Niels Kærgård er professor i jordbrugsøkonomi og tidligere økonomisk overvismand. I den fjerde minibog i Eksistensens reformationsserie har han sat sig for – eller er blevet sat til – at belyse, om der er en sammenhæng mellem det moderne konkurrencesamfund og luthersk arbejdsetik. Kort sagt:
Hvorfor er vi så rige og lykkelige?
Man skal ikke være professor for at vide, at de nordeuropæiske lande er mere velstående end de sydeuropæiske lande – for ikke at tale om de muslimske. Har det noget at gøre med religion? Måske. Det er et ord, der går igen mange gange i denne bog.
For der gives ikke sikre svar, men kun en række mulige svar. Det betyder dog ikke, at den ikke er god at blive klog af på mangfoldige måder.
En række forskere har lagt afgørende vægt på religionens betydning for samfundsudviklingen. Max Weber er den mest kendte. Det var ham, som påviste den protestantiske eller reformerte arbejdsmoral som grundlaget for vækst og udvikling.
I vore dage har Samuel Huntington med sin bog om ”civilisationernes sammenstød” fra 1996 været en markant skikkelse. Religionen er igen kommet på økonomernes dagsorden.
Luthers økonomiske univers
Der ikke er en entydig sammenhæng mellem religion og økonomi – men nok en række pejlemærker. For det første: økonomisk set startede det moderne Danmark hverken med reformationen (1536) eller med enevældens indførelse (1660), men snarere med regeringsskiftet i 1784, som førte til de store landboreformer.
For det andet: Luther var ingen tilhænger af markedet og forretningslivet. Han levede i den gamle verden, hvor økonomi handlede om, hvad der var syndigt, og hvad der var moralsk. Derfor var han imod rentetagning og for tanken om en ”retfærdig pris” på varemarkedet. Hans synspunkt ligger nærmere nutidens katolikker end nutidens lutheranere.
Kampen mellem liberalisterne og de kristeligt-sociale
Interessant er gennemgangen af debatten mellem de to store 1800-talsteologer H.L. Martensen og D.G. Monrad. Martensen var kritisk over for det kapitalistiske system og liberalismen – og overraskende positiv over for socialismen. Hans tilhængere var at finde blandt senere kristne socialreformatorer.
Der går en lige linje fra dem og til K.K. Steincke (faderen til den danske velfærdssat med den store socialreform i 1933) og K.E. Løgstrup. Monrad var som liberalist af den overbevisning, at økonomien følger sine egne love, som religionen ikke skal blande sig i. Begge var lutheranere, men havde altså et vidt forskelligt syn på forholdet mellem religion og økonomi/politik. En uenighed, der spores den dag i dag. Kærgård bruger Søren Krarup og Margrethe Auken som nutidige eksempler herpå.
Bogen giver god indsigt og lyst til læse mere om emnet, som er evigaktuelt. Absolut læseværdig.
Niels Kærgård, Hvorfor er vi så rige og lykkelige? Om reformationen og økonomien. Eksistensen 2016, 72 sider, 50 kroner.
Dette er den fjerde af fire små bøger om reformationen. De tre andre er omtalt her:
http://denkorteavis.dk/2016/1hvorfor-er-vi-sa-enestaende-om-reformationen-og-individet/
http://denkorteavis.dk/2016/3hvorfor-taler-vi-dansk-om-reformationen-og-sproget/
http://denkorteavis.dk/2016/2hvorfor-er-vi-sa-glade-for-staten-om-reformationen-og-retten/