Når eliten svigter

Udskriv

Journalist Adam Holm har interviewet 10 europæiske intellektuelle om Europas tilstand og fremtid. Et fællestræk er deres pessimisme.

 

Adam Holm: ENDESTATION EUROPA. Omstigning til et kriseramt kontinent. 163s. Hæftet med omslag. 229,95 kr. Gyldendals Forlag 2017.

*** (tre stjerner ud af seks)

——————————————————————————————————

Det kører ikke mere på skinner for vores kontinent ifølge journalist og historiker Adam Holm: ”Grækenland, eurozonen, Brexit, flygtningestrømme, islamistisk terror, krig i det østlige Ukraine, populister på fremmarch, russisk sabelraslen, autoritære vinde i Polen og Ungarn, ulmende uro i Tyrkiet.”

 

Citatet stammer fra pressebrevet til Holms nye bog ”Endestation Europa” og angiver med sit ordvalg debatbogens kurs og vinkling: Brexit associeres med noget negativt, udtrykket ’flygtningestrømme’ frem for det objektivt korrekte ’befolkningsudskiftning’, ’populister’ frem for bekymrede borgere, der forsøger at forsvare sig mod masseindvandringen, og Ungarn – personificeret i premierminister Victor Orbán, der sætter foden ned for EU’s asylpolitik, er ikke en statsmand og autoritet, men forbindes med det negativt ladede ’autoritært’.

 

Adam Holm er helt åben om sit udvælgelseskriterium: Han har gerne villet tale med en række af de internationale forfattere og toneangivende, europæiske intellektuelle, hvis bøger og debatindlæg, han læser, fordi de taler ud fra interessante positioner.

 

De udvalgte interviewofre
Og hvem er så de udvalgte interviewofre?

 

Læs også
Asylansøger fra Congo stod bag bestialsk voldtægt på strand – han fører sig frem med dyr bil

Hviderusseren og ukraineren Svetlana Aleksijevitj (født 1948), der vandt Nobelprisen i 2015, bl.a. for den bevægende ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”. I parentes bemærket til anbefaling.

 

Antony Beevor (født 1946), engelsk militærhistoriker og professor.

 

Kjell Westö (født 1961 i Helsinki) har en kandidatgrad i litteratur og modtog i 2014 Nordisk Råds Litteraturpris for ”Luftspejling 38”.

 

Andrej Kurkov er født 1961 i Leningrad i det daværende Sovjetunionen. Han har ukrainsk statsborgerskab og et stort forfatterskab bag sig. Han er blevet kaldt for ”det russiske sprogs Franz Kafka”.

 

Tysk-franske Daniel Cohn-Bendit (født 1945) har opnået berømmelse som en af studenteroprørets mest fremtrædende talsmænd og har været medlem af Europaparlamentet.

 

Læs også
Muslimske skolebørn skal ikke drikke af de samme krus som vantro børn – de ’urene’ ikke-muslimer må holde sig til særlige krus

Finsk-estiske Sofi Oksanen (født 1977) kendt for sit forfatterskab med titler som ”Stalins køer”(2003) og ”Renselse” (2008).

 

Den svenske forfatter og journalist Göran Rosenberg (født 1948).

 

Den hollandske korrespondent og redaktør Geert Mak (født 1946).

 

Mikhail Sjisjkin (født 1961 i Moskva) lever i selvvalgt eksil i Zürich og Berlin og ernærer sig som forfatter med baggrund i en uddannelse i tysk og engelsk.

 

Den fransk-algierske filosof, forfatter og dokumentarist Bernard-Henri Lévy.

 

Læs også
“De lærdes tyranni” er et nødvendigt opgør med De Radikales og Alternativets samfundssyn

Uafhængige fritænkere
Alle de håndplukkede er ifølge Holm uafhængige fritænkere, og der er da også mange kloge betragtninger og refleksioner at hente undervejs. Et af de bedste interviews er med Svetlana Aleksijevitj, fordi hun ret så præcist får indkredset og sat ord på ’sovjetborgeren’ og denne borgers efterkommere:

 

”Mange synes, at det er lettere at leve med det velkendte. Undertrykkelse ved man hvad er.”(s. 31)

 

”Man ville egentligt dømme kommunistpartiet, men så begyndte man at frygte en borgerkrig og vendte sig bort fra den idé.”(s. 32)

 

”Følelsen af indespærring og angst for repressalier (…) sovjetmenneskets stærkeste erfaring.”(s. 37)

 

”Jeg er ikke sikker på, at folk i Vesten forstår, hvordan russerne forbereder sig mentalt på en mulig konfrontation.”(s. 40)

 

Antony Beevor er god for følgende kommentarer:

 

”I mine øjne kvalificerer euroen til et af de mest stupide tiltag i nyere europæisk historie.” (s. 49)

 

”I mine øjne er hele unionstanken en gigantisk illusion.” (s. 51)

 

”I skal være glade for Danmark, at I ligesom os har holdt jer væk fra direkte tilslutning til euroen.” (s. 54).

 

Set i et EU-kritisk perspektiv holder Antony Beevor fanen højt, indtil de ulyksalige ord falder: ”Tænk, at en brite i min generation skal sætte sin lid til en tysk kansler!” (s. 63)

 

En underbetoning af islamiseringen
Hermed falder også den ellers klartskuende Beevor i den kategori, hvor samtlige interviewede placerer sig – måske bortset fra Svetlana Aleksijevitj og Mikhail Sjisjkin, hvis fokus ligger på Putins Rusland snarere end Europa – : En underbetoning af den fare, som flere og flere ser som den allermest overhængende, nemlig masseindvandringen af først og fremmest unge mænd fra Afrika og Mellemøsten, der bærer deres kultur med sig og hermed en islamisering og gradvis befolkningsudskiftning.

 

Igen og igen bliver bekymrede indvandrings- og islamkritikere af de intellektuelle placeret i båsen: Fremmedfjendske, populister, mistænkeliggør og skaber had og mistro til en gruppe, der udpeges som ’de andre’, højrenationalisternes forenklede verdensbillede. Og selvfølgelig bliver også nazi-kortet trukket, og først og fremmest Putin set som den store trussel.

 

Vi møder også de sædvanlige omskrivninger: ”(…) unge mænd drages mod ekstreme tankegange (…)” (s. 67). Nej, unge muslimer.  Og uden nogen opskrift på, hvordan der kan dæmmes op for ekstremisme. Nej, islamisk ekstremisme.

 

Blanke på islam
De fleste interviewede er tilsyneladende mere eller mindre blanke på islam som totalitær ideologi, og især Bernhad-Henri Lévy fortjener at blive citeret side op og side ned, fordi han repræsenterer den intellektuelle elite, der bare ikke vil se sandhederne i øjnene: ”(…) vi må og skal hjælpe befolkninger, der er truet med udslettelse af en tyran eller et regime.” (s.150)

 

Javel så, det er sådan cirka to tredjedele af verden. Og ikke tale om, at Lévy vil indrømme, at bombningen af Gadaffis Libyen som forudsagt af islamkritikere har vist sig at være en katastrofe for Europa.

 

Vov et øje næste gang
Adam Holm skal have tak for at have lavet denne bog, fordi essensen af de 10 interviews med få undtagelser illustrerer, hvorfor et stigende antal indbyggere i så forskellige nationer som Sverige, England, Frankrig og Tyskland afskriver størsteparten af de intellektuelle eliter.

 

Det kunne være spændende, hvis Adam Holm virkeligt vovede et øje næste gang og lavede interviews med et håndfuld intellektuelle, der i modsætning til de 10 udvalgte i lidt højere grad satser på virkelighed frem for visioner:

  • Adonis
  • Bassam Tibi
    • Bruce Bawer
    • Dario Fernandez-Morera
    • Douglas Murray
    • Fay Weldon
    • Hamed Abdel-Samad
    • Henryk M. Broder
    • Michel Houellebecq
    • Monica Papazu
    • Necla Kelek
    • Paul Berman
      • Peter Hitchens
      • Roger Scruton
      • Thilo Sarrazin

 

Listens fællesnævner er, at de alle har set i øjnene, at den største trussel, Europa står overfor, er masseindvandring og islamisering. Og at Trump ikke er helt så stor en idiot som antaget.

 

Men ok – med den slagside kan Holm nok ikke udkomme på Gyldendal.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ