Vindmøller er nogle 3-armede tyveknægte – det kan blive et emne til kommunevalget i november 2017

Colourbox

Nu er den gal med landvindmøller. Det haster med at finde en politisk løsning, der sikrer, at der også efter februar 2018 kan blive opstillet landvindmøller i Danmark. Det er i hvert fald opfattelsen hos Vindmølleindustrien, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Vindmølleforening, der i den anledning afholdt en velbesøgt politisk konference på Christiansborg tirsdag den 21. februar 2017.

 

Det kan konstateres at der er ganske mange i Danmark, der har stærke økonomiske interesser i de 3-armede tyveknægte, som folkeviddet har døbt vindmøllerne. Organisationerne prøver også at fremprovokere en politisk beslutning om rammevilkårene for en fortsat udbygning med landvindmøller inden kommunalvalget i november 2017. Det kan nemlig konstateres, at der i stort set alle kommuner er stærk modstand mod opstillingen af flere vindmøller.

 

Store statstilskud til ”3-armede tyveknægte”

Vindmøller bliver fremmet via et pristillæg på 25 øre/kWh i tillæg til markedsprisen til den elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet samt et tilskud til balanceringsomkostninger på omkring 1,8 øre/kWh. Ved udgangen af 2015 kunne antallet af vindmøller opgøres til 5.260, og de samlede årlige omkostninger til støtteordningen løber op i omkring 1,5 mia. kr.

 

Støtteordningerne er et resultat af politiske kompromisser med det angivelige formål at øge udbygningen med vedvarende energi og dermed bidrage til at opfylde de danske miljø- og klimamål samt leve op til EU’s fælles målsætninger om vedvarende energi.

 

 

Den 21. februar 2018 udløber den gældende støtteordning for landvind, og vindmøllerne skal før udløbet være nettilsluttet for at være berettiget til støtten.

I en situation, hvor solceller er blevet særdeles konkurrencedygtige, vil udbygningen med landvindmøller gå i stå. Sådan er det jo, men vindmølleindustrien udlægger det som ensbetydende med, at den grønne omstilling bliver bremset samtidig med, at det understreges, at vindmølleindustrien mister muligheden for at fremvise den nyeste teknologi i Danmark og arbejdspladser m.v. i den grønne sektor dermed trues.

 

Løsningen for landvind

En løsning kan ifølge de tre organisationer være at basere fremtidens udbygning med landvind på en udbudsordning, hvor der samtidig laves tiltag, der muliggør en fortsat rolle for mindre vindmølleprojekter og en fortsat grad af lokalt ejerskab.

 

Udbudsordning

Konkret foreslås det at etablere en udbudsordning for landvind, med en fast afregning for en 20-årig tilskudsperiode.

 

Organisationerne mener, at der samtidig skal etableres en overgangsordning for de projekter, der har opnået godkendelse, men ikke er nettilsluttet inden februar 2018. Der skal samtidig laves særlige tiltag, der sikrer, at også mindre vindmølleprojekter kan komme i betragtning, ligesom det lokale ejerskab skal fremmes.

Læs også
Ny dansk klimapolitik?

 

”Præcis et år fra i dag stopper udbygningen med landvind i Danmark, med mindre der udvises politisk handlekraft. Hvis det lovgivningsmæssige ingenmandsland for Danmarks billigste energiteknologi fortsætter meget længere, vil det blive vanskeligt og unødigt dyrt at nå regeringens målsætning om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030. En række landvind-projekter, der er langt fremskredet i planlægningen, er særligt hårdt ramt af usikkerheden. Derfor er det nødvendigt med en overgangsordning for at bygge bro mellem de gældende vilkår og en fremtid med udbud”, siger Christian Kjær, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

 

Lilleholt går ind for teknologineutralitet

På konferencen tilkendegav energiminister Lars Chr. Lilleholt klart, at han stiler mod en teknologineutral udbudsmodel, der skal kunne godkendes efter EU’s statsstøtteregler. Ministeren var parat til at se på en løsning, løsrevet fra overvejelserne om den samlede aftale om dansk energipolitik, der fra 2020 skal iværksættes når aftalen fra 2012 udløber.

 

Vi behøver dog ikke opfinde den dybe tallerken på ny. CEPOS har tidligere påpeget, at Danmark med fordel kunne lade sig inspirere af Norge og Sverige: Støtten bør være teknologineutral dvs. ensartet til alle teknologier, sådan at den går til de billigste VE-producenter. Det er for eksempel den måde, Norge og Sverige støtter vedvarende elproduktion på.

 

Uanset hvordan støtten indrettes, er det vigtigt, at støtten ikke afhænger af den valgte teknologi og således er åben for nye teknologiske landvindinger. Hvis ikke der etableres et teknologineutralt støttesystem, kan man frygte behovet for flere hovsa-indgreb, når teknologien springer og får grundlaget for støtteordningerne til at skride således som det skete med solcelle-ordningen.

 

Christiansborg-konferencen

Vindmølle-konferencen blev afholdt i Fællessalen på Christiansborg og udover energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt deltog interessenter i vindmøllesagen, landmænd, naturfredningsfolk og – som referenten – skeptiske iagttagere. Det bemærkelsesværdige var at Danmarks Naturfredningsforening går stærkt ind for vedvarende energi og vindmøller mens Kommunernes Landsforening understregede betydningen af den lokale opbakning.

Læs også
Regeringens energiudspil burde inkludere atomkraft med thorium

 

Landbrug og Fødevarer syntes mindre optaget af vindmøllernes konsekvenser for natur, fauna og borgertilslutning så længe den økonomiske kompensationen til jordejerne er rigelig.

 

Måske er vindmøllefesten allerede slut

Tirsdag den 28. februar 2017 vedtog et knebent flertal i Tønder Byråd at sige nej til et stort vindmølleprojekt med 29 vindmøller til 1,2 mia. kroner, som Vattenfall gerne vil opføre i kommunen – og som har været undervejs som projekt et par år med byrådets velsignelse.

 

Vindmølleprojekter rundt om i landet er jo blevet droppet før. Men i Tønder var det usædvanlige, at byrødderne sagde nej til overhovedet at sende en lokalplan om projektet i høring, selv om der tidligere havde været flertal for at arbejde videre med projektet.

 

Tirsdag den 7. marts 2017 sagde Esbjerg nej. Borgerprotester og modstand mod vindmøller i det hele taget fik politikerne i Esbjerg Kommune til at genoptage drøftelserne om at placere nitten møller i kommunen, og tirsdag besluttede Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg helt at skrotte planerne om flere vindmøller i kommunen. Det betyder, at nitten planlagte kæmpemøller aldrig kommer op at stå.

 

Også Vejen kommune har efter massive borgerprotester skrottet konkrete vindmølleplaner.

 

Læs også
Regeringen vil sænke elvarmeafgiften yderligere

Testcentrene i Østerild og Høvsøre

Selvom det så ud til, at de kontroversielle nationale testcentre for store vindmøller kunne gennemføres trods modstand fra lokale borgergrupper og naturfredningsinteresser, trækker Dansk Folkeparti nu stikket – i hvert fald for en tid.

 

Når partiet bremser udvidelsen af vindmølle-testpladser, der skulle have givet fire nye testepladser oven i de eksisterende 12 pladser, og dermed stopper en ellers grydeklar aftale om udvidelse af test-centrene i Østerild og Høvsøre, hænger det samen med at partiet vil have set nærmere på støjbekendtgørelsen, før man vil give tilladelse til udvidelsen, hvilket vil kunne betyde en udskydelse af beslutningen til efteråret. Det er nemlig i forvejen planlagt, at vindmøllestøjbekendtgørelsen først skal ændres, efter at en ny helbredsundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelsens er færdig.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…