Som helt nyt regeringsparti skal Liberal Alliance igennem en læreproces.
Man skal for eksempel lære, at hvis man opretter et ældreministerium med en hæderkronet plejehjemsleder i spidsen, så skal det ministerium have en politik.
Nu dukker så det næste problem op i forbindelse med Liberal Alliances regeringsdeltagelse. Og det er alvorligt.
Partiet har fået centrale værdiministerier
Partiet har fået tildelt to af de vigtigste værdiministerier i regeringen: Undervisningsministeriet (Merete Riisager) og Kulturministeriet (Mette Bock).
Det er temmelig opsigtsvækkende i betragtning af, at Liberal Alliance aldrig rigtig har kunnet finde ud af, hvad de skulle mene om de kulturelle værdiers betydning for vores samfund.
Det var for eksempel Mette Bock, der engang kom med en usædvanligt tåbelig bemærkning om, at hun ikke frygtede islam, fordi der også findes kristen fundamentalisme.
Belaster hele regeringen
Engang mente Liberal Alliance, at der ikke var noget kulturelt problem i en massiv tilstrømning fra muslimske lande til Danmark. Det var et rent økonomisk problem, som kunne klares med parolen: ”åbne grænser og lukkede kasser”.
Siden er man dog erkendt, at der må en styring af tilstrømningen til for at sikre det danske samfund.
Men Liberal Alliance har det stadig svært med kulturen.
Undervisningsminister Merete Riisager lægger nu op til, at det kulturelle værn, som den tidligere regering ville indføre i gymnasier med mange tosprogede elever, kan blive fjernet igen.
Det belaster ikke bare Liberal Alliance, men hele regeringen. Den borgerlige regering må finde ud af, om den synes, at dansk kultur er værd at forsvare.
Langkaer Gymnasium
I dag skal Merete Riisager i et åbent samråd på Christiansborg. Her skal man diskutere en opdeling af gymnasieelever efter etnisk baggrund på de skoler med en stor andel af elever fra ikke-vestlige lande. Man skal også drøfte en ny fordelingsnøgle gymnasierne imellem.
Baggrunden for denne debat var situationen på Langkaer Gymnasium ved Aarhus. Her er andelen af indvandrerelever steget dramatisk, så de i dag udgør et massivt flertal.
Det har gjort danske elever til fremmede i deres eget land. Det er ikke, fordi der er fjendtlighed mellem de danske elever og eleverne med anden etnisk baggrund. Men der er en oplevelse af store kulturforskelle.
Danske elever føler sig klemte, hvis størsteparten af eleverne i deres klasse har anden baggrund.
Langkaer Gymnasiums rektor drog konsekvensen af denne virkelighed. Han samlede indvandrer-eleverne i fire klasser, så der kunne laves tre klasser, hvor der er en fifty-fifty fordeling.
Riisager vil ændre kurs
Under den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby var der politisk opbakning til, at man kan være nødt til at gennemføre den slags ordninger.
Men Merete Riisager har tidligere vendt sig mod dem. Som altid, når folk ikke kan, vil eller tør tale om kultur, lader de i stedet, som om det drejer sig om hudfarve. Så Merete Riisager tordnede mod ”brune klasser”.
Ifølge Politiken hælder hun som ny minister til, at man som et minimum skal udskyde en beslutning til 2017 – og måske helt droppe projektet.
I så fald får problemerne bare lov til at vokse sig større, og de danske elever vil blive stadig mere trængte. Men det er tilsyneladende ikke noget problem for en minister, der ikke vil erkende kulturens afgørende betydning.
Kan ikke overlades til Liberal Alliance
Opdelingen af eleverne er en nødløsning. Men den er en nødvendig nødløsning.
Den reelle løsning ligger i en meget stram styring af tilstrømningen til Danmark. Og den vil selv i bedste fald først vise sin virkning på længere sigt.
Derfor bør regeringen bakke op om nødløsningen.
Den må som regering finde ud af, om den synes, at dansk kultur er værd at forsvare. Den opgave kan ikke overlades til Liberal Alliance.
