“Luk røven”, “klamme stodder”, “fuck af” – voldsomt brug af vulgære udtryk i DR’s børneprogrammer

KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen. Fotograf: Henrik Lundahl Revshøi

”Din freaking pervert”, ”luk røven” og ”fuck af” lyder det i nogle af de programmer på børn- og ungekanalen DR Ultra, som indeholder ni gange så mange bandeord som ude i virkeligheden.

 

Det fyger med bandeord, fornærmelser og nedsættende udtryk i P3-programmerne Rodeo og Lågsus – stik imod DR’s egne programetiske retningslinjer.

 

– Dybt kritisabelt, mener mediebrugerorganisation op til aktuel sprogkonference.

 

Et bandeord i minuttet. Så forurenet er sproget i programmet Rodeo på P3. I Lågsus på samme kanal gennemsyres programmet af kraftudtryk hvert andet minut i gennemsnit.

 

Programværterne bruger hele spektret af verbale overgreb – fra grove bandeord om djævel og helvede over vulgære udgydelser om væsker syd for bæltestedet til direkte fornærmelser og nedladende bemærkninger over for medvirkende.

 

Det viser en analyse af i alt 56 timers radiotid – 15 episoder af Lågsus, otte episoder af Rodeo og en enkelt episode af Rodeo Parlamentet. Analysen er foretaget af cand. mag. Malene Ullerlund Madsen på foranledning af mediebrugerorganisationen KLF, Kirke & Medier.

 

Sprogforsker Marianne Rathje fra Syddansk Universitet vil på konferencen blandt andet fremlægge sin analyse af børnetv-kanalen DR Ultra. I programmet Panisk påske fra 2015 blev der brugt ni gange flere bandeord, end danskerne bruger bandeord generelt. I programmet Pendlerkids optræder bandeord syv gange hyppigere, end i den virkelige verden, fortæller hun for eksempel i antologien ”Sprogets magt – Medier, mennesker og sprog”, som KLF, Kirke & Medier udgav op til en konferencen, som blev afholdt fredag.

 

Bandeord, sexisme og diskrimination forbudt

Analysen afslører, at DR ikke lever op til egen programetik, som bl.a. lyder: ”DRs medarbejdere bruger som hovedregel ikke bandeord eller nedsættende slang… DRs medarbejdere skal som forbilleder undgå grove bandeord samt sexistisk og diskriminerende slang.” (DRs Programetik 2009, kapitel 10, side 26).

 

– Det er dybt kritisabelt, at DR som førende public service-leverandør ser gennem fingre med så grove brud på egne sprogetiske idealer, udtaler KLF, Kirke & Mediers generalsekretær Mikael Arendt Laursen.

 

– Jeg er klar over de vide rammer for satire og kender også undtagelserne, når medvirkende kilder bruger kraftudtryk. Men her drejer det sig om så grove og hyppige brud på DR’s udtrykkelige retningslinjer, at det kalder på en større debat om sprogbrugets betydning for vores kultur og retning – især for børn og unge.

Læs også
Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget

 

– Dybt bekymrende for fremtiden. Hvordan lyder dansk om 50 år? Mumler vi endnu mere? Er dansk blevet en engelsk dialekt? Og er bandeord blevet stuerene?

 

Fakta

KLF, Kirke & Medier kæmper for anstændige medier, der tager etik og menneskeværd alvorligt. Mediebrugerorganisationen arbejder også for, at de kristne værdier har en naturlig plads i mediebilledet. I år er det 90 år siden, KLF, Kirke Medier blev oprettet som ”Kristelig Lytterforening” for at bygge bro mellem kirke og radio. I dag er KLF, Kirke & Medier med sine 13.000 medlemmer landets største mediebrugerorganisation.

 

Ni gange flere bandeord end i virkeligheden

 

– På DR Ultra kan vores børn og unge i dag høre udtryk som ”din freaking pervert”, ”klamme stodder”, ”svin” og ”psykopat.” Ud over bandeord og skældsord bidrager tv-serien Panisk påske også med udtryk som ”hold nu din fede kæft”, ”luk røven”, ”stop det, eller jeg smadrer dig” og ”fuck af,” fortæller Marianne Rathje.

 

– Det er dybt bekymrende for fremtiden, at den opvoksende generation bliver vænnet til et så plat og groft sprogbrug gennem vores licensbetalte medier, siger KLF’s generalsekretær Mikael Arendt Laursen og fortsætter:

 

Læs også
Nationalmuseet laver en udstilling om “Ordet du ikke må sige!”

– Det er jo børnene, der skal overtage samfundet og videreføre den ordentlighed, som præger vores kultur. Og så duer det ikke, at DR ser gennem fingre med nedladende, latrinære og direkte onde gloser i autenticitetens navn. Det skal vi ikke finde os i. For vi betaler alle sammen til DR gennem licensen.

 

– Jo, programmerne skal være autentiske, medgiver generalsekretæren, – men når antal bandeord er nidoblet i forhold til virkeligheden, er det ikke længere autentisk.

 

Vi kan alle afværge krisen i det danske sprog

Det grove sprog i medierne er blot et af mange symptomer på, at det danske sprog er i krise, mener KLF, Kirke & Medier. Når autenticiteten sættes i højsædet, domineres sproget af den laveste fællesnævner, den omsiggribende ”anglificering” og den udbredte tendens til at mumle i film og tv-serier.

 

Alt dette sætter mediebrugerorganisationen under lup i artikelserien ”Sprogets magt – Medier, mennesker og sprog”, hvor blandt andre kulturminister Bertel Haarder opfordrer alle danskere til at kæmpe for at bevare dansk som ”et levende, rigt og stærkt sprog”:

 

– Men hvem skal sørge for, at det danske sprog forbliver levende og rigt? Svaret er: Det skal vi alle! For det er vores kærlighed til sproget og til kulturen i sproget, der holder det i live. Medierne har en særlig forpligtelse til at formidle ”et korrekt og godt dansk”, pointerer ministeren.

 

Citater fra antologien ”Sprogets magt – Medier, mennesker og sprog”:

Læs også
Hedder det ”skriftlig dansk” eller ”skriftligt dansk”? Svaret er ikke så ligetil

 

Jørgen Christian Wind Nielsen, formand for Modersmål-Selskabet:

”Det danske sprog er ægte kulturarv. Det har været med til at forme os selv og vores samfund til det, vi kender i dag… Uden sprog, uden dialog, uden diskussion og uden forhandlinger, intet repræsentativt demokrati… Et sprog skal være plastisk i mødet med andre sprog. Men der er også kræfter, der vil underminere sproget, udhule det og tømme det for indhold, medmindre der sættes ind mod dem…”

 

Kulturminister Bertel Haarder:

”Samtidig spiller kunst- og kulturområdet også en særligt væsentlig rolle for den danske sprogudvikling i kraft af de mange forfattere, musikere, kunstnere, filmfolk, journalister og mediefolk, som alle bidrager direkte eller indirekte til sprogudvikling og sprogformidling. Medierne har en særlig forpligtelse til at formidle et godt og korrekt dansk, hvilket blandet andet afspejles i DR’s public service-kontrakter.”

 

Martin Kristiansen, DR’s sprogredaktør:

”I DR’s programetik fastslås det, at programmer ikke må indeholde groft sprog, med mindre det er redaktionelt begrundet som ved for eksempel satire. Men samtidig hedder det, at gæster medvirker på egne sproglige betingelser. Det er i dette spænd mellem at være forbillede for og afspejle det danske sprog, at DR til stadighed må manøvrere.”

 

Marianne Rathje, sprogforsker ved Syddansk Universitet:

”DR’s argument for at bruge bandeord er, at deres serier skal være autentiske. Men jeg mener godt, de kan tænke over at lave udsendelser, der påvirker børnene i en positiv retning. Man kan godt gøre indtryk på børn uden, at det skal være med brugen af et voldsomt sprog. Se bare på Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg.”

Læs også
Man kan blive gravid, hvis man misforstår, hvornår næste søndag er

 

Sørine Gotfredsen, præst og samfundsdebattør:

”Bandeord betegner netop den mangel på kontrol i forhold til sproget og ens eget sind, der er på spil i dag…

 

Når man bander, udtrykker man ren og ufortyndet spontanitet og glemmer måske, at man gør rummet grimmere for andre ved at lade sin personlighed agere så aldeles frit. Det handler om forholdet mellem følelser og selvkontrol, og vores brug af sproget afslører, hvor vi står.”

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…