Afrikansk udseende mand sagde: ”Give me your keys, or I will kill you” – så blev offeret slået, sparket og truet med våben til at udlevere sin bil

Google street view

Mandag aften ved 21-tiden mødte en 34-årig mand fra Odder tre mænd, som havde skihætter på. Det foregik på parkeringspladsen ved Fakta og Netto på Langagergård i Egebjerg ved Horsens.

 

Den 34-årige stod ved sin bil, da en af de tre mænd, som havde afrikansk udseende, kom hen til ham og sagde: ”Give me your keys, or I will kill you.”

 

Derefter overfaldt de to andre ham med slag og spark. De tre tvang ham til at udlevere nøglerne til bilen, og de kørte så væk i den – en hvid Citroen C4 Cactus. Den blev fundet en halv time senere på en nabovej.

 

Måske havde gerningsmændene skiftet til en anden bil, siger politikommissær Jesper Christensen, Sydøstjyllands Politi.

 

Politiet fortæller, at manden fra Odder er blevet truet med et våben, men det er usikkert, hvad slags våben det var.

 

Den afrikansk udseende mand beskrives som cirka 180 centimeter høj, med sort tøj og sorte handsker.

 

Det 34-årige offer kom en tur på skadestuen, men har ikke lidt alvorlig skade.

 

Men det var nogle ret hæmningsløse typer, han var løbet ind i – jævnfør truslen om at slå ham ihjel.

 

Hvad den afrikansk udseende mand laver i Danmark, vides ikke. Men én ting kan siges med sikkerhed: Vi kunne godt undvære sådan en fyr her i landet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…