtigt til og har derfor konstrueret historien om en hemmelig aftale mellem Trump og Putin.

 

Hillary Clinton gjorde påstanden til et vigtigt tema i valgkampen. Samtidig begyndte udvalgte pro-Clinton-medier som New York Times og Washington Post at offentliggøre fortrolige oplysninger fra de amerikanske hemmelige tjenester for at skandalisere den nyvalgte præsident.

 

Der blev organiseret omfattende demonstrationer i de store byer og på universiteter med krav om Trumps afsættelse. Politiske modstandere opfordrede ligefrem til krig i gaderne, og fremtrædende demokrater spurgte inkvisitorisk, hvad russerne mon havde på Donald Trump?

 

Smudskampagne og vilde rygter

I februar 2017 fortalte Clinton-aktivisten Farkas, at lækagerne skyldtes, at de hemmelige tjenester, bureaukratiet, og demokratiske politikere i Kongressen ville gøre det umuligt for Trump at skjule eller tilintetgøre oplysninger om lyssky kontakter med russerne. Hun sagde også, at tjenesterne mente, at Trump var sårbar over for russisk afpresning, hvis han havde ”givet penge eller lånt penge” eller ”garanteret noget.”

 

Der kunne måske også være noget ”hanky-panky” (KGB-ludere), som åbnede for afpresning af præsidenten. De afgørende ord her er ”hvis” og ”måske”. Hun talte om Trump og hans stabs ”forbindelser til russerne” (”dealings with the Russians”) som en given sag. Formentlig var hun blevet opmuntret af en artikel i New York Times om, at embedsmænd i Obama-administrationen havde spredt fortrolige oplysninger om ”mulige” kontakter mellem russerne og Trumps folk.

 

Farkas oplysninger blev udbygget af et demokratisk medlem af Kongressen, Maxine Waters, som har sagt, at hun vil have Trump afsat, fordi han udgør en trussel mod USA. Hun har også oplyst, at Obama før sin afgang havde gjort noget ”meget smart”: skabt en organisation med en stærk computer og indsamlet informationer om alle borgere i USA.

 

Obamas sikkerhedsrådgiver måtte krybe til korset

Da Trump den 4. marts påstod, at Obama havde aflyttet hans telefoner i Trump Tower, karakteriserede medierne ham som en latterlig løgner.

 

Men Trump havde ret. Han og hans stab var blevet overvåget, og en person tæt på Clinton, Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice, havde spillet en aktiv rolle ved at få oplyst navne på anonymiserede personer i aflyttede og overvågede samtaler. Hun benægtede først at kende til sagen, men måtte senere indrømme.

 

Farkas indså nu, at hun havde dummet sig ved sin åbenmundethed og forsøgte at trække i land – ivrigt hjulpet af de Clinton-venlige medier. Hun påstod, at hun bevidst var blevet fejlciteret, og at det sikkert var russerne, som stod bag!

 

Men det var altså ikke en russisk, men en stor amerikansk TV-station og andre medier, der havde bragt hendes udtalelser uredigeret.

 

Sikkerhedstjenesterne: Intet bevis for russer-påvirkning

Selv om Trumps modstandere på ottende måned fortsat påstår, at præsidentvalget blev påvirket af russiske hackere, og at Trumps lyssky kontakter til Rusland ligeledes er dokumenteret, er begge påstande uden dokumentation. Cheferne for USAs tre hemmelige tjenester – CIA, FBI og NSA – har under ed fortalt Kongressen, at der ikke er fundet noget bevis på en sådan påvirkning.

 

Historien om Trump-Putin sammensværgelsen er et skræmmende eksempel på, hvordan politikere og medier er gået i selvsving i et selvskabt ekkorum, der også omfatter Danmark.

 

Det, der burde interessere kritiske journalister, der ser sig selv som demokratiets vagthunde, er de stærke kræfter i USA, som ikke vil respektere vælgernes demokratiske valg, men som via medløbende medier har organiseret en enorm desinformationskampagne for at få omgjort vælgernes valg.

 

P.S. Sidste nyt fra anti-Trump fronten er en “teori” om, at Putin skal have aftalt det nylige syriske gasangreb med Assad for at få Trump til at reagere militært mod den syriske militære lufthavn. Putins formål skal være at hjælpe sin ven Trump ud af den klemme, som de mange beskyldninger om hans skjulte russiske kontakter har skabt.

 

Den offentlige russiske vrede over det amerikanske missilangreb er altså kun på skrømt og skal udelukkende tjene til at afspore de pågående undersøgelser af Trumps russiske forbindelser.

 

Det eneste problem med denne grandiose “teori” er ligeledes, at det trods månedlange beskyldninger og undersøgelser stadig ikke er lykkedes at finde nogen russiske forbindelser. Der er tale om fæjk njus!

Del på Facebook