I dag tager forbundskansler Angela Merkel imod Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron.
Der er lagt op til god stemning på mødet.
Merkel er stærkt lettet over, at Macron vandt det franske præsidentvalg. Han er meget EU-venlig. Hvis omvendt hans modkandidat Marine le Pen havde vundet, ville EU være havnet i en dyb krise.
Samtidig er Macron også tyskvenlig i sine politiske holdninger. Han satser på at gøre det tysk-franske samarbejde tættere igen.
Så Merkel er fornøjet.
Valgsejr
Men der er også en anden grund til at Merkel er fornøjet denne mandag.
Hendes parti vandt en knusende sejr over socialdemokraterne i SPD ved søndagens delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen, der har hele 18 millioner indbyggere.
SPD har traditionelt siddet tungt på denne delstat, og længe så partiet ud til endnu engang at vinde en komfortabel sejr.
Men så skete der noget.
Hardliner
CDU i Nordrhein-Westfalen gav en afgørende rolle i sin valgkamp til veteranen Wolfgang Bosbach. Han er kendt som en stærk kritiker af Merkels åbne døre i udlændingepolitikken, specielt i 2015.
Hardlineren Bosbach havde opskriften på CDU’s valgsejr. Partiet endte med at blive det største i delstaten med 33 procent af stemmerne, mens SPD måtte nøjes med 31,2 procent.
Ønsker stram og stabil kurs
Dette forløb er interessant, fordi den gennemhuller mange mediers overfladiske billede af alliancen mellem Merkel og Macron.
Man giver indtryk af, at denne alliance bygger på et stort stemningsskift i befolkningerne. Noget med, at vælgerne nu søger mod politikere, der ønsker en blød værdipolitik og udlændingepolitik.
Men vælgerne har faktisk ikke flyttet meget på sig. De er fortsat tilhængere af en stram udlændingepolitik. Men kun en begrænset del støtter de partier, som journalister elsker at kalde ”populister”.
De fleste ønsker en stram politik med politikere ved roret, der kan sikre ro og stabilitet.
Lov og orden og sikkerhed
Wolfgang Bosbachs rolle i Nordrhein-Westfalen understreger vælgernes behov for at forene stram politik med stabilitet.
Bosbach rådede CDU’s spidskandidat i delstaten, Armin Laschet, til at satse sin valgkamp på lov og orden og sikkerhed:
Hårdere kurs over for kriminalitet.
Nultolerance over for ’no-go’ områder i indvandrertætte bydele – områder, hvor politiet må opgive at gøre sit arbejde.
Stærkere indsats for at få udvist kriminelle udlændinge.
På nationalt plan blev signalerne om stram kurs fulgt op af indenrigsminister Thomas de Maizière.
Denne linje lå slet ikke naturligt for CDU-spidskandidaten Armin Laschet. Og Angela Merkel tilskyndede bestemt heller ikke til den.
Men det var, hvad vælgerne ønskede at høre. Derfor blev Merkel-kritikeren Bosbach partiets store helt i det afgørende delstatsvalg. Hvor meget der i praksis kommer ud af hans linje er straks en helt anden sag.
Presset fra vælgerne
Duoen Merkel og Macron er mildt sagt ikke frontkæmpere for en stram værdipolitik.
Men en sådan politik har stor opbakning blandt vælgerne i deres lande og i det øvrige Europa. Det samme har modstanden mod, at EU får for megen magt.
Bag alle smilene og lettelsen på mødet mellem de to, er det den politiske realitet. Selv Merkel har ikke frie hænder i forhold til sin befolkning. Og Macron har det slet ikke.