Regeringens erhvervspolitik er foreløbig konkretiseret til forslag om lavere skat på aktieindkomst, lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger og afgiftsfri peanuts og nødder.
Til gengæld har er vi til overflod blevet diverteret med løfter om ”gode løsninger i morgen” og luftige planer. Det var således med synlig tilfredshed, at erhvervsminister Brian Mikkelsen, sammen med finansminister Kristian Jensen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll i sidste uge, præsenterede det længe ventede ”erhvervs- og iværksætterudspil”.
Nu er det jo ikke fordi vi mangler ”udspil” og ”planer”. Den tidligere Venstre-regering præsenterede i august 2016 i forbindelse med sin 2025-plan en ny vækstplan, der skulle reducere omkostningerne for erhvervslivet, skabe bedre rammer for iværksættere og få danske virksomheder til at investere mere. Den grandiose plan løb som bekendt ud i sandet.
Med VLAK-regeringens ”erhvervs- og iværksætterudspil” lanceres på ny en række planer:
- En digital vækstplan, som skal sikre, at Danmark får udviklet de digitale og tekniske kompetencer, virksomhederne har behov for, for at konkurrere i en industri 4.0-økonomi.
- En deleøkonomisk strategi, der skal sikre, at danske virksomheder kan udnytte potentialerne i nye, deleøkonomiske forretningsmodeller.
- En strategi for cirkulær økonomi, der skal sikre, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere økonomiske og miljømæssige potentialer i cirkulær økonomi.
- En vækstplan for life science, der skal sikre, at Danmark fastholder og udbygger sin internationalt stærke position inden for medicinalindustri, medico-teknik og life science.
- En ny erhvervsfremmestrategi, som rydder op i det milliarddyre, uoverskuelige og impotente erhvervsfremmesystem, der i dag eksisterer på tværs af kommuner, regioner og nation.
Fælles for planerne er, at vi må væbne os med tålmodighed for så vidt angår det præcise indhold af regeringens erhvervsfremmepolitik.
Erhvervsfremme
Allerede i august sidste år, kunne man i publikationen ET STÆRKERE DANMARK læse, at regeringen planlagde en fokuseret erhvervsfremmeindsats på tværs af stat, regioner og kommuner. Det blev understreget, at den offentlige erhvervsfremmeindsats bedst muligt skulle understøtte udviklingen i dansk erhvervsliv. Det krævede efter regeringens opfattelse, at erhvervsfremmeindsatsen skulle tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og være enkel og sammenhængende og gå på tværs af den offentlige sektor.
Man måtte forstå, at regeringen allerede dengang havde igangsat et eftersyn af, hvordan de udmærkede målsætninger kunne opnås.
Selvom der tilsyneladende ikke er sket noget, lød det godt. Virksomhedernes eventuelle udbytte af erhvervsfremmeindsatsen er åbenlyst udfordret af de mange kommunale, regionale og statslige aktører på området. Det reducerer virksomhedernes gavn og øger de offentlige udgifter til bl.a. administration.
Hvem har ansvaret?
Erhvervs- og Vækstministeriet og den tilhørende styrelse, Erhvervsstyrelsen, har det primære ansvar for på det erhvervspolitiske område at sikre optimale vilkår for virksomheder i Danmark ved at skabe gode muligheder for vækst. Rundt om i andre ministerier på Slotsholmen kæmpes der på samme måde for at leve op til regeringens løfter om erhvervsudvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse.
Desværre er der endnu ikke rigtig kommet noget ud af anstrengelserne
Samtidig har 98 kommuner og 5 regioner opgaven at være de drivende kræfter i den lokale og regionale udvikling. Kommuner og regioner har en fælles opgave med at igangsætte lokalt og regionalt forankrede initiativer, der skal medvirke til at skabe vækst og udvikling.
Regionerne er tildelt ansvaret for de såkaldt Vækstfora, der forventes at være omdrejningspunktet for samarbejde om erhvervsudvikling. Væksthusene er tænkt som udgangspunktet for samarbejde om erhvervsservice og -vejledning. Her er det kommunerne, der har initiativet. Regionen har ansvaret for Den Regionale Udviklingsplan, som man forestiller sig bør være grundlaget for en afbalanceret og koordineret udvikling i regionen. Desuden har vi et utal af erhvervsdrivende fonde som Wonderful Copenhagen og Visit Denmark m.fl.
I slutningen af 1960’erne flyttede det, der dengang hed Egnsudviklingsdirektoratet, fra hovedstaden til Silkeborg. I dag har direktoratet skiftet navn til Erhvervsstyrelsen Regionalt og skal bidrage til at styrke væksten i danske regioner og kommuner, og dermed bidrage til at indfri målene inden for beskæftigelse, innovation, klima/energi, uddannelse og hjælp til socialt udsatte.
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet producerer i en lind strøm vækstplaner og skrivebordsanalyser, kommunerne hælder hvert år hælder langt over 100 millioner kr. i de 5 regioners Væksthuse og Regionsrådene bruger uanede mængder af tid og skattekroner. Alligevel er den regionale erhvervsudvikling skuffende.
Strukturreformen
I 2004 vedtog Regeringen en strukturreform, der definerede lokale og regionale strukturer. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2007 og skabte en ny regional struktur, hvor 14 amter blev nedlagt og fem nye regioner blev oprettet. På lokalt plan blev 271 kommuner reduceret til 98.
Den nuværende situation med et diffust ansvar for erhvervsudvikling og økonomisk vækst, kan føres direkte tilbage til strukturreformen i 2007.
Udflytning af statslige institutioner fra København
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har det centrale ansvar for strukturreformen. I forbindelse med den aktuelle diskussion om udflytning af statslige institutioner og styrelser fra København til provinsen er det bemærkelsesværdigt, at statsministeren og Venstre-regeringen selv tilstår, at den famlende regionale/kommunale erhvervspolitik i realiteten ikke bidrager til vækst og udvikling.
Hovedstadsområdet er en undtagelse med en betydelig vækst i økonomi og beskæftigelse. Den udvikling er en væsentlig baggrund for det politiske ønske om udflytning af statslige institutioner fra København.
Væksthus Hovedstaden
Udviklingen i hovedstadsområdet er næppe en følge af en bevidst erhvervspolitik, der forfølges af Regionsrådet i Region Hovedstaden og regionens kommunalbestyrelser. Udviklingen kan ej heller tilskrives at København eller de andre hovedstadskommuner har forfulgt særligt erhvervsvenlige og vækstfremmende politikken. Udviklingen er snarere sket på trods af de politiske dispositioner i Regionsråd og kommunalbestyrelser. I hvert fald trækker erfaringerne med Væksthus Hovedstaden i den retning.
Væksthus Hovedstaden reklamerer med, at virksomhedsejere og iværksættere kan få uvildig sparring og ”blive udfordret på din forretningsudvikling”. Væksthuset er nemlig sat i verden for at hjælpe med at skabe kontrolleret vækst. Sådan lyder reklamen, men det bedste er næsten, at Væksthus Hovedstadens uvildige sparring ikke koster noget.
Væksthus Hovedstaden er ejet og finansieret af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Budgettet på omkring 65 mio. kr. dækkes af kommunernes basisfinansiering på omkring 30 mio. kr. Desuden har væksthuset indtægter fra regionens og kommunernes finansiering af diverse programmer og projekter. Desuden er der indtægter fra EU-tilskud og en vis egenbetaling for deltagelse i visse projekter. De 3 største bidragydere er Københavns kommune med omkring 10 mio. kr., Fr.berg med 1,7 mio. kr. og Gentofte med 1,3 mio. kr.
Får kommunerne value for money?
Gad vide om kommunerne nogensinde har ulejliget sig med at overveje, om de får ”value for money”?
Problemet med Væksthus Hovedstaden er, at en ekstern evaluering viser, at i perioden 2010-2012 gjorde kun 2,2 procent af alle vækstvirksomheder i Region Hovedstaden brug af væksthusets tilbud. Det tilsvarende tal for væksthusene i de 4 andre regioner var betydeligt højere. Om Væksthusets ”tilbud” siden er blevet mere attraktive vides ikke, men man kan have sine tvivl.
Væksthusets vidtløftige rådgivning
På et tidspunkt, hvor regionen igen-igen skal spare hundreder af millioner på sundhedsvæsenet, fremturer Væksthuset med vidtløftig rådgivning til kommuner og virksomheder i regionen. Den ene dag påtager Væksthuset sig at rådgive om etableringer på fjerne eksotiske markeder som f.eks. Indien. Næste dag er det om perspektiverne i Offentligt Private Partnerskaber.
Hvis Væksthuset havde magt som det har agt, ville det stensikkert føre til et øget pres for at få udvidet mulighederne for OPP-projekter i strid med skatteborgernes interesser. OPP fremstilles ofte som en finansieringsmodel, der sikrer en effektiv og kreativ opgaveløsning. Realiteten er, at OPP slører de reelle offentlige gældsforpligtelser og snyder skatteborgerne.
Desuagtet er modellen taget i anvendelse enkelte steder. I Sønderjylland har Region Syddanmark på initiativ af daværende regionsformand Carl Holst benyttet OPP-modellen ved opførelsen af psykiatriske afdelinger i Odense og i Vejle samt ved finansieringen af motorvejen ved Kliplev i Sønderjylland.
Vi kan takke Peter Brixtofte og ”Farum-modellen” for, at OPP og de dertil knyttede deponeringsregler nu er betryggende reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Margrethe Vestager var fast i kødet og upåvirkelig af presset fra pensionskasser anført af typer som Torben Møger Pedersen, Pension Danmark og fusentaster som Væksthus Hovedstaden.
Hvad skal vi med Væksthus Hovedstaden?
Spørgsmålet er hvad vi skal med Væksthus Hovedstaden? Det kommunalt finansierede væksthus er jo ingenlunde alene på markedet. Danmark er velsignet med en myriade af nationale erhvervsfremmeaktører som Eksportrådet og Vækstfonden, lokale og regionale erhvervsservice, innovationsmiljøer, videns centre og meget andet. Desuden er der jo det omfattende private rådgivermarked.