Asylkrisen i Europa er på ingen måde overstået. Tværtimod er der udsigt til, at et enormt antal migranter vil forsøge at komme ind også i årene fremover.
Det drejer sig langt fra kun om egentlige flygtninge, men i høj grad også om mennesker, der søger bedre levevilkår og derfor giver sig ud for at være flygtninge. Især fra Afrika.
Den tyske avis Die Welt offentliggjorde i går tal for de tre første kvartaler i 2016, som man har hentet fra Eurostat, der er EU’s statistiske kontor.
De tyder på, at antallet af asylansøgninger i EU-landene ender med at være nogenlunde lige så stort i 2016 som i det dramatiske år 2015.
Men der er meget stor forskel på, hvor meget de enkelte EU-lande bliver berørt.
Det hænger i høj grad sammen med den udlændingepolitik, der bliver ført. Eurostats tal understreger behovet for, at Danmark viderefører og skærper den stramme kurs.
To tendenser
Tallenes tale er klar: Presset på EU er uformindsket. Samtidig ser man to andre slående tendenser:
Den ene er, at Tyskland tager imod en enorm del af asylstrømmen. I de første tre kvartaler af 2016 faldt to tredjedele af alle asylansøgninger i EU i Tyskland! Næsten lige så stor andel har Tyskland af de faktiske asyl-beslutninger.
Den anden tendens er, at migranterne i stigende grad kommer ind i EU via Italien, mens færre nu kommer ind via Grækenland.
Men uanset, hvor de kommer ind, så ønsker langt de fleste at rejse videre til de mere velstående lande længere nordpå, hvor de allerede i vidt omfang har familie.
Tyskland
Tyskland betragtes som langt det mest attraktive land.
Velstanden er høj, og migranter har relativt gode vilkår.
Mange migranter har i forvejen familie i Tyskland. Det fungerer som en selvforstærkende proces.
Kontrollen med migrantstrømmen har været alt for svag i Tyskland. Der opholder sig enormt mange migranter i Tyskland, som myndighederne slet ikke har styr på. Enten er deres sager endnu ikke behandlet, eller også lever de bare illegalt i landet.
I går kunne Den Korte Avis også berette, at der er eksempler på omfattende svindel med sociale ydelser blandt migranter i Tyskland.
Der er blandt tyske politikere en stigende bevidsthed om, at denne situation er uholdbar. Forslag til stramninger vil spille en stor rolle i valgkampen op til valget i september.
Men hidtil har Angela Merkel forhindret, at man gør det nødvendige – til stor frustration for mange af hendes konservative fæller.
To ting afgørende
EU har slet ikke formået at beskytte Europas ydre grænser. Italien står fortsat meget åbent for tilstrømningen. Det er aldeles påtrængende at ændre på det.
Men det kan de enkelte lande ikke vente på. Heller ikke Danmark.
To ting afgør, hvor migranterne rejser hen, når de er kommet ind via specielt Italien:
Hvor er de økonomiske og familiære forhold mest attraktive?
Hvor er kontrollen med tilstrømningen svagest?
Skærpelse af regler og grænsekontrol
Danmark har på disse to punkter formået at begrænse tilstrømningen. Ifølge integrationsminister skal vi regne med cirka 6.000 asylansøgere i 2016, hvilket vil placere os som nr. 13 i EU.
Vi er kommet et stykke, men tallet skal længere ned.
Men hvis Tyskland – og andre lande – begynder at foretage effektive stramninger i reglerne for asyl, kan det øge presset på Danmark.
Derfor er der god grund til, at regering og folketing fortsætter med at skærpe vores regler og styrke grænsekontrollen.
